Brødrene var dog meget opsatte på at fortsætte arbejdet, og de gjorde god brug af en trykkemaskine de havde fået fra Australien. (Apg. 4:20) Om en af deres fremgangsmåder fortalte Jean Deschamp: “Hver gang vi trykte en ny brochure eller et nyt blad, skulle vi aflevere et eksemplar til godkendelse hos myndighederne. Vi trykte og sendte publikationen ud til menighederne først på ugen. Sidst på ugen afleverede vi så et eksemplar på statsadvokatens kontor. Når publikationen blev afvist, rystede vi bedrøvet på hovedet og skyndte os tilbage for at trykke den næste publikation.”

Situationen spidser til

Da Anden Verdenskrig brød ud i Europa, kom der ikke længere sendinger med litteratur fra Holland til Indonesien. Men brødrene var forberedte, og de havde derfor sørget for at bladene kunne blive trykt af en kommerciel virksomhed i Jakarta. Den første udgave af Ny Verden (nu Vågn op!) på indonesisk udkom i januar 1939, og kort efter fulgte Vagttaarnet. Brødrene købte så en lille trykkemaskine og fremstillede bladene selv. I 1940 modtog de en stor fladpresse fra Australien og trykte, for egen regning, brochurer og blade på indonesisk og hollandsk.

Den 28. juli 1941 forbød myndighederne alle Vagttårnsselskabets publikationer. Jean Deschamp fortalte: “En morgen mens jeg sad på kontoret og tastede, fløj dørene op og tre politimænd brasede ind sammen med en højtstående hollandsk embedsmand i fuld uniform – medaljer, hvide handsker, sabel og fjerpyntet hat. Det overraskede os ikke. Tre dage tidligere havde vi nemlig fået oplysninger om at vores publikationer snart ville blive forbudt. Den opblæste embedsmand læste først en lang erklæring højt og forlangte derefter at blive vist hen til trykkeriet så han kunne forsegle vores trykkemaskine. Men min mand fortalte ham at det var for sent. Trykkemaskinen var blevet solgt dagen før!”