Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Jehovas Vidner — Årbogsrapport 1997
    Jehovas Vidners Årbog 1997
    • Indonesien: Indvielsen af betelhjemmet var et af årets højdepunkter for Jehovas vidner i Indonesien. I betragtning af den ugunstige juridiske status som Jehovas Vidner har i dette land, havde man i mange år knap nok turdet håbe på at det ville blive muligt at opføre et betelhjem. Men især siden 1990 har der været et stort behov for nye bygninger.

      Under Det Styrende Råds kærlige ledelse blev der omsider givet tilladelse til at bygge. Men de lokale brødre havde ikke kendskab til byggeri, så hvordan skulle arbejdet udføres? Med hjælp fra det internationale brodersamfund. Byggekontoret i Brooklyn og Den Regionale Arkitekttegnestue i Australien sørgede for de nødvendige forberedelser. Hen ved 100 frivillige brødre og søstre fra Det Internationale Byggehold stillede den nødvendige ekspertise til rådighed. De oplærte 40 lokale brødre og arbejdede skulder ved skulder med dem i de to år byggeriet varede. Kun med hjælp fra Jehovas ånd var brødrene i stand til at overvinde de mange forskellige hindringer der opstod under byggeprojektet.

      Det var derfor en historisk og meget glædelig dag for brødrene da John Barr den 19. juli 1996 indviede de nye bygninger. Blandt de 285 gæster var der 118 repræsentanter fra andre afdelingskontorer, deriblandt tidligere missionærer fra udlandet. Kreds- og områdetilsynsmænd og, naturligvis, de 59 medlemmer af den lokale betelfamilie var også til stede og glædede sig over begivenheden.

      Med deres nye faciliteter kan brødrene bedre betjene de over 12.000 forkyndere i denne del af den verdensomspændende arbejdsmark. De har meget at gøre, for på dette vældige øhavs tusinder af øer bor der næsten 200 millioner som ikke alle har samme sprog; og mange af dem har aldrig hørt budskabet om Riget.

      Ved indvielsen glædede brødrene sig over samværet og gensynet. I de følgende to dage overværede de delegerede områdestævnet „Sendebud med fred fra Gud“. Da der var et medlem af Det Styrende Råd til stede og man modtog hilsener og hørte særlige rapporter og erfaringer fra de udenlandske gæster og delegerede, fornemmede man tydeligt den internationale stemning ved stævnet. Ugen med indvielsen var derfor noget ganske særligt for Jehovas folk i Indonesien og en historisk begivenhed for Rigets arbejde i dette land.

  • Jehovas Vidner — Årbogsrapport 1997
    Jehovas Vidners Årbog 1997
    • [Illustrationer på side 30]

      1. Afd.kont. i Indonesien

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del