-
Stolte over at forkynde Jehovas navnJehovas Vidners Årbog 2016
-
-
Sprog der taler til hjertet
Indonesien ligger i centrum af et af de mest sprogligt varierede områder på jorden.b De fleste taler fællessproget indonesisk, men der er også mange der taler et lokalt sprog – det der taler til deres hjerte.
Hold der oversætter til batak-toba på Nordsumatra
I 2012 gik afdelingskontoret i gang med at undersøge behovene i dette sprogligt varierede distrikt. “Vi begyndte med at oversætte materiale til 12 lokale sprog der tales af omkring 120 millioner,” beretter Tom van Leemputten. “Da vores javanesiske oversættere så den første udgave af en traktat på javanesisk, kunne de ikke holde tårerne tilbage. Endelig havde de fået åndelig føde på deres eget sprog!”
De fleste menigheder blev dog ved med at holde møderne på indonesisk, selv i områder hvor hovedparten talte et lokalt sprog. “I 2013 var min kone, Carmen, og jeg til et todages stævne på øen Nias ud for Nordsumatras kyst,” fortæller Lothar Mihank. “De fleste af de 400 tilhørere talte nias, men alle foredragene blev holdt på indonesisk. Efter at have talt med foredragsholderne meddelte vi stævnedeltagerne at den følgende dags program ville blive holdt på nias. Dagen efter var der 600 tilhørere, og salen var propfyldt.” Carmen tilføjer: “Det var tydeligt at tilhørerne lyttede mere opmærksomt til programmet end de havde gjort dagen før, hvor foredragene blev holdt på indonesisk. De var henrykte over at høre – og fuldt ud forstå – Bibelens budskab på deres eget sprog.”
En døv der modtager åndelig hjælp
Selv døve i Indonesien kan nu “høre” den gode nyhed på deres eget sprog. Siden 2010 har det indonesiske tegnsprogshold oversat syv brochurer og otte traktater til indonesisk tegnsprog. Derudover har afdelingskontoret afholdt 24 tegnsprogskurser med over 750 deltagere. I dag tilbyder 23 tegnsprogsmenigheder og -grupper åndelig hjælp og trøst til de omkring tre millioner døve der bor i Indonesien.
Oversættelsesafdelingen har 37 oversætterhold. Der er 117 oversættere og 50 supportmedarbejdere fordelt på 19 lokationer i Indonesien.
-