Java

Da motoren var blevet repareret, sejlede Lightbearer videre fra Port Moresby mod øen Java i Hollandsk Indien (det nuværende Indonesien). Efter at besætningen havde gjort flere holdt for at købe forsyninger, anløb skibet Batavia (nu Jakarta) den 15. juli 1935.

Her afmønstrede bror Charles Harris for at blive på øen, hvor han med stor iver forkyndte den gode nyhed.b “På den tid,” sagde han, “bestod vores arbejde hovedsageligt i at afsætte bibelske publikationer for så at begive os videre til den næste by. Jeg havde læsestof på arabisk, kinesisk, hollandsk, engelsk og indonesisk med mig, og folk tog med glæde imod vores litteratur, så jeg spredte op mod 17.000 publikationer om året.”

Charles’ iver gik ikke ubemærket hen. Engang var der en hollandsk embedsmand der spurgte en anden forkynder på øen hvor mange Jehovas Vidner der arbejdede i den østlige del af Java, altså der hvor Charles opholdt sig. “Kun én,” svarede broren. “Vil du have jeg skal tro på det?” sagde embedsmanden skarpt. “Du må da have en hel hær dernede at dømme efter alle de publikationer der bliver delt ud.”

Sumatra

Fra Penang krydsede skibet Malaccastrædet for at komme til Medan på Sumatra (nu en del af Indonesien). Eric Ewins har sagt: “Medan var et spændende og dejligt distrikt, og den gode nyhed mødte mange lyttende ører her.” Brødrene afsatte omkring 3.000 publikationer i det område.

På Lightbearers kurs sydpå forkyndte brødrene i de større havne på Sumatras østkyst. I november 1936 lagde de igen til i Singapore, og Eric Ewins forlod skibet. Nogle uger senere blev han gift med Irene Struys, en søster der boede i Singapore, og sammen fortsatte de deres pionertjeneste på Sumatra. Men nu stod Lightbearer uden kaptajn!