Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Arbejdet udvides mod øst
    Jehovas Vidners Årbog 2016
    • I 1953 blev Peter Vanderhaegen udnævnt som kredstilsynsmand i Indonesien. Kredsen omfattede hele landet og strakte sig omkring 5.100 kilometer fra øst til vest og 1.800 kilometer fra nord til syd. I dette vidtstrakte område kom han ofte ud i mange nervepirrende situationer.

      Peter Vanderhaegen

      Peter Vanderhaegen

      I 1954 rejste bror Vanderhaegen til den østlige del af Indonesien, hvor der findes mange religioner. Området omfatter blandt andet Bali, der har en stor hindu-befolkning, Lombok og Sumbawa, hvis befolkning er overvejende muslimsk, Flores, der hovedsageligt er katolsk, og Sumba, Alor og Timor, hvor de fleste er protestanter. I en vakkelvorn båd besøgte han adskillige øer og forkyndte kort hvert sted inden han til sidst kom til Kupang på øen Timor. “Jeg forkyndte på Timor i to uger,” fortalte bror Vanderhaegen. “Trods kraftigt regnvejr afsatte jeg al min litteratur, tegnede 34 abonnementer og påbegyndte flere bibelstudier.” Nogle specialpionerer fulgte op på interessen og oprettede en menighed i Kupang. Derfra spredtes den gode nyhed til naboøerne Rotè, Alor, Sumba og Flores.

  • Arbejdet udvides mod øst
    Jehovas Vidners Årbog 2016
    • Da missionærerne Piet og Nell de Jager og Hans og Susie van Vuure kom til Papua i 1962, mødte de også modstand fra kristenhedens præsteskab. Tre højtstående præster opsøgte missionærerne og gav dem besked på at de skulle finde et andet sted at forkynde. Fra prædikestolen, på tryk og over radioen anklagede præsteskabet falskeligt Jehovas Vidner for at opfordre til oprør mod regeringen. De chikanerede, truede eller bestak også enhver kirkegænger der studerede med missionærerne. De lagde desuden pres på de lokale høvdinger for at få dem til at modarbejde vores forkyndelse.

      Det gav dog bagslag da en høvding inviterede missionærerne til at besøge sin landsby. “Efter at høvdingen havde samlet landsbyboerne, holdt Piet og jeg to korte foredrag om vores arbejde,” sagde Hans. “Derefter demonstrerede vores koner hvordan vi plejede at banke på folks døre, tage imod deres invitation om at komme indenfor og vise dem et kort budskab fra Bibelen. Høvdingen og hans folk syntes godt om vores præsentation og tillod os at fortsætte med vores arbejde.”

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del