I 1953 trykte Afdelingskontoret 250 eksemplarer af Vagttaarnet på indonesisk – det første nummer i 12 år. Til at begynde med indeholdt det 12-siders duplikerede blad kun studieartikler. Tre år senere var bladet blevet udvidet til 16 sider, og en kommerciel virksomhed trykte 10.000 eksemplarer om måneden.

Embedsmanden der behandlede deres ansøgning, sagde til dem: “Jeg anser Menara Pengawal (Vagttårnet) for at være et af de bedste blade i Indonesien, og det er mig en stor glæde at kunne hjælpe jer med en papirlicens til jeres nye blad.”