-
Hvad sker der når vi nyser?Vågn op! – 1990 | 8. juni
-
-
Tag hensyn til andre
Når næsen er tilstoppet på grund af en slem forkølelse kan et nys virke befriende. Når slimen bliver fjernet fra næsen lettes vejrtrækningen. Men hvordan bliver andre der befinder sig i nærheden berørt hvis man ikke holder sig for næse og mund når man nyser?
Lægerne forstår endnu ikke helt alle de måder en forkølelse kan spredes på. Ikke desto mindre tyder meget på at en person kan blive forkølet ved dråbeinfektion, det vil sige ved at indånde smittekim som er blevet spredt i luften af en der har nyst. Der er især risiko for at blive smittet i et varmt, tillukket værelse, og i et overfyldt tog eller en bus hvor der kun er et minimum af frisk luft. Man mener også at andre sygdomme, såsom influenza, mæslinger, fåresyge, lungebetændelse, tuberkulose og kighoste, spredes ved nys.
Nogle undersøgelser angående nysenes udblæsningshastighed har afsløret at de smådråber der indeholder smittekim bliver spyet ud fra næse og mund med en hastighed på mere end 150 kilometer i timen, og at de kan sætte sig på flader næsten 4 meter væk. Andre smådråber svæver rundt i luften en tid og bliver måske indåndet af uskyldige forbipasserende.
-
-
Hvad sker der når vi nyser?Vågn op! – 1990 | 8. juni
-
-
Men hvad enten der er tale om et pludseligt eller et mere vedvarende nyseanfald, vil det være betænksomt altid at bruge lommetørklæde eller papirservietter til at dække næse og mund. Det er ikke kun et udtryk for gode manerer men også en fornuftig sikkerhedsforanstaltning. Det at man holder sig for munden er med til at hindre at smådråber med smittekim bliver spredt i luften, for så at blive indåndet af en intetanende person. Det vil også være et udtryk for næstekærlighed at vi prøver at beskytte andre mod sygdomme ved at vi gør alt hvad vi kan for at begrænse spredningen af bakterier.
-