Uretfærdighed gør stor skade

I 2010 blev Michael løsladt efter at have siddet 27 år i fængsel i Texas for voldtægt — en forbrydelse han ikke havde begået. Han blev sat på fri fod efter at dna-prøver, som man ikke kunne tage dengang han blev dømt, beviste at han var uskyldig. Myndighederne fandt senere de skyldige, men de kunne ikke retsforfølges fordi strafansvaret for forbrydelsen var forældet.

Mange forbrydere bliver ikke straffet. I Storbritannien „er antallet af uopklarede mordsager fordoblet de sidste ti år, og det har gjort nogle bekymrede for om politiet og domstolene overhovedet kan komme voldskriminaliteten til livs“, skriver avisen The Telegraph.

I august 2011 søgte det britiske politi at dæmme op for en anden slags lovovertrædelse — de optøjer der fandt sted i Birmingham, Liverpool, London og andre områder. Grupper af uromagere hærgede i gaderne, antændte brande, knuste butiksruder og plyndrede løs. De ødelagde ikke blot butikker, boliger og køretøjer, men også andres levebrød. Hvorfor gjorde de det? Mange var drevet af ren og skær grådighed. Nogle deltog sandsynligvis i optøjerne fordi de mente at der var blevet begået uretfærdigheder. Flere kommentatorer udtalte at urostifterne højst tænkeligt var frustrerede og „marginaliserede“ unge der er vokset op i fattige kvarterer og uden de store fremtidsudsigter.

Job, en person i Bibelen, sagde: „Jeg råber om hjælp, men der er ingen ret.“ (Job 19:7) I dag lyder der fra mange et råb om ret og retfærdighed, men alt for ofte bliver deres råb ignoreret. Har nogle i det hele taget magt til at fjerne uretfærdighed? Eller er håbet om en mere retfærdig verden kun en naiv ønskedrøm? For at få et tilfredsstillende svar må vi se nærmere på nogle af årsagerne til uretfærdighed.

Årsager til uretfærdighed

I BIBELEN kan man læse noget der blev skrevet for næsten 2000 år siden, og som er en nøjagtig beskrivelse af hvordan menneskene er i vor tid. Der står: „I de sidste dage vil kritiske tider som er vanskelige at klare, være her. For menneskene vil være egenkærlige, pengekære, . . . utaknemmelige, illoyale, uden naturlig hengivenhed, uforsonlige, . . . uden kærlighed til det gode, forrædere, egenrådige, opblæste, venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud.“ — 2 Timoteus 3:1-4.

Kun få vil benægte at disse negative karaktertræk er blevet mere almindelige. De giver sig blandt andet udslag i grådighed eller griskhed, fordomme, samfundsskadelige holdninger, korruption og ekstrem økonomisk ulighed. Lad os se nærmere på disse karaktertræk et ad gangen.

GRISKHED. Det er blevet sagt at „griskhed er sundt“, og „griskhed er godt“. Men det passer ikke. Griskhed er skadeligt. Det er ofte griskhed der ligger til grund for svindel med regnskaber, bedrageriske investeringsforetagender og letsindig udlån og lån af penge. Følgerne, som for eksempel økonomisk kollaps, har skadet mange mennesker. Nogle af ofrene er ganske vist også selv grådige. Men også almindeligt hårdtarbejdende mennesker bliver ramt. Nogle har mistet deres hjem og pension.

FORDOMME. Fordomsfulde mennesker dømmer andre uberettiget og diskriminerer dem endog på grund af deres etniske oprindelse, hudfarve, køn, sociale status eller religion. En komité nedsat af FN kunne for eksempel afsløre at en gravid kvinde i et sydamerikansk land døde på et hospital fordi hun var blevet diskrimineret på en klinik som følge af sin etniske og sociale baggrund. I ekstreme tilfælde har fordomme endda ført til uhyrligheder som etnisk udrensning og folkedrab.

SAMFUNDSSKADELIGE HOLDNINGER. I bogen Handbook of Antisocial Behavior siges der blandt andet i et resumé: „Hvert år bliver titusinder af familier splittet, hundredtusinder oplever at deres tilværelse går i stykker, og ejendom for millioner af dollars bliver ødelagt som følge af asocial adfærd. Denne vold og aggression i vores samfund er så indgroet at det ikke er svært at forestille sig at historikere i fremtiden vil navngive den sidste del af det tyvende århundrede, ikke som ’rumalderen’ eller ’informationsalderen’, men som ’den asociale tidsalder’ — dengang samfundet bekrigede sig selv.“ Siden bogen blev udgivet i 1997, har man ikke set nogen ændring i folks holdning eller adfærd.

KORRUPTION. En rapport om korruption i Sydafrika nævnte at i løbet af en syvårig periode er mere end 81 procent af de 25,2 milliarder rand (cirka 20 milliarder kroner) som en sundhedsmyndighed i en provins har modtaget, ikke blevet brugt på lovlig vis. Penge der „skulle have været anvendt til vedligeholdelse af hospitaler og sundhedsklinikker i provinsen“, var slet ikke blevet brugt til det, skriver tidsskriftet The Public Manager.

EKSTREM ØKONOMISK ULIGHED. I 2005 gik næsten 30 procent af Storbritanniens årlige indkomst „til de højest lønnede, der udgør 5 procent af alle lønmodtagere“, oplyser en artikel i tidsskriftet Time. Og tværs over Atlanten „går mere end 33 procent af USA’s indkomst til de højest lønnede, der udgør 5 procent af lønmodtagerne“, skriver Time. I hele verden lever omkring 1,4 milliarder for under syv kroner om dagen, og hver dag dør 25.000 børn som følge af fattigdom.

Er det muligt at afskaffe uretfærdighed?

I 1987 bekendtgjorde Australiens daværende premierminister at fra 1990 skulle intet barn i landet leve i fattigdom. Det mål blev aldrig nået. Faktisk fortrød premierministeren senere at han havde opstillet det mål.

Ja, uanset hvor magtfuld eller velhavende en person synes at være, er han eller hun stadig et menneske og kan ikke fjerne uretfærdighed. Selv de der har magt, lider jo uret, bliver gamle og dør. Det har fået nogle til at tænke på følgende to passager fra Bibelen:

„Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.“ — Jeremias 10:23.

„Sæt ikke jeres lid til fornemme mænd . . . hos hvem der ikke er frelse.“ — Salme 146:3.

Hvis vi mærker os disse kloge ord, vil vi ikke blive desillusionerede når menneskers bestræbelser mislykkes. Skal vi så bare give op? Nej! Som vi vil få at se i den sidste tema-artikel, er der udsigt til at der snart vil komme en retfærdig verden. Inden da kan vi imidlertid se på os selv og spørge: ’Kan jeg behandle andre mere retfærdigt? Kan jeg forbedre mig på visse områder?’ Disse spørgsmål vil blive taget op i den næste artikel.

[Illustrationer på side 4, 5]

A. Betjente i Kina anholder en mand for at deltage i etnisk vold

B. Ejendom bliver plyndret og ødelagt i London

C. Elendighed og fattigdom i en flygtningelejr i Rwanda

[Kildeangivelser]

Øverst til venstre: © Adam Dean/​Panos Pictures; øverst i midten: © Matthew Aslett/​Demotix/​CORBIS; øverst til højre: © David Turnley/​CORBIS