1. Hvordan gav Abraham udtryk for tillid til Jehovas retfærdighed? (Se indledningsbilledet).

“DEN der dømmer hele jorden, skulle han ikke øve ret?” (1 Mos. 18:25) Med dette retoriske spørgsmål gav Abraham udtryk for tillid til at Jehova ville afsige en retfærdig dom over Sodoma og Gomorra. Abraham var overbevist om at Jehova aldrig kunne finde på at “lade den retfærdige dø sammen med den ugudelige”. Det var helt “utænkeligt”. Omkring 400 år senere beskrev Jehova sig selv med disse ord: “Klippen, fuldkomment er hans værk, for alle hans veje er rette. En trofast Gud, hos hvem der ikke er uret; retfærdig og redelig er han.” – 5 Mos. 31:19; 32:4.

2. Hvorfor er det umuligt for Jehova at handle uretfærdigt?

² Hvorfor var Abraham så sikker på at Jehova altid ville afsige en retfærdig dom? Fordi Jehova altid handler ret og retfærdigt. De hebraiske ord der oversættes med “ret” og “retfærdighed”, optræder ofte sammen i De Hebraiske Skrifter og dækker dybest set det samme. Eftersom det er Jehova der sætter normen for retfærdighed, vil hans vurdering af en sag altid være korrekt. Desuden fremgår det af hans ord at han “elsker retfærdighed og ret”. – Sl. 33:5.

3. Hvilken form for uretfærdighed kan man blandt andet opleve i verden i dag?

³ Det er en stor trøst for os at vide at Jehova altid er retfærdig, for vi lever i en verden der er fyldt med uretfærdighed. For eksempel er nogle blevet dømt og fængslet for forbrydelser de ikke har begået, og har måske måttet sidde i fængsel i årtier før de er blevet frikendt af dna-prøver. Uretfærdig fængsling har været årsag til stor frustration og vrede. Som kristne kan vi opleve en anden form for uretfærdighed, som også kan være meget svær at håndtere.

I MENIGHEDEN

4. Hvad kunne sætte en kristens tro på prøve?

⁴ Det kommer ikke bag på kristne at de kan opleve uretfærdighed uden for menigheden. Men hvis vi oplever noget inden for menigheden der virker uretfærdigt, kan det sætte vores tro på prøve. Hvordan vil du reagere i en sådan situation? Vil du tillade at det får dig til at snuble?

5. Hvorfor bør det ikke komme bag på os hvis vi oplever noget uretfærdigt i menigheden?

⁵ Vi er alle sammen ufuldkomne og tilbøjelige til at begå fejl. Det er altså ikke utænkeligt at nogen i menigheden kunne komme til at behandle os uretfærdigt, eller at vi kunne komme til at behandle andre på den måde. (1 Joh. 1:8) Heldigvis sker det kun sjældent, men når det sker, tillader vi ikke at det får os til at snuble. Jehova har gennem Bibelen givet os praktiske råd der kan hjælpe os til at forblive loyale når vi oplever uretfærdighed fra vores trosfællers side. – Sl. 55:12-14.

6, 7. Hvordan blev en bror behandlet uretfærdigt inden for menigheden, og hvad hjalp ham til at håndtere det på den rigtige måde?

⁶ Tænk engang over hvad bror Willi Diehl oplevede. I 1931 begyndte han at tjene på det schweiziske betelhjem i Bern, i 1946 overværede han Gileadskolens ottende klasse i USA, og bagefter fik han til opgave at tjene som kredstilsynsmand i Schweiz. I maj 1949 meddelte han kontoret i Bern at han havde planer om at gifte sig. Hvordan var reaktionen? Han fortæller i sin livsberetning: “Jeg mistede alle særlige privilegier; dog kunne vi fortsætte i den almindelige pionertjeneste.” Han forklarer videre: “Jeg fik ikke lov at holde foredrag ... Mange hilste ikke længere på os, men behandlede os som udstødte.”

⁷ Hvordan håndterede bror Diehl den situation? Han siger: “Vi vidste imidlertid at det ikke er ubibelsk at gifte sig, så vi søgte tilflugt i bøn og satte vor lid til Jehova.” Med tiden blev de forkerte opfattelser nogle havde haft angående ægteskab, korrigeret, og bror Diehl fik sine tjenesteprivilegier tilbage. Jehova belønnede ham for hans loyalitet.a Vi kan spørge os selv: ‘Ville jeg også vente tålmodigt på Jehova hvis jeg blev udsat for så uretfærdig en behandling? Eller ville jeg stole på mig selv og tage sagen i egne hænder?’ – Ordsp. 11:2; læs Mika 7:7.

8. Hvorfor kunne man fejlagtigt komme til at konkludere at man selv eller en anden er blevet udsat for uretfærdighed?

⁸ Hvis du mener at du selv eller et andet medlem af menigheden har været udsat for uretfærdighed, må du huske at der er mulighed for at du tager fejl. Fordi vi er ufuldkomne, kan vi sommetider misforstå en situation. Og nogle gange kender vi ikke alle detaljer i en sag. Men uanset om vi har ret eller ej, vil bøn og tillid til Gud, kombineret med loyalitet, hindre os i at blive vrede på Jehova. – Læs Ordsprogene 19:3.

9. Hvilke eksempler vil vi drøfte i denne og den næste artikel?

⁹ Lad os nu gå i dybden med tre bibelske eksempler på uretfærdighed blandt Jehovas folk. I denne artikel vil vi se nærmere på Abrahams oldebarn Josef og det han blev udsat for af sine brødre. I den næste artikel vil vi se på hvordan Jehova behandlede kong Akab, og hvad der skete da apostlen Peter befandt sig i Antiochia i Syrien. Vær under gennemgangen opmærksom på hvad der kan hjælpe dig til at fokusere på det åndelige og bevare dit gode forhold til Jehova, især når du føler at der er sket noget uretfærdigt.

JOSEF BLEV URETFÆRDIGT BEHANDLET

10, 11. (a) Hvilke uretfærdigheder blev Josef udsat for? (b) Hvad fik Josef mulighed for mens han var i fængsel?

¹⁰ Josef, en trofast tjener for Jehova, oplevede stor uretfærdighed, ikke blot fra fremmede men også fra sin egen familie. Da Josef var sidst i teenageårene, blev han taget til fange af sine brødre. De solgte ham som slave, og han blev ført til Egypten mod sin vilje. (1 Mos. 37:23-28; 42:21) Efter at have været der et stykke tid blev han anklaget for voldtægtsforsøg, selvom han ikke havde gjort noget, og smidt i fængsel uden rettergang. (1 Mos. 39:17-20) Hans prøvelser som slave og fængselsfange stod på i omkring 13 år. Kan Josefs oplevelse hjælpe os hvis en af vores trosfæller behandler os uretfærdigt?

¹¹ På et tidspunkt blev Faraos mundskænk sat i samme fængsel som Josef. En nat havde mundskænken en drøm, og med hjælp fra Jehova forklarede Josef ham hvad drømmen betød – at han ville få sin stilling ved Faraos hof tilbage. Josef udnyttede denne mulighed til at fortælle mundskænken om sin situation. I den forbindelse kan vi lære noget vigtigt, ikke kun af hvad Josef sagde, men også af hvad han ikke sagde. – 1 Mos. 40:5-13.

12, 13. (a) Hvordan ved vi at Josef ikke bare accepterede sin situation? (b) Hvad fortalte Josef åbenbart ikke mundskænken?

¹² Læs 1 Mosebog 40:14, 15. Der kan ikke være nogen tvivl om at Josef var blevet udsat for uretfærdighed. Han fortalte selv at han var blevet “stjålet”, eller bortført, og gav desuden klart udtryk for at han ikke var skyldig i den forbrydelse han var fængslet for. Det var med god grund at han bad mundskænken om at ‘nævne ham for Farao og få ham ud af dette hus’.

¹³ Havde Josef bare accepteret at situationen var som den var? Nej, hans ord viser tydeligt at han var fuldt ud bevidst om at han gentagne gange var blevet uretfærdigt behandlet. Og eftersom mundskænken måske ville få mulighed for at hjælpe ham, forklarede han sagens kendsgerninger for ham. Men læg mærke til at intet i Bibelen tyder på at Josef på noget tidspunkt fortalte andre at det var hans brødre der havde solgt ham. Han har tilsyneladende ikke engang fortalt det til Farao, for da brødrene kom til Egypten og blev forsonet med Josef, tog Farao godt imod dem og indbød dem til at slå sig ned i Egypten så de kunne nyde ‘det bedste i hele landet’. – 1 Mos. 45:16-20.

14. Hvad kan hjælpe os til ikke at tale dårligt om andre hvis vi oplever noget uretfærdigt i menigheden?

¹⁴ Hvis en kristen føler at han er blevet uretfærdigt behandlet, må han undgå at fortælle om det til højre og venstre. Selvfølgelig er det altid passende at tale med de ældste hvis en i menigheden har begået en alvorlig synd. (3 Mos. 5:1) Men i tilfælde hvor der ikke er tale om alvorlige synder, kan problemet ofte løses uden at man blander andre ind i det, heller ikke de ældste. (Læs Mattæus 5:23, 24; 18:15). Vi må loyalt følge Bibelens principper i sådanne situationer. Nogle gange opdager vi måske at der er tale om en misforståelse, og at vi slet ikke er blevet uretfærdigt behandlet. Så vil vi helt sikkert være taknemmelige for at vi ikke gjorde det hele værre ved at bagtale en anden kristen. Husk: Uanset om vi har ret eller ej, vil det aldrig forbedre en situation at vi taler dårligt om andre. Loyalitet mod Jehova og vores brødre vil hindre os i at begå den fejl. Om “den som vandrer uangribeligt”, siger salmisten: “Han har ikke bagtalt med sin tunge. Han har ikke gjort sin næste noget ondt, og ingen forsmædelse har han bragt over den der står ham nær.” – Sl. 15:2, 3; Jak. 3:5.

VÆRN OM DIT FORHOLD TIL JEHOVA

15. Hvordan var Josefs forhold til Jehova en velsignelse for ham?

¹⁵ Der er også noget andet vi kan lære af Josef. I de 13 år han blev uretfærdigt behandlet, viste han hele tiden at han havde Guds syn på tingene. (1 Mos. 45:5-8) Han gav aldrig Jehova skylden for sin situation. Han glemte selvfølgelig ikke de uretfærdige ting han havde været udsat for, men på den anden side blev han heller ikke bitter. Og vigtigst af alt lod han ikke andres ufuldkommenheder og forkerte handlinger komme imellem ham og Jehova. Fordi Josef forblev loyal, fik han mulighed for at se Jehova rette op på de uretfærdigheder han havde oplevet, og velsigne ham og hans familie.

16. Hvorfor er det vigtigt at vi søger nær til Jehova hvis vi oplever uretfærdighed i menigheden?

¹⁶ Ligesom Josef må vi værne om vores forhold til Jehova. Vi må aldrig tillade at vores brødre og søstres ufuldkommenhed skiller os fra Jehova, den Gud vi elsker og tilbeder. (Rom. 8:38, 39) Hvis vi oplever uretfærdighed i menigheden, så lad os efterligne Josef ved at søge nær til Jehova og arbejde på at have Guds syn på tingene. Når vi inden for Bibelens rammer har gjort alt hvad vi kan, for at rette op på situationen, må vi lægge problemet i Jehovas hænder i tillid til at han vil løse det på det tidspunkt og den måde han finder bedst.

HAV TILLID TIL “DEN DER DØMMER HELE JORDEN”

17. Hvordan kan vi vise at vi har tillid til “den der dømmer hele jorden”?

¹⁷ Så længe vi lever i denne onde verden, må vi forvente at opleve uretfærdighed. I sjældne tilfælde vil du eller en du kender, måske endda opleve noget i menigheden der virker uretfærdigt. Lad det ikke blive en snublesten for dig! (Sl. 119:165) Bliv i stedet ved med at være loyal mod Jehova, betro dig til ham i bøn, og hav tillid til ham. Vi må huske at vi som regel ikke kender alle detaljer i en sag, og at vi som ufuldkomne mennesker nogle gange misforstår en situation. Som vi lærte af eksemplet med Josef, må vi aldrig tale dårligt om andre da det kun vil gøre det hele værre. Og i stedet for at tage sagen i egne hænder må vi tålmodigt og loyalt vente på Jehova. Så vil vi opnå hans godkendelse og velsignelse, ligesom Josef. Ja, vi kan have fuld tillid til at Jehova, “den der dømmer hele jorden”, altid vil handle retfærdigt, “for alle hans veje er rette”. – 1 Mos. 18:25; 5 Mos. 32:4.

18. Hvad vil vi se nærmere på i den næste artikel?

¹⁸ I den næste artikel vil vi se nærmere på to andre bibelske beretninger hvor der skete noget uretfærdigt blandt Jehovas folk. De vil hjælpe os til at se hvordan ydmyghed og tilgivelse er nært forbundet med Jehovas opfattelse af hvad der er retfærdigt.

1, 2. (a) Hvilken grov uretfærdighed blev Nabot og hans sønner udsat for? (b) Hvilke to egenskaber vil vi drøfte i denne artikel?

FORESTIL dig situationen: En mand bliver anklaget for en forbrydelse han ikke har begået, og risikerer dødsstraf. Til hans familie og venners store forfærdelse bliver han dømt på baggrund af falske vidneudsagn fra mænd der er kendt for at være dybt upålidelige. Tænk på hvordan det må have føltes for alle der elskede retfærdighed, at se den uskyldige mand og hans sønner blive stenet til døde. Der er ikke tale om en opdigtet beretning. Det skete rent faktisk for en trofast tjener for Jehova ved navn Nabot, som levede da kong Akab regerede over Israel. – 1 Kong. 21:11-13; 2 Kong. 9:26.

² I denne artikel vil vi gå i dybden med beretningen om Nabot, og vi vil også se nærmere på en situation i den kristne menighed i det første århundrede hvor en trofast ældste viste mangel på dømmekraft. De to bibelske eksempler vil lære os at ydmyghed og villighed til at tilgive er afgørende hvis vi skal afspejle Jehovas retfærdighed.

RETFÆRDIGHEDEN TILSIDESÆTTES

3, 4. Hvordan skilte Nabot sig ud fra mange andre, og hvorfor nægtede han at sælge sin vingård til kong Akab?

³ Nabot var trofast i en tid hvor de fleste israelitter havde forladt Jehova på grund af den dårlige påvirkning fra kong Akab og hans onde kone, dronning Jesabel. Disse ba’alsdyrkere havde ingen respekt for den sande Gud og hans normer. Nabot, derimod, værdsatte sit forhold til Jehova – ja, det betød mere for ham end hans liv.

⁴ Læs 1 Kongebog 21:1-3. Da Akab tilbød at købe Nabots vingård eller at give ham en anden og bedre i bytte, afslog Nabot. Hvorfor? Han forklarede: “Af respekt for Jehova kunne det aldrig falde mig ind at give dig mine forfædres arvelod.” Nabot vidste at Jehovas lov forbød en israelit at sælge sin arvelod uigenkaldeligt. (3 Mos. 25:23; 4 Mos. 36:7) Det er tydeligt at Nabot havde samme syn på sagen som Jehova.

5. Hvad gjorde Jesabel for at hendes mand kunne få Nabots vingård?

⁵ Nabots faste standpunkt fik kong Akab og hans kone til at tage modbydelige metoder i brug. For at få fingre i vingården arrangerede Jesabel at der blev rejst falske anklager mod Nabot, hvilket førte til at han og hans sønner blev henrettet. Hvordan reagerede Jehova på denne grove uretfærdighed?

GUDS RETFÆRDIGE DOM

6, 7. Hvordan viste Jehova at han elsker retfærdighed, og hvorfor må det have været en trøst for Nabots familie og venner?

⁶ Jehova sendte med det samme profeten Elias afsted for at konfrontere kong Akab med det der var foregået. Elias fordømte med rette Akab for at have begået mord og tyveri og afsagde Jehovas dom: Akab, hans kone og hans sønner ville blive slået ihjel ligesom Nabot og hans sønner var blevet det. – 1 Kong. 21:17-25.

⁷ Nabots familie og venner må have været knust over den tragedie som Akab var skyld i, men det har uden tvivl været en trøst for dem at vide at Jehova var opmærksom på det der var sket, og at han havde reageret prompte. Deres ydmyghed og tillid til Jehova skulle imidlertid snart blive sat på en alvorlig prøve da sagen tog en ny drejning.

8. Hvordan reagerede Akab på Jehovas dom, og hvad førte det til?

⁸ Da Akab hørte Jehovas dom, “sønderrev han sine klæder og tog sækkelærred på sin krop og fastede og lagde sig til at sove i sækkelærred og vandrede tungsindig om”. Akab ydmygede sig! Hvordan reagerede Jehova? Han sagde til Elias: “Fordi han har ydmyget sig for mig, vil jeg ikke lade ulykken komme i hans dage. I hans søns dage vil jeg lade ulykken komme over hans hus.” (1 Kong. 21:27-29; 2 Kong. 10:10, 11, 17) Jehova, “den der ransager hjerter”, valgte at vise Akab barmhjertighed. – Ordsp. 17:3.

YDMYGHED ER EN BESKYTTELSE

9. Hvordan kan ydmyghed have været en beskyttelse for Nabots familie og venner?

⁹ Hvordan mon det har virket på Nabots venner og familie at høre at dommen over Akab var blevet omstødt? Kan det have været en prøve på deres tro? I så fald vil ydmyghed have været en beskyttelse for dem. En ydmyg indstilling vil have hjulpet dem til at fortsætte med at tjene Jehova i fuld forvisning om at han aldrig nogensinde handler uretfærdigt. (Læs 5 Mosebog 32:3, 4). I den nye verden, når de døde får livet igen, vil Nabot, hans sønner og deres familier til fulde opleve at Jehova har ladet retfærdigheden ske fyldest. (Job 14:14, 15; Joh. 5:28, 29) En der er ydmyg, husker at “den sande Gud vil bringe hver en gerning for retten, hver en skjult gerning, om den er god eller ond”. (Præd. 12:14) Når Jehova afsiger en dom, tager han altså faktorer i betragtning som vi ikke kender til. Det er tydeligt at ydmyghed beskytter vores forhold til Jehova.

10, 11. (a) I hvilke situationer kunne vores opfattelse af hvad der er retfærdigt, blive udfordret? (b) Hvordan kan ydmyghed være en beskyttelse for os?

¹⁰ Hvordan vil du reagere hvis de ældste i din menighed træffer en beslutning som du ikke forstår eller måske er uenig i? Hvad vil du for eksempel gøre hvis du eller en der står dig nær, mister et tjenesteprivilegium? Eller hvis din ægtefælle, din søn eller datter eller måske en god ven bliver udelukket og du ikke er enig i beslutningen? Hvad nu hvis de ældste viser barmhjertighed over for en der har syndet, og du mener at de har begået en fejl? I sådanne situationer kan vores tro på Jehova og tillid til hans organisation virkelig blive sat på prøve. Lad os se hvordan ydmyghed kan være en beskyttelse for os på to måder.

¹¹ For det første vil ydmyghed hjælpe os til at huske at vi ikke kender alle detaljer i sagen. Uanset hvor meget vi ved om en bestemt situation, er det kun Jehova der kan læse et menneskes hjerte. (1 Sam. 16:7) Når vi er opmærksomme på det, vil det få os til ydmygt at erkende vores begrænsninger og justere vores personlige opfattelse. For det andet vil ydmyghed få os til at være lydige og føjelige og tålmodigt vente på at Jehova retter op på en eventuel uretfærdighed. Bibelen siger: “Det vil gå godt for dem der frygter den sande Gud ... Men det vil ikke gå godt for den ugudelige, og han vil ikke forlænge rækken af sine dage.” (Præd. 8:12, 13) Der er ingen tvivl om at det er til gavn for alle parter at vi bevarer vores ydmyghed. – Læs 1 Peter 5:5.

HYKLERI I MENIGHEDEN

12. Hvilken beretning vil vi nu se nærmere på, og hvorfor?

¹² I det første århundrede stod de kristne i Antiochia i Syrien i en situation der ikke blot satte deres ydmyghed på prøve, men også deres villighed til at tilgive. Lad os se nærmere på hvad der skete. Beretningen vil hjælpe os til at tænke over vores egen indstilling til det at tilgive og til at se hvordan tilgivelse er nært forbundet med Jehovas retfærdighed.

13, 14. Hvilke privilegier havde apostlen Peter, og hvordan viste han mod?

¹³ Apostlen Peter tjente som ældste og var kendt af de fleste i den første kristne menighed. Han havde arbejdet nært sammen med Jesus og havde fået betroet store ansvarsopgaver. (Matt. 16:19) For eksempel var det Peter der i år 36 fik til opgave at forkynde for Kornelius og hans husstand. Det var en vigtig begivenhed fordi Kornelius var en uomskåret ikkejøde. Da den hellige ånd blev udgydt over Kornelius og hans husstand, erklærede Peter: “Kan nogen forbyde at disse bliver døbt i vand, de som jo har modtaget den hellige ånd lige så vel som vi?” – Apg. 10:47.

¹⁴ I år 49 mødtes apostlene og de ældste i Jerusalem for at drøfte om ikkejøder der konverterede til kristendommen, skulle omskæres. Ved dette møde mindede Peter brødrene om at uomskårede ikkejøder nogle år tidligere havde modtaget den hellige ånd. Hans øjenvidneberetning hjalp det styrende råd til at nå frem til en god beslutning. (Apg. 15:6-11, 13, 14, 28, 29) Både jødiske og ikkejødiske kristne må have været taknemmelige for at Peter så modigt havde fremlagt kendsgerningerne. De første kristne må have haft stor tillid til denne åndeligt modne bror. – Hebr. 13:7.

15. Hvilken fejl begik Peter da han var i Antiochia? (Se indledningsbilledet).

¹⁵ Kort efter mødet i år 49 rejste Peter til Antiochia i Syrien, hvor han glædede sig over at være sammen med sine ikkejødiske trosfæller. Brødrene og søstrene i Antiochia havde uden tvivl stor gavn af at være sammen med en der var så godt kendt med Guds ord og havde så stor erfaring. Men forestil dig hvor rystet og skuffet de må være blevet da Peter pludselig ikke længere ville spise sammen med dem. Andre jøder i menigheden, endda Barnabas, blev smittet af det Peter gjorde. Hvad fik en moden ældste til at vise så stor mangel på dømmekraft og sætte menighedens enhed på spil? Og hvordan kan beretningen hjælpe os hvis vi bliver såret over noget en ældste siger eller gør?

16. Hvordan blev Peter irettesat, og hvilke spørgsmål melder sig?

¹⁶ Læs Galaterne 2:11-14. Peter gav efter for menneskefrygt. (Ordsp. 29:25) Selvom han med egne øjne havde set at Jehova godkendte ikkejøderne, var han bange for hvad de jødiske kristne fra Jerusalem ville tænke om ham. Apostlen Paulus, der også havde været til stede og hørt Peters argumentation ved mødet i Jerusalem i år 49, konfronterede i al offentlighed Peter med hans hykleri. (Apg. 15:12) Hvordan ville de ikkejødiske kristne som Peter havde behandlet uretfærdigt, nu reagere? Ville de lade hans opførsel blive en snublesten for dem? Og ville Peter miste sine ansvarsopgaver på grund af sin fejl?

VÆR VILLIG TIL AT TILGIVE

17. Hvordan mærkede Peter Jehovas tilgivelse?

¹⁷ Peter tog ydmygt imod Paulus’ vejledning, og der er intet i Bibelen der tyder på at han mistede sine tjenesteprivilegier. Faktisk blev han senere brugt af Jehova til at skrive to breve der blev en del af Guds ord. Det er værd at lægge mærke til at Peter i sit andet brev kalder Paulus “vor elskede broder”. (2 Pet. 3:15) Selvom Peters manglende dømmekraft i den førnævnte situation kan have såret de ikkejødiske medlemmer af menigheden, fortsatte Jesus, menighedens hoved, med at bruge ham. (Ef. 1:22) Brødrene og søstrene fik derved mulighed for at efterligne Jesus og hans Far ved at være tilgivende. Forhåbentligt fik en fejl begået af et ufuldkomment menneske ikke nogen af dem til at snuble.

18. I hvilke situationer må vi gøre en bevidst indsats for at afspejle Jehovas retfærdighed?

¹⁸ Ligesom i den kristne menighed i det første århundrede er der ikke nogen ældste i dag der er fuldkomne, for “vi fejler alle mange gange”. (Jak. 3:2) Det er vi selvfølgelig alle sammen klar over, men det kan være svært at huske når vi personligt bliver påvirket af en brors fejl. Vil vi i sådan en situation have samme opfattelse af hvad der er retfærdigt, som Jehova? Hvordan vil du for eksempel reagere hvis en ældste kommer med en bemærkning der lyder lidt fordomsfuld, eller tankeløst siger noget der fornærmer eller sårer dig? Vil du med det samme konkludere at han ikke burde være ældste, eller vil du være tålmodig og overlade den slags afgørelser til menighedens hoved, Jesus Kristus? Vil du forsøge at se tingene i et bredere perspektiv, måske ved at tænke på at broren har tjent Jehova trofast i mange år? Hvis en bror der synder mod dig, fortsætter med at tjene som ældste eller ligefrem får flere tjenesteprivilegier, vil du så glæde dig på hans vegne? Når du er villig til at tilgive, kan du afspejle Jehovas retfærdighed. – Læs Mattæus 6:14, 15.

19. Hvad må vi være fast besluttede på?

¹⁹ De der elsker retfærdighed, længes efter den dag hvor Jehova vil fjerne al den uretfærdighed som Satan og hans onde verden er skyld i. (Es. 65:17) Lad os indtil da være fast besluttede på ydmygt at erkende vores begrænsninger og villigt at tilgive dem der synder mod os. På den måde viser vi at vi har samme opfattelse af hvad der er retfærdigt, som Jehova.