Nogle bibelskribenter måtte foretage omfattende undersøgelser for at dokumentere rigtigheden af deres stof. Lukas skrev om sit evangelium: „Jeg [har også] besluttet, efter omhyggeligt at have gået alle ting igennem forfra, at skrive dem ned . . . i logisk rækkefølge.“ Guds ånd velsignede Lukas’ anstrengelser ved uden tvivl at sørge for at han fik troværdige og historiske dokumenter i hænde og fik mulighed for at udspørge pålidelige øjenvidner, som for eksempel de disciple der stadig levede, og måske Jesu moder, Maria. Derefter ledede Guds ånd Lukas til at føre nøjagtige optegnelser. — Lukas 1:1-4.

I nogle tilfælde medtog bibelskribenterne uddrag af øjenvidneberetninger som var optegnet af tidligere historikere. Flere af disse historikere var ikke inspirerede. Jeremias samlede i stor udstrækning stof til Første og Anden Kongebog på denne måde. (2 Kongebog 1:18) Ezra henviste til mindst 14 ikkeinspirerede kilder da han skulle samle materiale til Første og Anden Krønikebog, deriblandt „beretningen om kong Davids historie“ og „Bogen om Judas og Israels Konger“. (1 Krønikebog 27:24; 2 Krønikebog 16:11) Moses citerede fra „Bogen om Jehovas Krige“ — uden tvivl en pålidelig historisk beretning om Guds folks krige. — 4 Mosebog 21:14, 15.

I sådanne tilfælde var den hellige ånd aktivt medvirkende. Den bevægede bibelskribenterne til kun at udvælge troværdigt materiale som da blev en del af Bibelens inspirerede beretninger.