Kapitel 9

Profetier der er gået i opfyldelse

Mennesker er ikke i stand til at forudsige fremtiden. Deres forsøg er gang på gang slået ynkeligt fejl. En bog med profetier der er gået i opfyldelse, må derfor påkalde sig vor opmærksomhed. Bibelen er en sådan bog.

1. (Med indledningen.) Hvad er dét at Bibelen indeholder profetier som gik i opfyldelse, et vidnesbyrd om?

MANGE bibelprofetier har fået en så detaljeret opfyldelse at kritikerne hævder at de er skrevet efter at begivenhederne har fundet sted. Men sådanne påstande har ikke noget på sig. Gud er almægtig og fuldt ud i stand til at forudsige hvad der vil ske. (Esajas 41:21-26; 42:8, 9; 46:8-10) Opfyldte bibelprofetier vidner om guddommelig inspiration, ikke om sen affattelse. Vi vil nu betragte nogle fremtrædende profetier der gik i opfyldelse i fortiden — som et yderligere vidnesbyrd om at Bibelen ikke er menneskers ord, men Guds.

Fangenskabet i Babylon

2, 3. Hvilke begivenheder førte til at kong Ezekias fremviste alle skattene i sit hus og i sit rige for en delegation fra Babylon?

² Ezekias var konge i Jerusalem i omkring 30 år. I 740 f.v.t. så han naboriget Israel mod nord blive ødelagt af assyrerne. I 732 f.v.t. oplevede han Guds beskyttelse da assyrernes forsøg på at indtage Jerusalem blev afværget, med katastrofale følger for den invaderende fjende. — Esajas 37:33-38.

³ Derefter modtog Ezekias en delegation fra kong Merodak-Baladan af Babylon. Udsendingene kom angiveligt for at lykønske Ezekias med at han var kommet sig efter en svær sygdom. Det er dog sandsynligt at Merodak-Baladan i Ezekias så en mulig forbundsfælle mod det assyriske verdensrige. Ezekias gjorde intet for at afvise en sådan tanke, idet han for gæsterne fra Babylon fremviste skattene i sit hus og i hele sit rige. Måske var han også interesseret i forbundsfæller mod assyrerne hvis de skulle vende tilbage. — Esajas 39:1, 2.

4. Hvilke tragiske følger forudsagde Esajas at Ezekias’ ukloge handling ville få?

⁴ Datidens fremtrædende profet var Esajas, og han indså straks hvor uklogt Ezekias havde handlet. Han vidste at Ezekias’ sikreste forsvar var Jehova, ikke Babylon, og han sagde til ham at det ville føre til ulykke for ham at han havde vist babylonierne alle sine rigdomme. „De dage kommer,“ sagde Esajas, „da alt hvad der er i dit hus og som dine forfædre har oplagret frem til denne dag, skal bringes til Babylon.“ Jehovas afgørelse lød: „Intet vil blive ladt tilbage.“ — Esajas 39:5, 6.

5, 6. (a) Hvad sagde Jeremias som bekræftede Esajas’ profeti? (b) Hvordan gik Esajas’ og Jeremias’ profetier i opfyldelse?

⁵ Dengang, i det ottende århundrede f.v.t., har det måske forekommet usandsynligt at denne profeti ville gå i opfyldelse. Men hundrede år senere havde billedet vendt sig. Babylon havde overtaget Assyriens rolle som det dominerende verdensrige, mens Juda var blevet så religiøst fordærvet at Gud ikke længere velsignede det. Nu blev en anden profet, Jeremias, inspireret til at gentage Esajas’ advarsel. Jeremias forkyndte: „Jeg . . . bringer [babylonierne] imod dette land og imod dets indbyggere . . . Og hele dette land skal blive et øde sted, noget man forfærdes over, og disse nationer skal tjene Babylons konge i halvfjerds år.“ — Jeremias 25:9, 11.

⁶ Omkring fire år efter at Jeremias havde udtalt denne profeti, gjorde babylonierne Juda til en del af deres rige. Tre år senere førte de nogle jødiske fanger og en del af rigdommene fra templet i Jerusalem til Babylon. Otte år senere igen gjorde Juda oprør og blev på ny invaderet af Babylons konge, Nebukadnezar. Denne gang blev byen og templet ødelagt. Alle dens rigdomme, og jøderne selv, blev ført bort til det fjerne Babylon, sådan som Esajas og Jeremias havde forudsagt. — 2 Krønikebog 36:6, 7, 12, 13, 17-21.

7. Hvordan bevidner arkæologien at Esajas’ og Jeremias’ profetier om Jerusalem gik i opfyldelse?

⁷ Et arkæologileksikon bemærker at da det babyloniske angreb var overstået, var „byens ødelæggelse total“.¹ Arkæologen W. F. Albright siger: „Udgravninger og undersøgelser af terrænet i Juda har bevist at Judas byer ikke blot blev fuldstændig ødelagt af kaldæerne de to gange de gjorde invasion, men de blev heller ikke beboet igen i flere generationer — mange af dem aldrig mere.“² Arkæologien bekræfter altså at profetien gik i opfyldelse.

Tyrus’ skæbne

8, 9. Hvilken profeti udtalte Ezekiel om Tyrus?

⁸ En anden skribent i fortiden der nedskrev guddommeligt inspirerede profetier, var Ezekiel. Han profeterede fra slutningen af det syvende århundrede f.v.t. til et stykke ind i det sjette — det vil sige i årene op til Jerusalems ødelæggelse og derefter i de første årtier af jødernes fangenskab i Babylon. Selv nogle af Bibelens kritikere vedgår at Ezekiels bog er skrevet omkring den tid.

⁹ Ezekiel fremsatte en markant profeti om Israels nabo mod nord, bystaten Tyrus, der engang havde været venligt indstillet over for Guds folk men nu var blevet dets fjende. (1 Kongebog 5:1-9; Salme 83:2-8) Han skrev: „Derfor har den suveræne Herre Jehova sagt således: ’Se, jeg er imod dig, Tyrus, og jeg vil føre mange nationer op imod dig, ligesom havet fører sine bølger op. Og de skal ødelægge Tyrus’ mure og rive dets tårne ned, og jeg vil feje støvet væk fra det og gøre det til en lysende, nøgen klippe. . . . Og dine sten og dit træværk og dit støv vil de kaste i vandet.’“ — Ezekiel 26:3, 4, 12.

10-12. Hvornår blev Ezekiels profeti til sidst opfyldt, og hvordan?

¹⁰ Kom det til at gå sådan? Få år efter at Ezekiel havde fremsat profetien, blev Tyrus belejret af Babylons konge, Nebukadnezar. (Ezekiel 29:17, 18) Det var imidlertid ikke nogen nem belejring. Tyrus lå delvis på fastlandet (den del der kaldes Det Gamle Tyrus), og delvis på en ø cirka 800 meter fra kysten. Nebukadnezar belejrede øen i tretten år før den endelig overgav sig til ham.

¹¹ Men det var først i år 332 f.v.t. at Ezekiels profeti endelig blev opfyldt i alle detaljer. På den tid var Alexander den Store, erobreren fra Makedonien, på vej ind i Asien med sin hær. Tyrus, som lå trygt ude på sin ø, holdt stand imod ham. Alexander ønskede på den ene side ikke at få en potentiel fjende i ryggen, men på den anden side heller ikke at bruge mange år på at belejre Tyrus, sådan som Nebukadnezar havde gjort.

¹² Hvordan løste han dette militære problem? Han anlagde en dæmning ud til øen, sådan at hans soldater kunne marchere ud og angribe byen. Men læg mærke til hvad han brugte til at bygge dæmningen af. Opslagsværket The Encyclopedia Americana forklarer: „Af ruinerne af fastlandsbyen, som han havde demoleret, byggede han i 332 en stor dæmning for at forbinde øen med fastlandet.“ Efter en forholdsvis kort belejring blev øbyen ødelagt. Ezekiels profeti blev opfyldt i alle enkeltheder. Endog ’stenene og træværket og støvet’ fra Det Gamle Tyrus blev ’kastet i vandet’.

13. Hvordan beskrev en rejsende i forrige århundrede det sted hvor fortidens Tyrus lå?

¹³ En rejsende som besøgte stedet i forrige århundrede, fortæller hvad der på hans tid var tilbage af byen: „Af det oprindelige Tyrus som Salomon og Israels profeter kendte, er der ingen spor tilbage bortset fra udhuggede gravkamre i bjergsiderne, og murfundamenter . . . Selv på øen, som Alexander den Store under sin belejring af byen forvandlede til et forbjerg ved at fylde strædet mellem den og fastlandet op, er der ingen genkendelige levn fra nogen periode tidligere end korstogenes. Nutidsbyen, der i det store og hele er forholdsvis ny, optager den nordlige halvdel af det der engang var øen, mens resten af overfladen næsten overalt er dækket af ikke særlig markante ruiner.“³

Babylon står for tur

14, 15. Hvilke profetier optegnede Esajas og Jeremias om Babylon?

¹⁴ I det ottende århundrede f.v.t. forudsagde profeten Esajas, der havde advaret jøderne om at de skulle undertvinges af Babylon, også noget meget forbløffende: at Babylon selv ville blive ødelagt. Han beskrev dette i malende vendinger: „Se, imod dem ægger jeg mederne . . . Og det skal gå Babylon, rigernes pryd, kaldæernes stolthed og hæder, som da Gud omstyrtede Sodoma og Gomorra. Det vil aldrig blive beboet, og det vil heller aldrig, generation efter generation, selv tage bolig.“ — Esajas 13:17-20.

¹⁵ Profeten Jeremias forudsagde også Babylons fald, der ville finde sted mange år senere. Og han nævnte en interessant detalje: „Tørke over dets vande, og de tørres bort. . . . Babylons vældige krigere er holdt op med at kæmpe. De er blevet siddende i borgene. Deres styrke er tørret bort.“ — Jeremias 50:38; 51:30.

16. Hvornår blev Babylon indtaget, og af hvem?

¹⁶ Babylons tid som verdensrige blev bragt til afslutning i 539 f.v.t., da den handlekraftige perserkonge Kyros marcherede mod byen sammen med sine mediske forbundsfæller. Hvad Kyros fandt, var imidlertid overvældende. Babylon var omgivet af vældige mure og syntes uindtagelig. Den store flod Eufrat løb gennem byen og var et vigtigt led i dens forsvar.

17, 18. (a) Hvordan kom der ’tørke over Babylons vande’? (b) Hvorfor ’holdt Babylons vældige krigere op med at kæmpe’?

¹⁷ Den græske historiker Herodot beskriver hvordan Kyros løste problemet: „Han koncentrerede hele sin hær om flodpassagen, dér hvor den løber ind i byen, og en del også bag ved byen dér, hvor floden løber ud af byen igen, og gav så hæren besked om, når de så, at strømmen blev lav nok, til at de kunne vade igennem den, da at trænge ind i byen ad den vej. . . . Han ledte ved en gennemgravning floden ind i det sumpede søbassin [en kunstig sø som en tidligere hersker i Babylon havde gravet] og gjorde det derved muligt at vade gennem det gamle flodleje, når vandet sank. Da dette var gennemført, og vandet sunket så meget, at det kun gik en mand til midt op på låret, trængte de persere, der var opstillet netop med dette for øje, gennem Eufrats flodleje ind i Babylon.“⁴

¹⁸ På denne måde faldt byen, sådan som Jeremias og Esajas havde advaret om. Men læg mærke til hvor nøjagtigt profetien blev opfyldt. Der var rent bogstaveligt ’tørke over byens vande, og de tørrede bort’. Det var netop ved at sænke vandstanden i Eufratfloden at Kyros skaffede sig adgang til byen. Holdt ’Babylons vældige krigere op med at kæmpe’, sådan som Jeremias havde forudsagt? Bibelen — og de græske historikere Herodot og Xenofon — beretter at babylonierne festede i byen da persernes angreb fandt sted.⁵ Et officielt kileskriftdokument, Nabonids Krønike, siger at Kyros’ tropper drog ind i Babylon „uden kamp“, hvilket utvivlsomt vil sige uden at møde regulær modstand.⁶ Babylons vældige krigere gjorde åbenbart ikke meget for at beskytte byen.

19. Gik profetien om at Babylon ’aldrig skulle bebos’ i opfyldelse? Forklar.

¹⁹ Hvordan så med profetien om at Babylon ’aldrig ville blive beboet’ igen? Den blev ikke opfyldt med det samme i 539 f.v.t. Ikke desto mindre var profetien sand. Efter at Babylon var faldet var den skueplads for flere oprør indtil 478 f.v.t., da den blev ødelagt af Xerxes. Ved slutningen af det fjerde århundrede planlagde Alexander den Store at genopbygge byen, men døde før han var nået ret langt med sit forehavende. Fra da af forfaldt byen. Den var stadig beboet i det første århundrede e.v.t., men i dag er alt hvad der er tilbage af fortidens Babylon, en dynge ruiner i Irak. Og selv om ruinerne skulle blive delvis restaurerede, ville Babylon kun blive et museum for turister, ikke en levende, pulserende by. Dens øde ruiner vidner om at de inspirerede profetier imod den har fået deres fulde opfyldelse.

Verdensrigernes march

20, 21. Hvilket syn fik Daniel angående verdensrigernes march, og hvordan blev det opfyldt?

²⁰ I det sjette århundrede f.v.t., under det jødiske fangenskab i Babylon, blev en anden profet, Daniel, inspireret til at nedskrive nogle bemærkelsesværdige syner som forudsagde verdensbegivenhedernes forløb. I et af disse syner beskriver Daniel en række symbolske dyr der fortrænger hinanden på verdensskuepladsen. En engel forklarer at disse dyr skildrer verdensrigernes march fra Daniels tid. Om de to sidste dyr siger engelen: „Vædderen med de to horn som du så, er Mediens og Persiens konger, og den lådne buk er Grækenlands konge, og det store horn som var mellem dens øjne, er den første konge; og når dét blev brudt af, så der til sidst fremstod fire i dets sted, vil fire riger fremstå af hans nation, men ikke med hans kraft.“ — Daniel 8:20-22.

²¹ Denne profetiske forhåndsskildring holdt stik. Det babyloniske rige blev omstyrtet af Medo-Persien, der 200 år senere måtte vige pladsen for det græske verdensrige. I spidsen for det græske rige stod Alexander den Store, „det store horn“. Men efter Alexanders død kæmpede hans generaler om magten, og det endte med at det vidtstrakte imperium blev delt i fire mindre riger.

22. Hvordan så Daniel endnu et verdensrige skildret i et lignende syn af verdensrigernes march?

²² I det 7. kapitel i Daniels bog skildres et lignende syn som også rakte langt ud i fremtiden. Det babyloniske verdensrige blev her skildret ved en løve, det persiske ved en bjørn, og det græske ved en leopard med fire vinger på ryggen og fire hoveder. Derefter så Daniel endnu et vilddyr, „frygtindgydende og skrækkeligt og overmåde stærkt . . ., og det havde ti horn“. (Daniel 7:2-7) Dette fjerde vilddyr symboliserede det mægtige romerrige, der begyndte at tage form cirka 300 år efter at Daniel havde nedskrevet profetien.

23. På hvilken måde var det fjerde vilddyr i Daniels profeti „anderledes end alle andre riger“?

²³ Engelen forudsagde om Rom: „Med hensyn til det fjerde dyr, så kommer der på jorden et fjerde rige, som vil være anderledes end alle andre riger, og det vil fortære hele jorden og trampe den ned og knuse den.“ (Daniel 7:23) H. G. Wells siger i sin bog A Pocket History of the World: „Denne nye romerske magt som svang sig op til at herske over den vestlige verden i det andet og første århundrede f.Kr., var i flere henseender forskellig fra alle de andre store riger som tidligere havde haft magten i den civiliserede verden.“⁷ Romerriget begyndte som en republik og fortsatte som et monarki. I modsætning til de tidligere riger blev det ikke skabt af en enkelt stor erobrer men voksede umærkeligt og ubønhørligt frem gennem århundrederne. Det bestod i meget længere tid og beherskede et langt større område end noget tidligere storrige.

24, 25. (a) Hvordan fremstod vilddyrets ti horn? (b) Hvilken magtkamp mellem hornene forudså Daniel?

²⁴ Hvordan så med dette vældige dyrs ti horn? Engelen sagde: „Og med hensyn til de ti horn, så vil der af det rige fremstå ti konger, og endnu én vil fremstå efter dem, og han vil være anderledes end de første, og han vil ydmyge tre konger.“ (Daniel 7:24) Hvordan fandt dette sted?

²⁵ Jo, da Romerriget begyndte at forfalde i det femte århundrede e.v.t., blev det ikke straks afløst af et andet verdensrige. Det blev derimod opløst i et antal riger, „ti konger“. Til sidst besejrede Det Britiske Imperium de tre rivaliserende riger Spanien, Frankrig og Nederlandene, og blev den dominerende verdensmagt. Sådan ydmygede det nyankomne ’horn’ „tre konger“.

Er Daniels profetier skrevet bagefter?

26. Hvornår hævder bibelkritikerne at Daniels bog blev skrevet, og hvorfor?

²⁶ Bibelen angiver at Daniels bog er skrevet i det sjette århundrede f.v.t. Men dens profetier er blevet opfyldt så nøjagtigt at kritikerne siger den må være skrevet omkring år 165 f.v.t., da en del af profetierne allerede var gået i opfyldelse.⁸ Til trods for at den eneste virkelige grund til at fremsætte denne påstand, er at Daniels profetier er gået i opfyldelse, fremsættes dette sene årstal for affattelsen af Daniels bog som en kendsgerning i mange opslagsværker.

27, 28. Hvilke omstændigheder viser at Daniels bog ikke kan være skrevet i år 165 f.v.t.?

²⁷ Teorien må imidlertid bedømmes i lyset af følgende: For det første hentydes der til bogen i jødiske værker som blev skrevet i det andet århundrede f.v.t., som for eksempel Første Makkabæerbog. For det andet er den taget med i den græske Septuaginta-oversættelse, der blev påbegyndt i det tredje århundrede f.v.t.⁹ For det tredje var Daniels bog et af de værker man fandt temmelig mange fragmenter af i Dødehavsfundene — og disse fragmenter menes at stamme fra omkring år 100 f.v.t.¹⁰ Det vil sige at kort efter at Daniels bog formodes at være skrevet, var den allerede velkendt og respekteret. Det taler stærkt for at den blev skrevet længe før kritikerne siger at den blev.

²⁸ Desuden indeholder Daniels bog historiske detaljer som en skribent i det andet århundrede ikke ville have kendt noget til. Et bemærkelsesværdigt eksempel er omtalen af Belsazzar, herskeren i Babylon der blev dræbt da Babylon faldt i 539 f.v.t. De vigtigste ikkebibelske kilder til vor viden om Babylons fald er Herodot (femte århundrede), Xenofon (femte og fjerde århundrede) og Berossos (tredje århundrede). Ingen af disse kendte noget til Belsazzar.¹¹ Hvor sandsynligt er det at en skribent i det andet århundrede skulle have siddet inde med oplysninger som disse tidligere forfattere ikke havde adgang til? Beretningen om Belsazzar i Daniels bogs 5. kapitel er et vægtigt argument for at Daniel skrev sin bog før disse andre skribenter skrev deres.a

29. Hvorfor er det ikke muligt at Daniels bog kan være skrevet efter at de profetier den indeholder, var gået i opfyldelse?

²⁹ Endelig er der en række profetier i Daniels bog som blev opfyldt længe efter år 165 f.v.t. En af disse er førnævnte profeti om Romerriget. En anden er en bemærkelsesværdig profeti om hvornår Messias, eller Jesus, skulle træde frem.

Den Salvedes komme

30, 31. (a) Hvilken profeti i Daniels bog pegede frem til tiden for Messias’ fremtræden? (b) Hvordan kan vi, på grundlag af Daniels profeti, regne os frem til det år da Messias skulle træde frem?

³⁰ Denne profeti findes i det 9. kapitel og begynder således: „Halvfjerds [år]uger [fire hundrede og halvfems år] er fastsat over dit folk og over din hellige by.“b (Daniel 9:24, The Amplified Bible) Hvad skulle der ske i løbet af disse 490 år? Vi læser: „Fra befalingen om at genrejse og genopbygge Jerusalem udgår, indtil den salvede, en fyrste, [kommer], vil der være syv [år]uger, og toogtres [år]uger.“ (Daniel 9:25, AB) Profetien peger altså frem til den tid da „den salvede“, eller Messias, skulle komme. Hvordan gik den i opfyldelse?

³¹ Befalingen om at genrejse og opbygge Jerusalem ’udgik’ i perserkongen „Artaxerxes’ tyvende år“, det vil sige i 455 f.v.t. (Nehemias 2:1-9) Efter de første 49 års (7 årugers) forløb var meget af Jerusalems herlighed blevet genoprettet. Og tæller vi det fulde antal på 483 år (7 plus 62 åruger) fra 455 f.v.t., kommer vi til år 29 e.v.t. Det var „det femtende år af kejser Tiberius’ regeringstid“, det år da Jesus blev døbt af Johannes Døber. (Lukas 3:1) På det tidspunkt blev Jesus offentligt udpeget som Guds søn og begyndte sin tjeneste med at forkynde den gode nyhed for den jødiske nation. (Mattæus 3:13-17; 4:23) Han blev „den salvede“, eller Messias.

32. Hvor længe skulle Jesu jordiske tjeneste vare, ifølge Daniels profeti, og hvad skulle der ske ved udløbet af den?

³² Profetien fortsætter: „Og efter de toogtres [år]uger vil den salvede blive ryddet bort.“ Den siger videre: „Og han skal indgå en stærk og fast pagt med de mange i én uge [syv år]; og i midten af ugen vil han få slagtoffer og offergave til at ophøre.“ (Daniel 9:26, 27, AB) I overensstemmelse med dette henvendte Jesus sig udelukkende til „de mange“, de kødelige jøder. Ved enkelte lejligheder forkyndte han også for samaritanerne, der troede på nogle af Skrifterne men havde dannet en sekt der adskilte sig fra jødedommens hovedretning. „I midten af ugen“, efter at have forkyndt i tre og et halvt år, bragte han derpå sit liv som et offer og blev således „ryddet bort“. Dette betød at Moseloven med dens slagtofre og offergaver ville blive sat ud af kraft. (Galaterne 3:13, 24, 25) Ved at lide døden fik Jesus altså „slagtoffer og offergave til at ophøre“.

33. Hvor længe ville Jehova udelukkende tage sig af jøderne, og hvilken begivenhed markerede udløbet af denne periode?

³³ Den nyoprettede kristne menighed fortsatte imidlertid i endnu tre og et halvt år med at forkynde udelukkende for jøderne og, senere, for de religiøst beslægtede samaritanere. Men i år 36, ved udløbet af de 70 åruger, blev apostelen Peter ledet til at forkynde for en hedning, Kornelius. (Apostelgerninger 10:1-48) Nu skulle ’pagten med de mange’ ikke længere omfatte jøderne alene. Frelsen skulle også forkyndes for de uomskårne hedninger.

34. Hvad skete der, i overensstemmelse med Daniels profeti, med de kødelige jøder fordi de forkastede Messias?

³⁴ Da jøderne som folk betragtet havde forkastet Jesus og sammensvoret sig om at få ham henrettet, beskyttede Jehova dem ikke da romerne kom og ødelagde Jerusalem i år 70. Derved gik disse ord af Daniel i opfyldelse: „Og folket der tilhører den anden fyrste som skal komme, vil ødelægge byen og helligdommen. Enden på det vil komme med en oversvømmelse, og lige til enden vil der være krig.“ (Daniel 9:26b, AB) Denne anden „fyrste“ var Titus, den romerske hærfører der ødelagde Jerusalem i år 70.

Profetier der blev inspireret

35. Hvilke andre profetier om Jesus gik i opfyldelse?

³⁵ Således gik Daniels profeti om de 70 uger i opfyldelse med bemærkelsesværdig nøjagtighed. Mange andre profetier i De Hebraiske Skrifter blev også opfyldt i det første århundrede, og en del af dem handlede om Jesus. Stedet hvor Jesus skulle fødes, hans nidkærhed for Guds hus, hans forkyndelse, at han blev forrådt for 30 sølvpenge, måden han døde på, at der blev kastet lod om hans klæder — alle disse enkeltheder var forudsagt i De Hebraiske Skrifter. At de gik i opfyldelse viste ud over enhver tvivl at Jesus var Messias, og er endnu et vidnesbyrd om at profetierne var inspirerede. — Mika 5:2; Lukas 2:1-7; Zakarias 11:12; 12:10; Mattæus 26:15; 27:35; Salme 22:18; 34:20; Johannes 19:33-37.

36, 37. Hvilken slutning kan vi drage på grundlag af bibelprofetiernes opfyldelse, og hvilken tillid får vi?

³⁶ Ja, alle de bibelprofetier der skulle opfyldes i fortiden, er gået i opfyldelse. Tingene er indtruffet nøjagtig som Bibelen sagde de ville. Dette er et vægtigt vidnesbyrd om at Bibelen er Guds ord. Der må have ligget mere end menneskelig visdom bag disse profetiske udtalelser, siden de kunne være så nøjagtige.

³⁷ Der er imidlertid nogle profetier i Bibelen som ikke blev opfyldt dengang. Hvorfor ikke? Fordi de skulle opfyldes i vor tid, eller endda først engang i fremtiden. Den omstændighed at mange profetier gik i opfyldelse i fortiden, giver os tillid til at disse sidste profetier også med usvigelig sikkerhed vil gå i opfyldelse. Som vi skal se i det næste kapitel, er denne tillid berettiget.

[Fodnoter]

Kapitel 10

En bibelprofeti du ser gå i opfyldelse

Har du nogen sinde tænkt på hvorfor forholdene er så meget anderledes i dag end de var for hundrede år siden? Nogle ting er bedre. I mange lande er sygdomme som før var dødbringende, nu kun en rutinesag, og almindelige mennesker har en levestandard som deres forfædre end ikke drømte om. På den anden side har vort århundrede været vidne til historiens værste krige og nogle af dens uhyggeligste grusomheder. Vores velstand — ja endda vores fortsatte eksistens — er truet af overbefolkning, forurening og et kæmpearsenal af kernevåben samt biologiske og kemiske kampmidler. Hvorfor er det 20. århundrede så helt anderledes end tidligere århundreder?

1. (Med indledningen.) (a) Hvordan adskiller det 20. århundrede sig fra tidligere århundreder? (b) Hvad vil hjælpe os til at forstå hvorfor vor tid er så helt anderledes?

SVARET på dette spørgsmål ligger i en bemærkelsesværdig bibelprofeti du ser gå i opfyldelse. Det er en profeti som Jesus selv udtalte og som, foruden at være et vidnesbyrd om Bibelens inspiration, viser at vi lever tæt på nogle meget dramatiske forandringer på verdensskuepladsen. Hvordan lyder denne profeti? Og hvordan ved vi at den er ved at blive opfyldt?

Jesu store profeti

2, 3. Hvilket spørgsmål stillede disciplene Jesus, og hvor finder vi hans svar?

² Bibelen fortæller at Jesu disciple kort før hans død talte om de store tempelbygninger i Jerusalem — uden tvivl om deres imponerende størrelse og det solide indtryk de gav. Men Jesus sagde: „Ser I ikke alt dette? Jeg skal sige jer sandheden: Her skal afgjort ikke lades sten på sten tilbage som ikke vil blive revet ned.“ — Mattæus 24:1, 2.

³ Disse ord må have overrasket disciplene. De kom senere hen til ham for at høre nærmere, idet de spurgte: „Sig os: Hvornår vil disse ting ske, og hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning?“ (Mattæus 24:3) Jesu svar findes i Mattæusevangeliets 24. og 25. kapitel. Hans ord er også nedskrevet i Markus, kapitel 13, og Lukas, kapitel 21. Det var tydeligvis den vigtigste profeti Jesus udtalte mens han var på jorden.

4. Hvilke forskellige ting spurgte Jesu disciple om?

⁴ Jesu disciple spurgte i virkeligheden om flere ting. Først stillede de spørgsmålet: „Hvornår vil disse ting ske?“ Det vil sige: Hvornår vil Jerusalem og templet blive ødelagt? Desuden ville de gerne vide hvilket tegn der ville angive at Jesu nærværelse som konge i Guds himmelske rige var begyndt og at enden på tingenes ordning var nær.

5. (a) Hvilken indledende opfyldelse fik Jesu profeti, og hvornår skulle hans ord få deres fulde opfyldelse? (b) Hvordan påbegyndte Jesus sit svar på disciplenes spørgsmål?

⁵ Jesus lod sit svar omfatte begge dele. Mange af hans ord blev opfyldt dengang i det første århundrede, i årene frem til Jerusalems frygtelige ødelæggelse i år 70. (Mattæus 24:4-22) Men hans profeti skulle få en større opfyldelse senere, ja, i vor tid. Hvad sagde Jesus da? Han begyndte med at udtale det vi læser i vers 7 og 8: „Nation skal rejse sig mod nation og rige mod rige, og der skal være tilfælde af hungersnød og jordskælv det ene sted efter det andet. Alt dette er en begyndelse til veer.“

6. Hvilken parallel profeti minder Jesu ord i Mattæus 24:7, 8 os om?

⁶ Jesu nærværelse som himmelsk konge ville åbenbart blive markeret af store uroligheder på jorden. Dette bekræftes af en parallel profeti som findes i Åbenbaringens bog: synet af de fire apokalyptiske ryttere. (Åbenbaringen 6:1-8) Den første af disse ryttere skildrer Jesus selv som sejrende konge. De øvrige ryttere med deres gangere symboliserer begivenheder på jorden der markerer begyndelsen af Jesu regering: krig, hungersnød, og døden ved forskellige årsager. Ser vi disse to profetier gå i opfyldelse i dag?

Krig!

7. Hvad skildres profetisk ved den anden apokalyptiske rytters ridt?

⁷ Lad os se nærmere på dem. Først sagde Jesus: „Nation skal rejse sig mod nation og rige mod rige.“ Det var en profeti om krig. Den anden af de fire apokalyptiske ryttere var også et symbol på krig. Vi læser: „En anden kom ud, en ildrød hest; og ham som sad på den blev det givet at tage freden bort fra jorden så man ville slå hinanden ihjel; og et stort sværd blev givet ham.“ (Åbenbaringen 6:4) Men der har jo været krige blandt mennesker i tusinder af år. Hvorfor skulle disse ord specielt hentyde til vor tid?

8. Hvorfor må vi forvente at krig ville være en fremtrædende del af tegnet?

⁸ Husk at krig alene ikke er tegnet på Jesu nærværelse. Tegnet består af alle de enkeltheder Jesus forudsagde, når de indtræffer inden for samme periode. Men krig er det første han nævner, så vi må forvente at dette træk skulle opfyldes på en så iøjnefaldende måde at vi tydeligt lagde mærke til det. Og enhver må indrømme at krigene her i det 20. århundrede er uden sidestykke i historien.

9, 10. Hvordan begyndte profetierne om krig at gå i opfyldelse?

⁹ For eksempel har ingen tidligere krige — hvor grusomme og ødelæggende de end har været — anrettet tilnærmelsesvis de ødelæggelser som vi har set i de to verdenskrige her i det 20. århundrede. Den første verdenskrig krævede omkring 14 millioner dødsofre, flere end den samlede befolkning i mange lande. Ja, det blev afgjort „givet“ denne rytter at „tage freden bort fra jorden så man ville slå hinanden ihjel“.

¹⁰ Ifølge profetien fik denne krigeriske apokalyptiske rytter „et stort sværd“. Hvad sigter det til? Til at krigsvåbnene blev langt mere dødbringende. Udrustede med tanks, flyvemaskiner, giftgasser, ubåde, og artilleri der kunne affyre eksplosive granater over adskillige kilometers afstand, blev menneskene langt mere effektive til at slå deres medmennesker ihjel. Og siden den første verdenskrig er ’det store sværd’ blevet endnu mere ødelæggende — ved at man er begyndt at anvende radiokommunikation, radar, avancerede rifler, bakteriologiske og kemiske våben, flammekastere, napalm, nye bombetyper, langdistanceraketter, atombevæbnede ubåde, supermoderne fly og vældige slagskibe.

„En begyndelse til veer“

11, 12. I hvilken forstand var den første verdenskrig kun „en begyndelse til veer“?

¹¹ De første vers i Jesu profeti slutter med ordene: „Dette er en begyndelse til veer.“ Dette gjaldt i sandhed den første verdenskrig. Dens afslutning i 1918 bragte fred, men ikke ret længe. Kort efter fulgte begrænsede, men voldsomme militæraktioner i Etiopien, Libyen, Spanien, Rusland, Indien og andre lande. Derefter udbrød den frygtelige anden verdenskrig, der krævede omkring 50 millioner militære og civile ofre.

¹² Og trods periodiske fredsaftaler og standsninger i skyderiet, er menneskeheden stadig i krig. I 1987 blev det rapporteret at der siden 1960 var blevet udkæmpet 81 større krige, hvori der var blevet dræbt 12.555.000 mænd, kvinder og børn. I det år, 1987, blev der udkæmpet flere krige end i noget tidligere år i den registrerede historie.¹ Desuden er de samlede militærudgifter nu ved at nå op på 1.000.000.000.000 dollars årligt, hvilket forvrider hele verdensøkonomien.² Jesu profeti om at ’nation skulle rejse sig mod nation og rige mod rige’ er afgjort i færd med at gå i opfyldelse. Den røde stridshest fortsætter sin rasende galop hen over jorden. Men hvordan med den næste del af tegnet?

Hungersnød!

13. Hvilke tragiske begivenheder forudsagde Jesus, og hvordan underbygges hans profeti af synet af den tredje apokalyptiske rytter?

¹³ Jesus forudsagde: „Og der skal være tilfælde af hungersnød . . . det ene sted efter det andet.“ Læg mærke til hvordan dette harmonerer med den tredje af de fire apokalyptiske ryttere. Om ham læser vi: „Jeg så, og se! en sort hest; og han som sad på den havde en vægt i sin hånd. Og jeg hørte en stemme, som var den i de fire levende skabningers midte, og den sagde: ’En liter hvede for en denar, og tre liter byg for en denar; og gør ikke olivenolien og vinen skade.’“ (Åbenbaringen 6:5, 6) Ja, alvorlig mangel på levnedsmidler — hungersnød!

14. Hvilke alvorlige tilfælde af hungersnød har der været siden 1914, som en opfyldelse af Jesu profeti?

¹⁴ Er det muligt at denne profeti går i opfyldelse i dag, hvor nogle lande har opnået så høj en levestandard? Et blik på verden som helhed lader ingen i tvivl om svaret. Op gennem historien har krige og naturkatastrofer forårsaget hungersnød. Det er derfor ikke overraskende at vi i vort århundrede, der har fået sin rigelige andel af katastrofer og krige, gentagne gange er blevet hjemsøgt af hungersnød. Mange dele af jorden har mærket til hungerkatastrofer siden 1914. I en rapport anføres over 60 alvorligere tilfælde siden 1914, i så vidt forskellige lande som Grækenland, Holland, Sovjetunionen, Nigeria, Tchad, Chile, Peru, Bangladesh, Kampuchea, Etiopien og Japan.³ Nogle af disse tilfælde har varet i adskillige år og forårsaget millioner af dødsfald.

15, 16. Hvilken anden form for fødevaremangel kræver mange ofre i dag?

¹⁵ Selv om alvorlige hungerkatastrofer som regel bliver meget omtalt i nyhedsmedierne, går de over igen, og de overlevende vender lidt efter lidt tilbage til en forholdsvis normal tilværelse. Men der er en anden, mere ildevarslende form for fødevaremangel som har udviklet sig i vort 20. århundrede. Den er mindre dramatisk og bliver derfor ofte overset. Men den varer ved år efter år. Det er underernæringens svøbe, som berører op imod en femtedel af jordens befolkning og hvert år kræver mellem 13 og 18 millioner menneskeliv.⁴

¹⁶ Det vil sige at denne form for fødevaremangel for hver to dage rundt regnet koster lige så mange menneskeliv som blev udslettet af atombomben over Hiroshima. Ja, på to år dør der flere mennesker af sultens virkninger end det samlede antal soldater der blev dræbt i de to verdenskrige. Har der været „tilfælde af hungersnød . . . det ene sted efter det andet“ siden 1914? Det må man sige!

Jordskælv

17. Hvilket ødelæggende jordskælv indtraf kort efter 1914?

¹⁷ Den 13. januar 1915, blot få måneder efter at den første verdenskrig var begyndt, rystede et jordskælv Abruzzi i Italien og kostede 32.610 mennesker livet. Denne katastrofe minder os om at krigene og hungersnøden under Jesu nærværelse ville blive ledsaget af noget tredje: „Der skal være . . . jordskælv det ene sted efter det andet.“ Ligesom krigshandlingerne og hungersnøden, var jordskælvet i Abruzzi kun „en begyndelse til veer“.a

18. Hvordan er Jesu profeti om jordskælv blevet opfyldt?

¹⁸ Det 20. århundrede har været jordskælvenes århundrede, og takket være udviklingen af moderne nyhedsmedier er hele menneskeheden meget velunderrettet om de ødelæggelser disse katastrofer har forårsaget. Lad os blot nævne nogle få eksempler: I 1920 døde 200.000 under et jordskælv i Kina, i 1923 omkom 99.300 under en rystelse i Japan, i 1935 mistede 25.000 livet i det der nu hedder Pakistan, og i 1939 dræbtes 32.700 i Tyrkiet. Der var 66.800 dødsofre ved et jordskælv i Peru i 1970, og i 1976 døde omkring 240.000 (eller, ifølge nogle kilder, 800.000) i Tangshan i Kina. Og så sent som i 1988 omkom 25.000 ved et kraftigt jordskælv i Armenien.b Der har i sandhed været „jordskælv det ene sted efter det andet“!⁶

„En dødbringende plage“

19. Hvilken yderligere detalje blev forudsagt af Jesus og skildret ved den fjerde apokalyptiske rytter?

¹⁹ Endnu en detalje i Jesu profeti er sygdom. Evangelisten Lukas nævner i sin beretning at Jesus forudsagde „tilfælde af pest“ det ene sted efter det andet. (Lukas 21:11) Dette harmonerer også med det profetiske syn af de fire apokalyptiske ryttere. Den fjerde rytter kaldes Døden. Han skildrer en for tidlig død som skyldes forskellige årsager, deriblandt „en dødbringende plage og . . . jordens vilde dyr“. — Åbenbaringen 6:8.

20. Hvilken omfattende epidemi var en delvis opfyldelse af Jesu profeti om tilfælde af pest?

²⁰ I 1918 og 1919 blev over 1.000.000.000 mennesker angrebet af den spanske syge, og mere end 20.000.000 døde. Sygdommen krævede flere ofre end den store krig havde gjort.⁷ Og til trods for de mange bemærkelsesværdige fremskridt der er gjort inden for lægevidenskaben, hjemsøges menneskeheden stadig af „pest“ eller ’dødbringende plager’. Hvorfor? En af grundene er at de fattige lande ikke altid får gavn af de videnskabelige fremskridt. Fattige mennesker rammes og dør af sygdomme som kunne helbredes hvis der var flere penge til rådighed.

21, 22. Hvordan er folk i både rige og fattige lande blevet hjemsøgt af „en dødbringende plage“?

²¹ Omkring 150 millioner mennesker i hele verden lider af malaria. Omkring 200 millioner er angrebet af sneglefeber. Ti millioner er ramt af Chagas’ sygdom. Cirka 40 millioner lider af flodblindhed. Hvert år dør millioner af børn af akutte diarrésygdomme.⁸ Tuberkulose og spedalskhed er stadig et betydeligt problem. Ja, verdens fattige er i særlig grad hjemsøgt af ’pest det ene sted efter det andet’.

²² Men de rige går ikke ram forbi. Influenza, for eksempel, angriber rige og fattige uden forskel. I 1957 forårsagede en influenzatype 70.000 dødsfald alene i De Forenede Stater. I Tyskland anslår man at hvert sjette menneske vil få kræft.⁹ Seksuelt overførte sygdomme rammer også både rig og fattig. Gonorré er den hyppigst anmeldte smitsomme sygdom i De Forenede Stater, og i dele af Afrika er helt op til 18,9 procent af befolkningen berørt af den.¹⁰ Andre seksuelt overførte ’pestsygdomme’ der har stor udbredelse, er syfilis, chlamydia og genital herpes.

23. Hvilken „dødbringende plage“ er i den senere tid blevet forsidestof?

²³ I de senere år er den „dødbringende plage“ der kaldes AIDS blevet føjet til listen. AIDS er en forfærdende sygdom fordi der, indtil dato, ikke er fundet nogen effektiv behandling for den, og antallet af ofre bliver ved med at stige. Dr. Jonathan Mann, lederen af Verdenssundhedsorganisationens særlige AIDS-program, har sagt: „Vi anslår også at der i dag er fem til ti millioner mennesker i verden som er smittet med human immundefekt-virus (HIV).“¹¹ Det er blevet anslået at AIDS-virus finder ét nyt offer i minuttet. I sandhed „en dødbringende plage“! Men hvordan så med profetien om døden ved vilde dyr?

„Jordens vilde dyr“

24, 25. (a) Hvilken slags ’vilddyr’ talte profeten Ezekiel om? (b) Hvad sagde Jesus om ’vilde dyrs’ hærgen på jorden under hans nærværelse?

²⁴ Når vilde dyr nævnes i aviserne nu om dage, er det for det meste fordi visse arter er i fare for at uddø. „Jordens vilde dyr“ er langt mere truede af menneskene end menneskene er af dem. Trods dette er der i nogle lande vilde dyr, for eksempel tigrene i Indien, som jævnlig kræver ofre blandt menneskene.

²⁵ Bibelen henleder imidlertid vores opmærksomhed på en anden slags vilddyr der har spredt stor frygt i de senere år. Profeten Ezekiel sammenlignede voldelige mennesker med vilde dyr da han sagde: „Dets fyrster i dets midte er som ulve der sønderriver bytte, ved at udgyde blod, ved at udrydde sjæle for at opnå uærlig vinding.“ (Ezekiel 22:27) Da Jesus forudsagde „tiltagende lovløshed“, sagde han i virkeligheden at sådanne ’vilddyr’ ville hærge på jorden under hans nærværelse. (Mattæus 24:12) Bibelskribenten Paulus tilføjer at menneskene i „de sidste dage“ ville blive „pengekære, . . . uden selvbeherskelse, vilde, uden kærlighed til det gode“. (2 Timoteus 3:1-3) Har dette været tilfældet siden 1914?

26-28. Hvilke rapporter fra lande rundt om i verden viser at kriminelle ’vilddyr’ lusker om på jorden?

²⁶ Så ganske afgjort. Hvis du bor i en storby, ved du det kun alt for godt. Men hvis du skulle være i tvivl, kan du kaste et blik på følgende aviscitater. Fra Colombia: „Sidste år registrerede politiet . . . omkring 10.000 mord og 25.000 væbnede røverier.“ Fra Victoria i Australien: „Stor stigning i alvorlig kriminalitet.“ Fra De Forenede Stater: „Manddrab i New York mod ny rekord.“ „Detroit overhalede sidste år Gary i Indiana som byen med landets højeste mordrate — 58 pr. 100.000 indbyggere.“

²⁷ Fra Zimbabwe: „Drab af spædbørn har antaget kriseagtige proportioner.“ Fra Brasilien: „Der er så megen kriminalitet her, og så mange der går med våben, at nyheder om vold ikke længere gør nævneværdigt indtryk.“ Fra New Zealand: „Seksuelle overgreb og voldsforbrydelser giver stadig politiet nok at gøre.“ „Voldsniveauet blandt newzealænderne kan kun beskrives som barbarisk.“ Fra Spanien: „Spanien kæmper med et voksende kriminalitetsproblem.“ Fra Italien: „Efter tilbagegang blomstrer den sicilianske mafia op igen med en bølge af drab.“

²⁸ Dette er blot et lille udpluk af hvad aviserne skrev kort før denne bog blev udgivet. „Vilde dyr“ lusker i sandhed om på jorden og får folk til at skælve af frygt for deres sikkerhed.

Den gode nyhed forkyndes

29, 30. Hvordan er den religiøse situation i kristenheden, som en opfyldelse af Jesu profeti?

²⁹ Hvordan ville det se ud på det religiøse område i den problemfyldte tid under Jesu nærværelse? På den ene side forudsagde Jesus at der ville være en stigende religiøs aktivitet: „Mange falske profeter skal fremstå og vildlede mange.“ (Mattæus 24:11) På den anden side forudsagde han at i kristenheden som et hele ville interessen for Gud være ringe. „Kærligheden [vil] blive kold hos de fleste.“ — Mattæus 24:12.

³⁰ Dette er en udmærket beskrivelse af situationen i kristenheden i dag. På den ene side lider de store kirkeretninger under manglende tilslutning. I de engang så stærke protestantiske lande i Nordeuropa er religionen så godt som død. I de katolske lande må kirken kæmpe med præstemangel og dalende kirkegang. På den anden side har yderliggående religiøse elementer haft et vældigt opsving. Bevægelser som hælder til Østens religioner trives, og begærlige tv-evangelister indkasserer millioner af dollars.

31. Hvad forudsagde Jesus som man kan kende de sande kristne på i dag?

³¹ Hvordan så med den sande kristendom, den religion Jesus indførte og som hans apostle forkyndte? Den ville stadig findes under Jesu nærværelse, men hvordan ville det være muligt at kende den? Den sande kristendom kendes på flere ting, og én af dem nævnes i Jesu store profeti. Sande kristne ville være optaget af et verdensomspændende forkyndelsesarbejde. Jesus forudsagde: „Og denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ — Mattæus 24:14.

32. Hvilket samfund alene har opfyldt Jesu profeti i Mattæus 24:14?

³² Denne forkyndelse udføres nu i kolossal målestok. Det religiøse samfund der kaldes Jehovas Vidner er i dag optaget af den mest intensive forkyndelse i kristendommens historie. (Esajas 43:10, 12) Da kristenhedens politisk orienterede kirker i 1919 gav deres støtte til Folkeforbundet, gjorde Jehovas Vidner sig klar til at udføre denne verdensomspændende forkyndelseskampagne.

33, 34. I hvilket omfang er den gode nyhed om Riget blevet forkyndt?

³³ Der var kun omkring 10.000 Jehovas vidner dengang, men de vidste at arbejdet måtte gøres. De gik modigt i gang med opgaven. Da de indså at opdelingen i præsteskab og lægfolk var i strid med både Bibelens bud og det apostolske mønster, lærte de alle som én at tale med andre om Guds rige. De blev et samfund af forkyndere.

³⁴ Som tiden gik, mødte de hård modstand. I Europa var der totalitære regeringer som ville standse deres arbejde. I De Forenede Stater og Canada blev de slæbt for retten eller udsat for pøbeloptøjer. I andre lande måtte de overvinde fanatisk religiøs fordom og udstå tyranniske diktatorers nådeløse forfølgelse. I de senere år har de også måttet trodse den skeptiske ånd og hang til selvforkælelse der har udviklet sig i verden. Men de er blevet ved med at forkynde, med det resultat at de i dag tæller over tre og en halv million i 212 lande og områder. Den gode nyhed om Riget er aldrig før blevet forkyndt i et sådant omfang. Det er en tydelig opfyldelse af denne del af tegnet.

Hvad betyder det alt sammen?

35. (a) Hvordan er profetiens opfyldelse med til at vise at Bibelen må være inspireret af Gud? (b) Hvad betyder det for os at det tegn Jesus gav, er gået i opfyldelse?

³⁵ Der er ingen tvivl om at vi ser opfyldelsen af det store tegn Jesus gav. Det er endnu et vidnesbyrd om at Bibelen virkelig er inspireret af Gud. Intet menneske kunne så lang tid i forvejen have forudsagt disse begivenheder der ville indtræffe i dette 20. århundrede. Desuden betyder tegnets opfyldelse at vi lever i tiden for Jesu nærværelse og for afslutningen på tingenes ordning. (Mattæus 24:3) Hvilken betydning har det? Hvad indebærer Jesu nærværelse? Og hvilken tingenes ordning er det der slutter? For at besvare disse spørgsmål må vi undersøge endnu et stærkt vidnesbyrd om Bibelens inspiration: dens bemærkelsesværdige indre harmoni. Det vil vi gøre i det næste kapitel, hvor vi skal se hvordan Bibelens hovedtema netop nu nærmer sig et betagende højdepunkt.

[Fodnoter]