Jobs uangribelighed — hvorfor så bemærkelsesværdig?

„Til jeg udånder lader jeg ikke min uangribelighed vige fra mig!“ — JOB 27:5.

1. Hvem var Job, og hvordan ved vi at han er en historisk person?

JOB var en fremtrædende skikkelse i historien. Han ejede ikke blot store materielle rigdomme, men var også respekteret som en medfølende dommer og leder. Bibelen siger at han „var større end alle østens sønner“. (Job 1:3; 29:12-25) Han nævnes sammen med Noa og Daniel som en meget retfærdig mand. (Ezekiel 14:14, 20) Bibelen skildrer ham også som et eksempel for kristne, hvilket viser at han er en historisk person. — Jakob 5:11.

2. Hvordan kan vi fastslå i hvilken periode Job blev prøvet af Satan?

² Job boede i landet Uz, i det der nu hedder Arabien. Selv om Job ikke var israelit, tilbad han Jehova, hvilket Jehova gjorde Satan opmærksom på. Guds udtalelse om at ’der ingen var som han på jorden: en uangribelig og retskaffen mand’, viser at der ikke levede nogen anden fremtrædende tjener for Gud på den tid. (Job 1:8) Job må altså være blevet prøvet af Satan mens hans fjerne slægtninge, israelitterne, var i trældom i Ægypten — på et tidspunkt efter den uangribelige Josefs død i 1657 f.v.t. og før Moses trådte frem og begyndte på sin uangribelige livsvej.

3. Hvem skrev Jobs bog, og hvordan har skribenten kunnet få kendskab til det han har skrevet om?

³ Det er sandsynligvis Moses der har skrevet Jobs bog. Han kan have hørt om Jobs prøvelser efter at han i 1553 f.v.t. var blevet tvunget til at forlade Ægypten og havde bosat sig i Midjan, ikke langt fra landet Uz. (2 Mosebog 2:15-25; Apostelgerninger 7:23-30) På det tidspunkt var de 140 år som Jehova velsignede Job med, endnu ikke gået. (Job 42:16) Senere, da israelitterne henimod slutningen af ørkenvandringen befandt sig i nærheden af Uz, kan Moses have hørt om de sidste år af Jobs liv og om hans død.

Jobs begrænsede viden

4. (a) Hvordan har Job sandsynligvis fået sin viden om Jehova, og hvorfor har han uden tvivl haft en vis forbindelse med Abrahams og Isaks efterkommere? (b) Hvordan blev Job så uangribelig og retskaffen?

⁴ Da Job blev prøvet var hans viden om Gud og hans hensigter begrænset, for der var endnu ikke blevet nedskrevet nogen del af Bibelen. Han har imidlertid vidst noget om hvordan Jehova havde handlet med Abraham, Isak, Jakob og Josef, for han var efter alt at dømme en efterkommer af Abrahams broder Nakor gennem Nakors førstefødte søn, Uz. Desuden var Uz’ broder Betuel fader til Isaks kone, Rebekka, og oldefader til Josef. (1 Mosebog 22:20-23) Uden tvivl værdsatte Job det han vidste om Jehovas forbindelse med Abraham og hans efterkommere, og han var ivrig efter at behage Jehova. Han blev således en uangribelig og retskaffen mand der var Jehova helt hengiven.

5. Hvad er det der navnlig gør Jobs uangribelighed så bemærkelsesværdig?

⁵ Kort efter at Josef var død i Ægypten, blev Jobs uangribelighed anledning til en strid mellem Jehova Gud og Satan i de usynlige himle. Job vidste dog ikke noget om denne strid, der drejede sig om hans uangribelighed. Og det er navnlig dét at han ikke vidste hvorfor han led, der gør hans ubrydelige uangribelighed så bemærkelsesværdig. Men til gavn for alle Guds tjenere i tiden derefter lod Jehova Moses nedfælde enkelthederne i striden om Jobs uangribelighed.

Spørgsmålet om Jobs uangribelighed

6. (a) Hvordan blev det ved en lejlighed i himmelen åbenbaret at der eksisterede et stridsspørgsmål mellem Gud og Satan? (b) Hvornår blev dette stridsspørgsmål rejst, og hvad indbefattede det?

⁶ Jobs bog drager sløret til side for den usynlige verden og lader os overvære en lejlighed hvor englene er samlet foran Jehova Gud i himmelen. Jehova minder her Satan, som også er til stede, om at der „ingen [er] som [Job] på jorden: en uangribelig og retskaffen mand som frygter Gud og viger fra det onde“. (Job 1:8) Det er tydeligt at der eksisterer et stridsspørgsmål som omfatter Jobs uangribelighed. Men det er ikke et nyt stridsspørgsmål. Det blev rejst allerede da Satan vendte Adam og Eva bort fra Gud, hvorved han i realiteten sagde: ’Hvis jeg bare får chancen kan jeg få alle til at holde op med at tilbede dig.’ — 1 Mosebog 3:1-6.

7. Hvilken forklaring blev Satan tvunget til at give på Jobs uangribelighed, og hvordan udfordrede han Gud?

⁷ Nu, under denne officielle sammenkomst i himmelen, tvinges Satan til at give en forklaring på Jobs uangribelighed. „Er det for intet Job frygter Gud?“ spørger han. „Har du ikke sat hegn rundt om ham og hans hus og alt hvad han ejer? . . . Men til en forandring: ræk engang din hånd ud,“ siger Satan udfordrende, „og rør ved alt hvad han ejer, og se om han ikke vil forbande dig lige op i dit ansigt.“ — Job 1:9-11.

8. (a) Hvordan besvarede Jehova Satans udfordring? (b) Hvilke frygtelige slag rettede Satan mod Job?

⁸ Jehova tager imod Satans udfordring. Han har fuld tillid til Jobs uangribelighed og svarer derfor Satan: „Se, alt hvad han ejer er i din hånd. Du må blot ikke række din hånd ud mod ham selv!“ (Job 1:12) Satan retter hurtigt nogle slag mod Job. Sabæerne falder ind og tager Jobs 1000 okser og 500 hunæsler og dræber alle karlene undtagen én. Derefter sender Satan en ild ned fra himmelen der fortærer Jobs 7000 får og karlene, idet kun én af dem overlever. Så får Satan tre grupper kaldæere til at tage Jobs 3000 kameler og dræbe alle karlene på nær én. Til sidst sender Satan et vældigt vindstød der rammer det hus hvor Jobs ti børn fester, og de dør alle. Derefter kommer de der har overlevet disse ulykker, den ene efter den anden, og meddeler Job disse frygtelige nyheder. — Job 1:13-19.

9. Hvad gjorde det særlig vanskeligt for Job at bære ulykkerne, men hvordan reagerede han på dem?

⁹ Hvilke forfærdelige ulykker! Selv hvis Job havde vidst hvem der var skyld i dem, ville de have været vanskelige at bære. Men det vidste han ikke! Han vidste ikke at han var midtpunktet i en strid i himmelen og at Jehova brugte ham for at vise at der fandtes mennesker som ville bevare deres uangribelighed til trods for alle de uretfærdige lidelser Satan påførte dem. Alligevel sagde han, nedbøjet af sorg, og endda med den tanke at Gud på en eller anden måde var ansvarlig for hans tab: „Jehova gav, og Jehova tog. Jehovas navn være velsignet.“ Ja, „i alt dette syndede Job ikke og tillagde ikke Gud noget utilbørligt“. — Job 1:20-22.

10. (a) Hvilken yderligere indrømmelse i forbindelse med Job krævede Satan, og hvorfor var Jehova villig til at give ham den? (b) Hvad medførte Jobs elendighed for ham?

¹⁰ Hvor må det have været ydmygende for Satan da Jehova ved en anden lejlighed hvor englene var forsamlet, mindede ham om Job: „Han holder stadig fast ved sin uangribelighed“! Men Satan giver ikke op. Nu hævder han at hvis han får mulighed for at ramme Job på hans krop, vil han forbande Gud lige op i hans ansigt. Selv så vidt har Jehova tillid til at Job vil være uangribelig, og han giver Satan lov til at gøre hvad han vil, blot må han ikke tage hans liv. Satan slår derpå Job med „ondartede bylder fra fodsål til isse“. (Job 2:1-8) Job bliver så elendig og så frastødende at hans slægtninge og venner flygter og hans tidligere bekendte gør nar af ham. — Job 12:4; 17:6; 19:13-19; 30:1, 10-12.

11. Hvilket yderligere slag måtte Job udholde, og hvorfor var det så bemærkelsesværdigt at han bevarede sin uangribelighed til trods for alle vanskelighederne?

¹¹ Så rammes han af endnu et slag! Hans kone bliver svag i troen. Hun siger til ham: „Holder du stadig fast ved din uangribelighed? Forband Gud og dø!“ Men han siger til hende: „Du taler som en af de uforstandige kvinder taler. Skal vi blot tage imod det gode fra den sande Gud og ikke tage imod det dårlige?“ Som beretningen siger: „I alt dette syndede Job ikke med sine læber.“ (Job 2:9, 10) Og når man tænker på at grunden til hans lidelse er skjult for ham, er hans uangribelighed i sandhed bemærkelsesværdig!

En anden form for angreb

12. (a) Hvem var de mænd der kom for at trøste Job? (b) Hvordan brugte Satan dem til yderligere at prøve Job?

¹² Men Satan er ikke færdig med ham. Han sender tre tilsyneladende vise mænd som enten kendte Job personligt eller havde hørt om ham og vidste at han var „større end alle østens sønner“. Det ser ud til at de er betydeligt ældre end Job. (Job 1:3; 15:10; 32:6) To af dem er fjerne slægtninge af ham. Temanitten Elifaz er en efterkommer af Abraham gennem Teman, et barnebarn af Esau, og sjuhitten Bildad er en efterkommer af Abrahams søn Sjua. (Job 2:11; 1 Mosebog 36:15; 25:2) Det vides ikke med sikkerhed hvilken slægt Zofar stammer fra. Tilsyneladende kommer de for at trøste Job, men i virkeligheden bruger Satan dem i sin bestræbelse for at undergrave Jobs uangribelighed. Ligesom politiske forhørsledere der har givet sig ud for at være venner, har undergravet fangers troskab og har fået dem til at vende sig mod deres egen regering, håber Satan at hans „trøstere“ vil få Job til at vende sig mod sin Gud. — Job 16:2, 3.

13. (a) Hvad gjorde Jobs gæster da de ankom? (b) Hvilken form tog debatten da de begyndte at tale?

¹³ Da de kommer, sidder de i syv dage og syv nætter i tavshed og iagttager Jobs uudholdelige smerter og dybe ydmygelse. (Job 2:12, 13) Endelig tager Elifaz, som åbenbart er den ældste, til orde og anslår stemningen og temaet for den efterfølgende debat, der kommer til at strække sig over tre runder. Elifaz’ tale, såvel som de efterfølgende taler af hans venner, er hovedsagelig anklager. Når hver af de tre anklagere har talt, svarer Job, idet han gendriver deres argumenter. Zofar tager ikke del i debattens tredje runde, idet han åbenbart ikke føler at han har noget at tilføje. Zofar taler altså kun to gange, mens Elifaz og Bildad begge taler tre gange.

14. Hvilke argumenter brugte de tre mænd imod Job, og hvordan brugte Satan en lignende taktik mod Jesus?

¹⁴ Elifaz’ taler er længere end de andres, og hans sprog er forholdsvis mildt. Bildads sprog er mere bidende, og Zofars endnu mere. Deres argumenter tager underfundigt sigte på at nå Satans mål, at bryde Jobs uangribelighed. Ofte fremsætter de kendsgerninger, men i en forkert sammenhæng og forkert anvendt. Satan brugte den samme taktik mod Jesus. Idet han citerede et skriftsted om at Guds engel vil beskytte hans tjener mod ondt, opfordrede han Jesus til at bevise at han var Guds søn ved at kaste sig ud fra templet. (Mattæus 4:5-7; Salme 91:11, 12) Job bliver i en længere periode udsat for lignende sataniske ræsonnementer.

15. Hvad hævdede Elifaz at grunden var til Jobs vanskeligheder?

¹⁵ I sin første tale hævder Elifaz at Jobs vanskeligheder er Guds straf for hans synder. „Hvem er gået til grunde uskyldig?“ spørger han. „Efter det jeg har set, vil de der finder på fortræd og sår elendighed, høste det selv.“ (Job 4:7, 8) Idet han fortsætter, hævder han at Gud ikke stoler på sine tjenere. „Sine tjenere tror han ikke,“ siger Elifaz, „og hos sine [engle] finder han fejl; hvor meget mere da hos dem som bor i lerhuse.“ — Job 4:18, 19.

16. Hvordan fulgte Bildad Elifaz’ angreb op, og hvilken illustration brugte han med urette?

¹⁶ Bildad følger dette verbale angreb op. „Hvis du var ren og retskaffen,“ siger han, „da ville [Gud] vågne op til hjælp for dig, og han ville give dig din retfærdigheds bosted tilbage.“ Bildad bemærker at papyrus og nilgræs tørrer ind og visner uden vand, og konkluderer som sandt er at sådan vil det også gå „alle som glemmer Gud“. Men hvor forkert er det ikke af ham at anvende denne illustration på Job og at tilføje: „Den frafaldnes håb forgår“! — Job 8:6, 11-13.

17. Hvilke vægtige bemærkninger kom Zofar med?

¹⁷ Zofar lægger endnu større vægt i sine ord. ’Ville Gud dog bare tale og fortælle dig sin mening!’ siger han i realiteten. ’Gud ved hvad du har gjort. Han straffer dig langt mindre end du har fortjent. Aflæg dine synder og lad al din dårligdom bag dig, og da vil du opnå tryghed og have mange venner.’ — Job 11:4-6, 14-20.

18. Hvordan fortsatte de tre mænd deres angreb på Job i debattens anden runde?

¹⁸ I debattens anden runde fortsætter Elifaz sit angreb på Jobs uangribelighed. ’Gud har ikke engang tillid til englene, hvor meget mindre så til én som dig! Et dårligt menneske har altid problemer.’ (Job 15:14-16, 20) Bildad, der er blevet vred over at Job så standhaftigt modstår deres argumenter, siger: ’Dit lys går ud. Ethvert minde om dig udslettes. Sådan går det dem der glemmer Gud.’ (Job 18:5, 12, 13, 17-21) Zofar, der hentyder til Jobs tidligere rigdom, spørger: ’Ved du ikke at den ugudeliges glædesråb er kortvarig, og den frafaldnes fryd kun varer et øjeblik? Himmelen vil afsløre den ugudeliges misgerning.’ — Job 20:4, 5, 26-29.

19. (a) Hvilken værdi tillægger Gud en mands uangribelighed ifølge Elifaz? (b) Hvordan afsluttede Bildad det verbale angreb på Job?

¹⁹ Elifaz åbner debattens tredje runde og spørger: ’Kan noget som helst menneske have værdi i Guds øjne? Selv om du var dadelfri: ville det hjælpe Gud? Vend om til Gud,’ siger han, ’og bring dit forhold til ham i orden. Så vil han løfte dig op igen.’ (Job 22:2, 3, 21-23) Bildad afslutter det verbale angreb. ’Hvem på jorden kan gøre sig til af at han er ren?’ spørger han. ’Gud er så herlig at selv månen og stjernerne for ham er for intet at regne. Hvor langt mindre da et menneske, der kun er en orm i hans øjne!’ — Job 25:2-6.

Job forsvarer sig og retledes

20. (a) Hvad sagde Job til det argument at lidelse er Guds straf for synder? (b) Hvad var Job fast besluttet på, og hvordan ved vi at hans uangribelighed virkelig betød noget for Gud?

²⁰ Trods sine frygtelige lidelser giver Job ikke et øjeblik efter for sine plageånders underfundige argumenter. Hvis lidelse er Guds straf for synder, spørger han, „hvorfor bliver de ugudelige [da] ved med at leve, bliver gamle og endog rige på velstand?“ (Job 21:7-13) Og i modsætning til hvad hans anklagere siger, sætter Jehova pris på dem der bevarer deres uangribelighed og som dermed er et svar på Satans hånende påstand om at han kan få alle til at holde op med at tjene Gud. (Ordsprogene 27:11; Salme 41:12) Job er overbevist om sin uangribelighed, og han udbryder: „Til jeg udånder lader jeg ikke min uangribelighed vige fra mig!“ (Job 27:5) Nej, han har ikke gjort noget der gør ham fortjent til det der er overgået ham.

21. Hvad sagde Elihu til Jobs falske trøstere, og hvilken nødvendig retledning gav han Job?

²¹ Den unge mand Elihu har opmærksomt lyttet til hvert eneste ord i den lange debat. Han tager nu til orde og siger til Jobs falske trøstere at intet af det de har sagt, beviser at Job er en synder. (Job 32:11, 12) Så vender han sig mod Job og siger: „Jeg hørte . . . ordene: ’Jeg er ren, uden overtrædelse; jeg er pletfri, og der er ingen brøde hos mig. Se, han finder påskud for at stå mig imod; han regner mig som sin fjende.’ . . . Dér har du ikke ret.“ (Job 33:8-13; 6:29; 13:24, 27; 19:6-8) Ja, Job har været for optaget af at retfærdiggøre sig. Men samtidig har han ikke en eneste gang fordømt Gud eller mistet tilliden til at det Gud gør, er rigtigt.

22. (a) Hvad gjorde Job efter at han havde lyttet til Jehova? (b) Hvad krævede Gud af Jobs falske trøstere, og hvad blev det endelige udfald for Job?

²² En storm bryder løs mens Elihu afslutter sin tale, og Jehova selv taler ud fra stormen: „Hvem er det der fordunkler hvad der er besluttet, med ord som er uden kundskab? Spænd nu bælte om din lænd . . . og lad mig spørge dig, og du skal lære mig.“ Efter at have lyttet til Jehova erkender Job at han har talt overilet, uden tilstrækkelig kundskab, og han angrer „i støv og aske“. Så fordømmer Jehova Elifaz og hans to venner og pålægger Job at gå i forbøn for dem. Derefter bliver Job rask igen, og han velsignes med syv sønner og tre smukke døtre og dobbelt så mange dyr som han havde før. Han lever i endnu 140 år og dør „gammel og mæt af dage“. — Job 38:1-4; 42:1-17.

23. Hvordan bør Jobs uangribelighed berøre os?

²³ Job var i sandhed en mand med en bemærkelsesværdig uangribelighed. Han kunne ikke på nogen måde vide at han var genstand for Satans onde udfordring. Det fortæller endnu mere om hans uangribelighed, for selv om han troede at hans lidelse blev påført ham af Gud, fornægtede han alligevel ikke Gud eller forbandede ham. Hvad kan vi ikke lære af dette, eftersom vi véd hvem der stiller vor uangribelighed på prøve! Vi bør afgjort føle os tilskyndet til at følge Jobs eksempel og fortsætte i Jehovas gerning uanset hvad Guds modstander måtte udsætte os for.

Jobs uangribelighed — hvem kan efterligne den?

„Han [vil] veje mig på nøjagtige vægtskåle, og Gud vil lære min uangribelighed at kende.“ — JOB 31:6.

1. Hvorfor er det godt at betragte Jobs eksempel, og hvilke spørgsmål stiller vi her?

JOB var overbevist om sin uangribelighed, og derfor havde han ikke noget imod at blive ransaget af Gud. Hans eksempel kan være til stor opmuntring for os i dag, især fordi Satan Djævelen desperat prøver at få alle dem der tjener Gud til at give slip på deres uangribelighed. (1 Peter 5:8) Disciplen Jakob, der forstod dette, sagde: „Brødre, tag profeterne [især Job] . . . som eksempel med hensyn til at lide ondt og være tålmodige.“ (Jakob 5:10, 11) Men hvem kan efterligne Jobs uangribelighed? Kan vi? På hvilke måder satte Job et eksempel med hensyn til at bevare sin uangribelighed?

2. (a) Hvad betyder navnet Job? (b) Hvad udvirkede Jobs uangribelige adfærd?

² Navnet Job betyder „Genstand for fjendskab“, et navn der i sandhed kom til at passe på ham. Men da Jehova tog Satans udfordring op og fjernede det beskyttende hegn han havde sat rundt om Job, kunne intet af det Satan gjorde bryde Jobs uangribelighed over for Gud. (Job 1:1 til 2:10) Derved blev Job et svar på Satans spottende påstand om at han kunne få alle til at holde op med at tjene Gud. (Ordsprogene 27:11) Ved sin uangribelige adfærd erklærede Job faktisk over for hele universet: ’Satan, du er en foragtelig løgner, for Jehova er min Gud, og jeg vil bevare min uangribelighed over for ham, uanset hvad der måtte komme!’ — Job 27:5.

Hvem er som Job?

3. Hvem levede en beskyttet tilværelse i himmelen, og hvilke spørgsmål opstod der vedrørende ham?

³ Det er værd at bemærke at stridsspørgsmålet mellem Jehova og Satan var af universel betydning og også angik åndeverdenen. Dér i himmelen, omhegnet af Jehovas beskyttende omsorg, fandtes det lovede „afkom“ ved hvem Gud havde til hensigt at fuldføre sin storslåede hensigt. (1 Mosebog 3:15) Men ville denne Guds søn, når dette ’beskyttende hegn’ blev fjernet, da virkelig efterligne Jobs uangribelighed? Ville han bevise at et fuldkomment menneske, der svarede til Adam, til fuldkommenhed kunne bevare sin uangribelighed over for Gud? (1 Korinther 15:45) Satan traf forberedelser til at sætte ham på den sværeste prøve når tiden var inde til at han skulle fremstå på jorden.

4. (a) Hvem blev først og fremmest genstand for Satans fjendskab, og hvordan ved vi at Gud tog sin beskyttelse bort fra ham? (b) Hvad fik Jehova gennem Jesus?

⁴ Jesus Kristus viste sig at være det „afkom“ der var sendt fra himmelen. Han blev således genstand for Satans opmærksomhed, ja, det mål som Satan først og fremmest rettede sit fjendskab imod. Som et vidnesbyrd om at Jehova virkelig havde fjernet sit ’beskyttende hegn’ fra ham, råbte Kristus da han hang på marterpælen: „Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?“ (Mattæus 27:46; Salme 22:1) Jesus fornemmede således tydeligt at Gud havde trukket sin beskyttelse tilbage, men ligesom Job „syndede [han] ikke og tillagde ikke Gud noget utilbørligt“. (Job 1:22) Han efterlignede Job, idet han til fuldkommenhed bevarede sin uangribelighed over for Gud, og derved beviste han at ’der ingen var som han på jorden’. (Job 1:8) I Jesus har Jehova Gud derfor et fuldstændigt og evigt svar på Satans falske anklage om at Gud ikke kan sætte et menneske på jorden der vil forblive trofast mod ham under de største prøvelser.

5. (a) Hvad bliver Satan ved med at gøre? (b) Hvad gjorde Satan da han blev fjernet fra himmelen?

⁵ Men Satan ønsker et endnu mere udførligt svar, og derfor fortsætter han med at anklage Jesu åndelige brødre, der, sammen med Jesus, udgør Guds hustrulignende organisations „afkom“. Bibelen beskriver Rigets oprettelse i himmelen, og siger i denne forbindelse om Satan: „Vore brødres anklager, som anklager dem dag og nat for vor Gud, er kastet ned!“ Satan nøjes imidlertid ikke med at anklage, han går også direkte til angreb! Bibelen forklarer at dragen eller Satan efter at være blevet kastet ned fra himmelen „blev vred på kvinden og gik bort for at føre krig mod de øvrige af hendes afkom, dem som holder Guds bud og har den gerning at vidne om Jesus“. — Åbenbaringen 12:7-12, 17.

6. (a) Hvem leder i dag forkyndelsen, og hvem har sluttet sig til dem? (b) Hvad forsøger Satan at gøre mod alle disse?

⁶ „De øvrige af [kvindens] afkom“ er Jehovas salvede vidner som endnu befinder sig her på jorden. De leder arbejdet med at „vidne om Jesus“, idet de offentligt forkynder i hele verden at han nu er blevet indsat på tronen som konge og snart vil gøre ende på denne uretfærdige tingenes ordning. (Mattæus 24:14; Daniel 2:44) Men de er langtfra alene! En stor skare på over tre millioner har nu sluttet sig til dem og udgør sammen med dem en forenet, verdensomspændende organisation af mennesker der bevarer deres uangribelighed. Alle disse Guds tjenere er også blevet genstand for Satans fjendtlige forfølgelse, og deres himmelske Fader, Jehova, fryder sig over deres uangribelighed. — 2 Timoteus 3:12; Ordsprogene 27:11.

7. Hvorfor kan vi være fortrøstningsfulde selv om vi udsættes for Satans angreb?

⁷ Det vil være klogt af os at gøre os klart at ligesom Satan i sin ondskab rettede sin opmærksomhed mod Job, sådan retter han også sin opmærksomhed mod os der søger at bevare vor uangribelighed over for Gud. Vi behøver imidlertid ikke at blive foruroliget af den grund. Hvorfor ikke? Fordi „Jehova er meget medfølende og barmhjertig“, og ’han vil ikke slippe os og ikke forlade os’. (Jakob 5:11; 5 Mosebog 31:6) Ja, Jehova vil holde os oppe. „Han er et skjold for dem der vandrer uangribeligt,“ siger Bibelen. (Ordsprogene 2:7) Det betyder imidlertid ikke at Jehova ikke vil tillade at vi bliver prøvet. Det vil han, ligesom han tillod at Job blev prøvet. „Men Gud er trofast,“ siger apostelen Paulus, „og han vil ikke lade jer blive fristet ud over hvad I kan tåle, men sammen med fristelsen vil han også skabe en udvej, så I kan modstå den.“ — 1 Korinther 10:13.

Når vi prøves

8. Hvordan kan Jobs eksempel være til gavn for os i dag?

⁸ Det eksempel Job satte med hensyn til at bevare sin uangribelighed kan især gavne os når vi står over for alvorlige prøvelser. Job led så meget at han ønskede at dø og at blive gemt i Sheol, menneskehedens fælles grav. (Job 14:13) Nogle har følt på samme måde i dag og siger at de nemt kan forestille sig hvordan Job havde det da han led så meget. Du har måske også følt sådan. Ja, det at læse om Jobs lidelser kan virke som en opmuntring fra en ven der har holdt ud under en endnu vanskeligere prøve end den vi selv udsættes for. Det at vide at en anden har holdt ud og forstår hvad det vil sige, er afgjort en hjælp for os til at holde ud.

9. Hvordan har det at andre bevarer deres uangribelighed en gavnlig virkning på os?

⁹ Jehova, der kender vore behov, lod Jobs bog nedskrive for at hjælpe os til, ligesom Job, at bevare vor uangribelighed. (Romerne 15:4; Jakob 5:10, 11) Gud ved at ligesom alle lemmer på legemet er afhængige af hinanden, sådan har hans trofaste tjenere også brug for hinanden. (1 Korinther 12:20, 26) Tænk på stævnerne „Bevar din uangribelighed“, der sidste år blev overværet af millioner af dette blads læsere. De der var til stede dér vil huske hvor godt det føltes at være sammen med så mange hvis største mål i livet er at bevare deres uangribelighed over for Gud. Hvilken tilskyndelse til at bevare deres uangribelighed var det ikke for de tilstedeværende at vide at de mange tusind rundt om dem også bevarede deres uangribelighed under vanskelige prøver — det være sig på deres arbejde, i skolen eller derhjemme! — 1 Peter 5:9.

10. (a) Hvad kunne hindre os i at se tingene i det rette perspektiv? (b) Hvad begyndte Job at tvivle på?

¹⁰ Men det er ikke sikkert at vi altid ser tingene i det rette perspektiv. Det gjorde Job ikke. Et menneske der er udsat for store lidelser og som befinder sig i en nedtrykt sindstilstand, siger måske: ’Hvorfor gør Gud dette mod mig? Hvorfor tillader han at dette sker?’ Han eller hun kommer måske endda så langt ud som til at spørge: ’Til hvilken nytte er det at jeg tjener Gud?’ Job, der ikke forstod årsagen til sine lidelser, betvivlede værdien af at være retfærdig, eftersom det så ud til at de gode led lige så meget, om ikke mere, end de ugudelige. (Job 9:22) Ifølge Elihu sagde Job: „Til hvilken nytte er det for [mig]? Hvordan har jeg mere gavn af ikke at synde?“ (Job 35:3) Men vi må ikke blive så opslugt af vore egne trængsler at vi ikke kan se tingene i det rette perspektiv og betvivler værdien af at tjene Gud.

11. Hvilken glimrende retledning gav Elihu Job?

¹¹ Elihu gav Job den retledning han havde brug for, og satte tingene på deres rette plads ved at pege på hvor ophøjet Jehova var i forhold til Job. (Job 35:4, 5) Han viste at vi, hvad der end sker, aldrig må drage den slutning at Gud ikke interesserer sig for os, eller mene at vi kan anklage ham for det nogle betragter som uretfærdigheder fra hans side. „Hvis du synder, hvad udretter du da over for ham?“ spurgte Elihu Job. „Og er dine overtrædelser mange, hvad gør du da som har betydning for ham?“ (Job 35:6) Ja, hvis vi prøver at trodse Gud ved at forlade hans veje eller hans tjeneste, skader vi kun os selv, ikke Gud.

12. Hvordan berører det Gud om vi bevarer vor uangribelighed?

¹² Men Elihu viste også at Jehova ikke høster personlig gavn af at vi handler ret. Det glæder naturligvis Gud at vi bevarer vor uangribelighed, men han er på ingen måde afhængig af vor tilbedelse, hvilket også fremgår af det spørgsmål Elihu stillede Job: „Hvis du har ret, hvad kan du da give ham, eller hvad kan han modtage af din hånd?“ (Job 35:7) Gud har givet os livet, og ved ham ånder vi og bevæger vi os og er vi til. Han ejer alt! (Apostelgerninger 17:25, 28; 1 Krønikebog 29:14) Vor ugudelighed eller vor retfærdighed kan altså ikke berøre Gud personligt. — Job 35:8.

Når vi retledes

13. (a) Hvordan reagerede Job på den retledning han fik? (b) Hvilket problem har vi alle?

¹³ Hvordan reagerede Job på den retledning han fik, først af Elihu og derefter af Jehova selv? Han tog imod den og angrede „i støv og aske“. (Job 42:6) Ja, Job ydmygede sig og indrømmede sin fejl. Beundrer vi ikke en sådan ydmyghed? Men hvordan forholder det sig med os? Selv om vi måske ligesom Job er uangribelige troskæmpere, er vi alle tilbøjelige til at begå fejl og miste ligevægten på den ene eller den anden måde. (Jakob 3:2; Galaterne 2:11-14) Hvad skal vi da gøre når vi bliver gjort opmærksomme på vore fejl eller ufuldkommenheder, måske endog af en der ligesom Elihu er yngre? — Job 32:4.

14. (a) Hvad er man tilbøjelig til at gøre når man retledes? (b) Hvad kan medvirke til at vi begår en fejl eller bedømmer en ting forkert, og hvilket eksempel satte Job da han blev retledt?

¹⁴ Det er ikke altid let at tage mod tugt eller retledning. (Hebræerne 12:11; Ordsprogene 3:11, 12) Vi er tilbøjelige til at prøve at retfærdiggøre os selv. Ligesom Job har vi måske ikke med vilje sagt eller gjort noget forkert. Vort motiv har måske været godt nok. Men vi kan have talt uden tilstrækkelig kundskab, forståelse eller medfølelse. Måske har vore udtalelser afsløret at vi har en hovmodig indstilling på grund af den race eller nationalitet vi tilhører, eller at vi står stejlt i et eller andet spørgsmål som ikke finder støtte i Bibelen. Vi bliver måske gjort opmærksomme på at det vi har sagt, mere er et udtryk for vor egen opfattelse, og at det har skadet andre i den grad at det har bragt deres åndelige sundhed i fare. Når vi retledes, vil vi da, ligesom Job, indrømme at vi ’har talt uden forståelse’ og ’tage det i os’? — Job 42:3, 6.

Vi må sætte vor lid til Gud, ikke til rigdomme

15. Hvordan ved vi at Job ikke satte sin lid til sine rigdomme?

¹⁵ Bildad satte spørgsmålstegn ved Jobs tillid til Gud, idet han antydede at Job havde glemt Gud og satte sin lid til noget andet. (Job 8:13, 14) Men selv om Job var blevet velsignet med mange materielle værdier satte han ikke sin lid til dem. Det rokkede ikke det mindste ved hans uangribelighed at han mistede alle sine ejendele. (Job 1:21) I sin afsluttende forsvarstale sagde Job: „Hvis jeg har sat min lid til guld og sagt til guldet: ’Du er min fortrøstning!’ hvis jeg har frydet mig over mine mange midler og over at min hånd fandt meget gods, . . . ville også dét være en misgerning som måtte bringes for dommerne, for jeg havde da fornægtet den sande Gud i det høje.“ — Job 31:24-28.

16. (a) Hvilken selvransagelse bør vi foretage? (b) Hvad lover Gud dem der sætter deres lid til ham?

¹⁶ Hvordan med os? Hvad sætter vi vor lid til — til Jehova eller til materielle ejendele? Hvis vi blev vejet på „nøjagtige vægtskåle“, sådan som Job ønskede at blive det, ville Gud da se at vi var uangribelige på dette punkt? Er vort vigtigste mål i livet virkelig at følge en uangribelig kurs og dermed give Jehova et svar på Satans spottende påstand? Eller er vi mest optaget af at tilfredsstille vore egne ønsker om fornøjelser og ejendele? Hvor vil det være godt hvis vi kan være ligesom Job og glæde Jehovas hjerte ved at sætte vor lid til Ham, og ikke tillægge os selv eller de materielle ting vi kunne skaffe os, overdreven betydning! Jehova har lovet at han, dersom vi sætter vor lid til ham og sætter hans interesser først, aldrig vil slippe os eller forlade os. — Mattæus 6:31-33; Hebræerne 13:5, 6.

Kønsmoral

17. Hvad insinuerede Jobs „trøstere“, men hvad sagde Job om sin moralske adfærd?

¹⁷ Jobs falske trøstere anklagede ham ikke direkte for en umoralsk adfærd, men gang på gang antydede de at han havde gjort sig skyldig i en eller anden hemmelig ugerning som Gud straffede ham for. Som en velstående mand der var „større end alle østens sønner“ havde Job afgjort muligheder for at dyrke kønslige forbindelser uden for ægteskabet. (Job 1:3; 24:15) Andre Guds tjenere, før og efter Jobs tid, gav efter for fristelser til umoralitet. (1 Mosebog 38:15-23; 2 Samuel 11:1-5) Job tilbageviste imidlertid enhver insinuation om at han havde begået en sådan misgerning, og sagde: „Jeg har sluttet en pagt med mine øjne, så hvordan kunne jeg fæste mit blik på en jomfru? Hvis mit hjerte har ladet sig lokke mod en kvinde, og jeg lå på lur ved min næstes indgang, . . . det ville være skamløshed, ja, det ville være en misgerning som måtte bringes for dommerne.“ — Job 31:1, 9-11.

18. Hvorfor er det så svært at bevare sig moralsk ren, men hvorfor vil vi være lykkelige hvis vi gør det?

¹⁸ Af de midler Satan har benyttet for at undergrave Guds tjeneres uangribelighed synes intet at have været mere effektivt end fristelsen til at bedrive utugt. (4 Mosebog, kapitel 25) Kan vi efterligne Jobs uangribelighed ved at modstå alle fristelser til umoralitet? Det er i sandhed en udfordring, især i denne sexgale verden hvor umoralitet er så udbredt. Men tænk på hvor lykkelige vi vil være når Gud kræver os til regnskab, hvis vi ligesom Job tillidsfuldt kan sige: „Gud vil lære min uangribelighed at kende“! — Job 31:6.

Hvad der kan hjælpe os

19. Hvad er nødvendigt hvis vi skal bevare vor uangribelighed?

¹⁹ Det er ikke let at efterligne Jobs uangribelighed, for Satan forsøger lige så ihærdigt at bryde vor uangribelighed som han forsøgte at bryde Jobs. Det er derfor nødvendigt at vi ifører os den fulde rustning fra Gud. (Efeserne 6:10-18) Det indebærer at vi ligesom Job har stillet os på Guds side og altid bevidst søger at behage Ham i alt hvad vi eller vor familie gør. (Job 1:5) Af den grund er det vigtigt at vi studerer Bibelen, regelmæssigt kommer sammen med vore trosfæller og offentligt bekender vor tro. — 2 Timoteus 2:15; Hebræerne 10:25; Romerne 10:10.

20. (a) Hvilket håb kan holde os oppe under prøvelser? (b) Hvilken belønning som salmisten omtalte, vil vi få hvis vi bevarer vor uangribelighed?

²⁰ Men det der især kan holde os oppe under prøvelser er det samme som også holdt Job oppe, nemlig tillid til at dette liv ikke er alt. „Hvis en våbenfør mand dør, kan han så leve igen?“ spurgte Job. Og han svarede: „Du vil kalde, og jeg vil svare dig.“ (Job 14:13-15) Når vi har den samme urokkelige tillid til at Jehova vil oprejse sine trofaste tjenere fra de døde, kan det også hjælpe os til at udholde enhver prøve som Satan måtte udsætte os for. (Hebræerne 6:10) For længe siden skrev salmisten: „Mig har du holdt oppe — på grund af min uangribelighed — og du stiller mig for dit ansigt til fjerne tider.“ (Salme 41:12) Måtte vi alle opleve den lykkelige tid hvor Jehova holder os oppe og bevarer os til evig tid fordi vi som hans tjenere har bevaret vor uangribelighed!