Hvorfor bevare sin uangribelighed?

„Døm mig, Jehova, . . . efter min uangribelighed.“ — SL. 7:8.

1, 2. Nævn nogle almindelige situationer der kan sætte den kristnes uangribelighed på prøve.

FORESTIL dig tre situationer: En dreng er omgivet af nogle af sine skolekammerater. De prøver at provokere ham til at miste sin selvbeherskelse, måske få ham til at bande eller slås. Hvad gør han? Bliver han provokeret, eller lægger han bånd på sig selv og går sin vej? En familiefar er alene hjemme og sidder og søger på internettet. Et vindue dukker op på computerskærmen med en henvisning til en hjemmeside med umoralske billeder. Bliver han fristet og slår op på siden, eller undgår han det? En kristen kvinde står og taler med nogle andre søstre da samtalen tager en negativ drejning og de begynder at bringe noget sladder videre om en søster i menigheden. Vil hun give sit besyv med, eller prøver hun at dreje samtalen ind på et andet emne?

² Selvom disse situationer er forskellige, har de ét tilfælles. De drejer sig alle om kampen for at bevare sin uangribelighed som kristen. Tænker du på din uangribelighed med hensyn til det der optager dig, de behov du har, og dine mål i livet? I det daglige tænker folk på deres udseende, deres helbred, udfordringerne ved at skaffe midler til dagen og vejen, hvordan det går med deres venskaber, ja måske endog med de romantiske følelser de i øjeblikket nærer. Alle disse forhold ofrer vi måske en hel del opmærksomhed. Men hvad er det især Jehova interesserer sig for når han ransager vort hjerte? (Sl. 139:23, 24) Han ser på om vi er uangribelige!

3. Hvilket privilegium, eller valg, har Jehova givet os, og hvad vil vi se nærmere på i denne artikel?

³ Jehova, som „enhver god gave og enhver fuldkommen foræring“ kommer fra, har skænket os alle forskellige gaver. (Jak. 1:17) Takket være ham har vi alle fået et legeme af kød og blod, en forstand at tænke med, et nogenlunde godt helbred og forskellige evner. (1 Kor. 4:7) Men om vi vil være uangribelige, er et valg vi selv må træffe. (5 Mos. 30:19) Vi må derfor undersøge hvad uangribelighed er, og vil desuden se på tre grunde til at denne egenskab er af uvurderlig betydning.

Hvad er uangribelighed?

4. Hvad vil uangribelighed, eller integritet, sige, og hvad lærer vi af Jehovas lov vedrørende dyreofrene?

⁴ Mange har en tåget forestilling om hvad uangribelighed, eller integritet, er. Når nogle for eksempel praler af deres integritet, mener de ofte ærlighed. Dette er en vigtig egenskab, men ærlighed er ikke alt hvad der er forbundet med integritet. I den danske Ny Verden-Oversættelse bruges ordet uangribelighed for integritet, og det hebraiske ord der ligger til grund for det, betyder ’det at være hel eller fuldstændig’ i moralsk henseende. Tillægsordet betyder ’sund, hel, fejlfri’ og blev brugt om slagtofrene der blev frembåret for Jehova. Et dyr der blev bragt som offer, fik kun Guds godkendelse hvis det var sundt og fejlfrit. (Læs Tredje Mosebog 22:19, 20). Jehova gik strengt i rette med dem der med vilje tilsidesatte hans påbud ved at ofre halte, syge eller blinde dyr. — Mal. 1:6-8.

5, 6. (a) Hvilke eksempler viser at vi ofte sætter pris på noget der er helt og fuldstændigt? (b) Skal man være fuldkommen for at være uangribelig? Forklar nærmere.

⁵ Det er ikke et ukendt fænomen at nogle søger efter og sætter pris på det der er helt og fuldstændigt. Forestil dig en der samler på bøger, og som efter lang tids søgen finder en kostbar bog, men så opdager at der mangler flere vigtige sider i den. Skuffet sætter han den tilbage på hylden. Eller se for dig en kvinde der går langs stranden og samler nogle af de strandskaller op som bølgerne har skyllet op på bredden. Fascineret af disse skaberværkets vidundere bøjer hun sig nu og da ned for at samle en af dem op og undersøge den nærmere. Hvilke strandskaller beholder hun? Dem der er fine og hele. På samme måde søger Gud de mennesker der er helstøbte og fuldstændige. — 2 Krøn. 16:9.

⁶ Du spekulerer måske på om der kræves fuldkommenhed for at være uangribelig. På grund af synd og ufuldkommenhed er vi måske tilbøjelige til at betragte os selv som lidt i retning af en bog der mangler nogle blade, eller som en beskadiget muslingeskal. Har du det undertiden sådan? Vær forvisset om at Jehova ikke forventer at vi er fuldkomne i absolut forstand. Han forventer aldrig mere af os end vi kan klare.a (Sl. 103:14; Jak. 3:2) Men han forventer at vi bevarer vores uangribelighed. Er der da forskel på at være fuldkommen og at være uangribelig? Ja. Et eksempel: En ung mand elsker en ung kvinde som han skal giftes med. Det vil være tåbeligt af ham at forvente at hun er fuldkommen. Men det vil være klogt af ham at forvente at hun er helhjertet i sin kærlighed til ham, det vil sige at hun omfatter ham alene med den romantiske kærlighed. Til sammenligning er Jehova „en Gud der kræver udelt hengivenhed“. (2 Mos. 20:5) Han forventer ikke at vi er fuldkomne, men at vi elsker ham af et helt hjerte og tilbeder ham alene.

7, 8. (a) Hvordan var Jesus et eksempel med hensyn til at være uangribelig? (b) Hvad er essensen af hvad det vil sige at bevare sin uangribelighed i bibelsk forstand?

⁷ Vi kommer måske til at tænke på Jesu svar da han blev spurgt om hvilket bud i Moseloven der var det vigtigste. (Læs Markus 12:28-30). Jesus gav ikke alene svaret på spørgsmålet; han levede også efter det. Han var det ypperste eksempel med hensyn til det at elske Jehova af hele ens sind, hjerte, sjæl og styrke. Han viste at uangribelighed ikke blot kommer til udtryk i ord, men også i positiv handling der udspringer af et rent motiv. At bevare vores uangribelighed kræver at vi følger i Jesu fodspor. — 1 Pet. 2:21.

⁸ Her er altså essensen af hvad det vil sige at bevare sin uangribelighed i bibelsk forstand: helhjertet hengivenhed for én person i himmelen, nemlig Jehova Gud, og for hans udtrykte vilje og hensigt. At bevare sin uangribelighed vil sige at vi i vort daglige liv frem for alt vil søge at behage Jehova Gud. Det vi sætter først i livet, vil være det han sætter først. Lad os se på tre grunde til at dette er så vigtigt.

1. Vores uangribelighed og spørgsmålet om Jehovas suverænitet

9. Hvilken forbindelse er der mellem vores personlige uangribelighed og spørgsmålet om Jehovas universelle suverænitet?

⁹ Jehovas suverænitet, hans ret til at herske, afhænger ikke af vores uangribelighed. Suveræniteten er hans med rette; den er evig og omfatter hele universet. Sådan vil det altid være, uanset hvad en hvilken som helst skabning siger eller gør. Hans suverænitet er imidlertid blevet anfægtet på det alvorligste i himmelen og på jorden. Hans herredømme må derfor hævdes — stadfæstes som retfærdigt, retmæssigt og kærligt — over for alle fornuftbegavede skabninger. Som Jehovas Vidner elsker vi at tale om Guds universelle suverænitet med enhver der vil lytte. Men hvordan kan vi selv tage standpunkt i dette spørgsmål? Hvordan kan vi vise at vi vælger Jehova som vor suveræne Hersker? Ved at bevare vores uangribelighed!

10. Hvilken anklage har Satan rejst vedrørende menneskers uangribelighed, og hvordan vil du gerne svare på den?

¹⁰ Tænk over hvordan det berører din egen uangribelighed. Satan påstår i realiteten at ingen mennesker vil stå op for Jehovas suverænitet, at ingen vil tjene ham af uselvisk kærlighed. I nærværelse af en stor forsamling af åndeskabninger sagde Djævelen til Jehova: „Hud for hud; et menneske giver alt hvad han har, for sin sjæl.“ (Job 2:4) Læg mærke til at Satan ikke begrænsede denne fornærmende udtalelse til kun at gælde den retfærdige Job, men fremsatte den som noget der gjaldt alle mennesker. Bibelen kalder derfor Satan „vore brødres anklager“. (Åb. 12:10) Han spotter Jehova ved at fremsætte den påstand at ingen kristen — altså heller ikke du — vil forblive trofast. Satan påstår at du vil svigte Jehova for at redde dit eget skind. Hvad synes du om at få en sådan anklage rettet mod dig? Ville du ikke gerne have mulighed for at bevise at Satan er en løgner? Denne mulighed får du ved at bevare din uangribelighed!

11, 12. (a) Hvilke eksempler viser hvordan vore beslutninger i det daglige berører vores uangribelighed? (b) Hvorfor er det en forret at bevare sin uangribelighed?

¹¹ Spørgsmålet om vi vil bevare vores uangribelighed, bringer således vores daglige adfærd og de valg vi træffer, i forgrunden. Betragt igen de tre situationer der er nævnt i indledningen. Hvad vil de tre personer gøre hvis de vil bevare deres uangribelighed? Drengen der bliver drillet af sine skolekammerater, føler sig stærkt fristet til at give dem svar på tiltale, men han husker formaningen: „I må ikke hævne jer, I elskede, men giv plads for vreden; for der står skrevet: ’Hævnen er min; jeg vil gengælde, siger Jehova.’“ (Rom. 12:19) Han går derfor sin vej. Manden som sidder ved computeren, kunne betragte seksuelt ophidsende billeder, men han husker det princip Job gav udtryk for med ordene: „Jeg har sluttet en pagt med mine øjne, så hvordan kunne jeg fæste mit blik på en jomfru?“ (Job 31:1) Så han vil ikke lade sine øjne se på moralsk anstødelige billeder, men undgår dem som var de gift. Kvinden der står i en gruppe hvor hun hører nogen bringe ondskabsfuld sladder til torvs, lægger bånd på sig selv idet hun tænker på opfordringen: „Lad enhver af os være sin næste til behag i det der er godt til hans opbyggelse.“ (Rom. 15:2) Den sladder hun kunne tage i sin mund, vil ikke være til opbyggelse. Den ville ikke stille hendes kristne søster i et godt lys, og den ville heller ikke behage hendes himmelske Fader. Hun behersker sig derfor og skifter emne.

¹² I hvert af disse tilfælde træffer den kristne et valg der i realiteten siger: ’Jehova er min Hersker. Jeg vil gøre det der behager ham.’ Ser du dine personlige valg og beslutninger i det samme lys? Hvis du gør det, efterkommer du i sandhed opfordringen i Ordsprogene 27:11: „Vær vís, min søn, og lad mit hjerte fryde sig, så jeg kan svare den der smæder mig.“ Vi har den forret at få Jehovas hjerte til at fryde sig. Er det ikke alle vore anstrengelser værd at bevare vores uangribelighed?

2. Grundlaget for Guds dom

13. Hvordan viser Jobs og Davids ord at uangribelighed er det grundlag hvorpå Jehova dømmer os?

¹³ Vi ser altså at uangribelighed gør det muligt for os at tage standpunkt for Jehovas suverænitet. Denne omstændighed bevirker at vores uangribelighed kan danne grundlag for at Gud kan dømme os. Det forstod Job. (Læs Job 31:6). Job vidste at Gud vejer alle mennesker på „nøjagtige vægtskåle“ idet han bruger sin fuldkomne retsnorm som målestok. David sagde på samme måde: „Jehova vil fælde dom over folkeslagene. Døm mig, Jehova, efter min retfærdighed og efter min uangribelighed i mig. . . . den retfærdige Gud prøver hjerte og nyrer.“ (Sl. 7:8, 9) Vi ved at Gud kan se dybt ind i et menneskes indre; billedligt talt ransager han „hjerte og nyrer“. Vi må dog huske hvad det er han ser efter. Som David sagde, dømmer Jehova os efter vores uangribelighed.

14. Hvorfor skulle vi aldrig mene at vores ufuldkomne, syndige natur vil forhindre os i at bevare vores uangribelighed?

¹⁴ Forestil dig at Jehova Gud undersøger milliarder af menneskehjerter i dag. (1 Krøn. 28:9) Hvor ofte finder han en der bevarer sin kristne uangribelighed? Kun relativt sjældent! Vi skal dog ikke mene at vi er for behæftet med fejl til at vi kan bevare vores uangribelighed. Tværtimod har vi god grund til at tro, sådan som David og Job gjorde, at Jehova vil se at vi bevarer vores uangribelighed selvom vi er ufuldkomne. Husk at fuldkommenhed ikke er nogen garanti for at man bevarer sin uangribelighed. Der er kun tre fuldkomne mennesker der har levet her på jorden, og de to af dem, Adam og Eva, bevarede ikke deres uangribelighed. Men der er millioner af ufuldkomne mennesker der har gjort det. Så det kan du også!

3. Vigtig for vort fremtidshåb

15. Hvordan viste David at det er af største betydning for vort fremtidshåb at vi bevarer vores uangribelighed?

¹⁵ Eftersom vores uangribelighed danner grundlag for Jehovas dom, er det af største betydning for vort fremtidshåb at vi forbliver uangribelige. Det vidste David. (Læs Salme 41:12). Han nærede håb om at være genstand for Guds bevågenhed for evigt. Ligesom sande kristne i dag nærede David håb om at leve evigt og at komme Jehova stadig nærmere i tjenesten for ham. David så betydningen af at han bevarede sin uangribelighed hvis han skulle se dette håb opfyldt. På samme måde holder Jehova os oppe, underviser, leder og velsigner os mens vi bevarer vores uangribelighed.

16, 17. (a) Hvorfor er du besluttet på altid at holde fast ved din uangribelighed? (b) Hvilke spørgsmål vil blive behandlet i den næste artikel?

¹⁶ Håbet er også af betydning for vores nuværende glæde og lykke. Det kan fylde os med den glæde vi har brug for til at klare vanskelige tider. Det kan også beskytte vore tanker. Som vi husker, sammenligner Bibelen håbet med en hjelm. (1 Thess. 5:8) Ligesom en hjelm beskytter soldatens hoved i kamp, sådan beskytter håbet vores sind mod den negative, pessimistiske tankegang som Satan indgiver mennesker i denne gamle, døende verden. Livet er fattigt hvis vi ikke har noget håb. Vi må ærligt ransage os selv, omhyggeligt vurdere hvordan det forholder sig med vores uangribelighed og det håb der er forbundet med den. Glem ikke at det er ved at bevare din uangribelighed at du tager standpunkt for Jehovas suverænitet og beskytter dit dyrebare fremtidshåb. Måtte du altid bevare din uangribelighed!

¹⁷ Da uangribelighed er af så stor betydning, er der flere spørgsmål vi må se på. Hvordan opbygger man sin uangribelighed? Hvordan bevarer man den? Hvad kan der gøres hvis nogen for en tid giver slip på den? Disse spørgsmål vil blive behandlet i den næste artikel.

[Fodnote]

Vil du bevare din uangribelighed?

„Til jeg udånder lader jeg ikke min uangribelighed vige fra mig!“ — JOB 27:5.

1, 2. Hvilket byggeprojekt er vi optaget af, og hvilke spørgsmål vil vi behandle?

FORESTIL dig at du sidder og studerer tegningerne til et hus. Du forundres over hvor praktisk det er indrettet. Du glæder dig over at tænke på hvordan huset vil være at bo i for dig og din familie. Men er det ikke rigtigt at tegningerne og de tanker du ofrer på dem, ikke vil være til megen nytte hvis ikke du bygger huset, flytter ind og vedligeholder det?

² På samme måde kan vi godt synes at uangribelighed er en vigtig egenskab som vi selv og vores familie ville have gavn af. Men en sådan tanke vil ikke gavne os ret meget hvis ikke vi opbygger denne egenskab og holder den ved lige. I vore dages verden er der ofte store omkostninger forbundet med bogstavelige byggeprojekter. (Luk. 14:28, 29) Det koster ligeledes tid og anstrengelser at opbygge uangribelighed, men det er umagen værd. Lad os derfor drøfte tre spørgsmål: Hvordan bliver vi uangribelige? Hvordan bevarer vi vores kristne uangribelighed? Hvad kan man gøre hvis man for en tid giver slip på sin uangribelighed?

Hvordan bliver vi uangribelige?

3, 4. (a) På hvilke måder hjælper Jehova os til at opbygge vores uangribelighed? (b) Hvordan kan vi opbygge vores uangribelighed efter Jesu eksempel?

³ Vi nævnte i den foregående artikel at Jehova har givet os det privilegium selv at afgøre om vi vil være uangribelige. Lykkeligvis har han ikke overladt til os selv at finde ud af hvordan vi vil bære os ad. Han lærer os hvordan vi skal opbygge denne dyrebare egenskab, og han giver os gavmildt af sin hellige ånd der hjælper os med det. (Luk. 11:13) Desuden yder han dem der bestræber sig for at vandre uangribeligt, en åndelig beskyttelse. — Ordsp. 2:7.

⁴ Hvordan lærer Jehova os at bevare vores uangribelighed? Først og fremmest har han sendt sin søn, Jesus Kristus, til jorden. Jesus levede hele sit liv i fuldkommen lydighed. Han „blev lydig indtil døden“. (Fil. 2:8) I alt hvad han gjorde, adlød han sin himmelske Fader, selv under de mest ekstreme omstændigheder. „Lad ikke min men din vilje ske,“ sagde han til Jehova. (Luk. 22:42) Vi gør hver især vel i at spørge os selv: ’Har jeg en lignende lydig indstilling?’ Ved at leve et liv i lydighed med det rette motiv vil vi kunne bevare vores uangribelighed. Her er nogle områder hvor det er særlig vigtigt at vise lydighed.

5, 6. (a) Hvordan understregede David betydningen af at bevare sin uangribelighed, også når vi ikke bliver set af andre mennesker? (b) Hvordan kan ens uangribelighed i dag blive sat på prøve når man er alene?

⁵ Vi må adlyde Jehova, selv når vi er alene. David nævner i en salme hvor vigtigt det var for ham at være uangribelig, også når han ikke var sammen med nogen. (Læs Salme 101:2). Som konge var David ofte sammen med mange mennesker. Der var uden tvivl mange lejligheder hvor der var hundreder, måske tusinder, af mennesker omkring ham. (Jævnfør Salme 26:12). Det var vigtigt for ham at være uangribelig ved sådanne lejligheder, for som konge måtte han være et godt eksempel for sine undersåtter. (5 Mos. 17:18, 19) Imidlertid forstod David at når han var alene — ’inde i sit hus’ — måtte han også vandre i uangribelighed. Hvordan forholder det sig med os?

⁶ I Salme 101:3 siger David: „Jeg sætter ikke noget nedrigt frem for mine øjne.“ Der er i dag mange situationer hvor man kunne sætte „noget nedrigt“ frem for sine øjne, især når man er alene. Det kunne ske i forbindelse med den lette adgang til internettet. Det er så let at føle sig fristet til at se på upassende, måske endda pornografiske, billeder. Men ville det være lydighed mod den Gud der inspirerede David til at nedskrive ovennævnte ord? Pornografi er skadeligt, for det fremkalder et uret begær, skader samvittigheden, undergraver ægteskaber og nedværdiger enhver der giver sig af med det. — Ordsp. 4:23; 2 Kor. 7:1; 1 Thess. 4:3-5.

7. Hvilket princip kan hjælpe os til at bevare vores uangribelighed når vi er alene?

⁷ Nu er ingen der tjener Jehova, nogen sinde helt alene. Vores himmelske Fader våger kærligt over os. (Læs Salme 11:4). Og hvor må det gøre Jehova glad når han ser os modstå fristelse! Når vi gør det, efterkommer vi den advarsel der ligger i Jesu ord i Mattæus 5:28. Vær besluttet på ikke at betragte billeder der vil friste dig til at gøre noget forkert. Pas på ikke at sætte din dyrebare uangribelighed over styr ved at se på eller læse pornografisk materiale!

8, 9. (a) Hvilken udfordring mødte Daniel og hans tre venner? (b) Hvordan glæder unge kristne i dag Jehova og deres trosfæller?

⁸ Vi kan også bevare vores uangribelighed ved at adlyde Jehova når vi er blandt ikketroende. Som eksempel har vi Daniel og hans tre venner. De blev som teenagere ført som fanger til Babylon. Omgivet af ikketroende der kun kendte lidt eller intet til Jehova, blev de stillet over for at skulle spise mad som Guds lov forbød. De fire hebræere kunne let have overbevist sig selv om at de godt kunne spise denne mad. Deres forældre, jødernes ældste og præsterne kunne jo ikke se hvad de gjorde. Hvem ville så vide det? Det ville Jehova. De tog derfor et fast standpunkt og adlød ham trods det pres de var udsat for, og den risiko de løb. — Dan. 1:3-9.

⁹ I hele verden tager unge Jehovas Vidner i dag et lignende standpunkt idet de holder fast ved Guds norm for kristne og ikke giver efter for skadeligt gruppepres. Når I unge afholder jer fra narkotika, vold, et dårligt sprog, umoralske handlinger eller noget andet som er forkert, adlyder I Jehova. Derved bevarer I jeres uangribelighed, gavner jer selv og glæder Jehova og jeres trosfæller. — Sl. 110:3.

10. (a) Hvilken forkert opfattelse med hensyn til utugt har fået nogle unge til at sætte deres uangribelighed over styr? (b) Hvordan vil kravet om uangribelighed få os til at handle for ikke at gøre os skyldige i utugt?

¹⁰ Vi må også være lydige når det gælder vores adfærd over for nogen af det modsatte køn. Vi ved at Guds ord forbyder utugt. Men det er let at lade en lydig indstilling vige pladsen for en mere eftergivende indstilling. Nogle unge har for eksempel givet sig af med oral- eller analsex eller gensidig masturbation ud fra den betragtning at dette ikke er så slemt, for teknisk set er det jo ikke „samleje“. De glemmer — eller vælger bevidst at ignorere — at det bibelske ord for utugt indbefatter alle disse handlinger, en forkert adfærd som kan føre til udelukkelse af menigheden.a Men værre endnu: De ignorerer kravet om uangribelighed. Eftersom vi stræber efter at bevare vores uangribelighed, prøver vi ikke at finde smuthuller. Vi prøver ikke at gå så langt som muligt uden at pådrage os straf. Vi ser ikke kun på hvilke konsekvenser sådanne handlinger kan få for vores forhold til menigheden. Nej, vi tænker på at behage Jehova ved at undgå det der bedrøver ham. I stedet for at se hvor langt vi kan gå, vil vi holde os så langt borte fra synden som muligt og ’flygte fra utugt’. (1 Kor. 6:18) Derved viser vi at vi virkelig er uangribelige.

Hvordan kan vi bevare vores uangribelighed?

11. Hvorfor er hver eneste lille lydighedshandling af betydning, og hvad kan det sammenlignes med?

¹¹ Vi opbygger altså uangribelighed ved at være lydige, og vi bevarer vores uangribelighed ved at holde os til lydighedens vej. En enkelt lydighedshandling ser ikke ud af meget. Men mange lydighedshandlinger bliver til noget i tidens løb. Et eksempel: En enkelt mursten fylder ikke meget, men hvis vi omhyggeligt føjer den ene mursten til den anden, bliver det til sidst til et helt hus. På samme måde med vores uangribelighed — den opbygger vi ved at føje den ene lydighedshandling til den anden. — Luk. 16:10.

12. Hvordan bevarede David sin uangribelighed, selv da han blev forfulgt og behandlet uretfærdigt?

¹² Vores uangribelighed bliver især tydelig når vi holder ud trods trængsler, dårlig behandling og uretfærdighed. Det er David et eksempel på. Som ung blev han udsat for forfølgelse fra Saul, der som konge skulle have repræsenteret Jehovas myndighed. Saul havde imidlertid mistet Jehovas gunst og nærede bitter skinsyge mod David, der var godkendt af Gud. Dog forblev Saul ved magten for en tid og brugte Israels hær i sin forfølgelse af David. Jehova tillod at denne uretfærdighed varede ved i nogle år. Gjorde det David bitter på Gud? Kom han til den slutning at der ikke var nogen grund til at holde ud? Tværtimod. Han blev ved med at nære den største respekt for Sauls stilling som Guds salvede og ville ikke gøre ham noget ondt selv da han havde mulighed for det. — 1 Sam. 24:2-7.

13. Hvordan kan vi bevare vores uangribelighed hvis vi føler os sårede eller er blevet krænket?

¹³ Davids eksempel taler stærkt til os i dag. Vi tilhører en verdensomspændende menighed der består af ufuldkomne mennesker hvoraf en eller anden kunne gøre os uret eller endda falde fra troen. Lykkeligvis lever vi på et tidspunkt da Jehovas folk som et hele ikke kan fordærves. (Es. 54:17) Men hvordan vil vi reagere hvis der er en som skuffer os eller sårer os? Hvis vi lader skuffelse eller bitterhed tage bolig i os, kunne vi bringe vores uangribelighed over for Gud i fare. Andres adfærd vil aldrig være en undskyldning for at blive bitre på Gud eller for at forlade trofasthedens vej. (Sl. 119:165) At holde ud under prøvelser vil hjælpe os til at bevare vores uangribelighed.

14. Hvordan vil vi stille os til organisationsmæssige ændringer og justeringer i vores bibelforståelse hvis vi vil være uangribelige?

¹⁴ Vi kan også bevare vores uangribelighed ved at undgå at være kritiske og være på udkig efter fejl. Det betyder at vi må være loyale over for Jehova. Han velsigner sit folk nu mere end nogen sinde. Den rene tilbedelse har aldrig før været så udbredt på jorden. (Es. 2:2-4) Når der sker ændringer i forklaringer til skriftsteder eller i proceduren for hvordan vi gør forskellige ting, accepterer vi det. Vi glæder os over at se at det åndelige lys stadig vokser. (Ordsp. 4:18) Hvis vi har vanskeligt ved at forstå en ændring, vil vi bede Jehova hjælpe os med at forstå den. Indtil da vil vi forblive lydige og således bevare vores uangribelighed.

Hvad gør vi hvis nogen ikke bevarer sin uangribelighed?

15. Hvem alene kan berøve dig din uangribelighed?

¹⁵ Det er et alvorligt spørgsmål, for som nævnt i den foregående artikel er det absolut nødvendigt at forblive uangribelig. Er vi ikke uangribelige, har vi intet forhold til Jehova og intet virkeligt håb. Husk dette: Der er kun én person i universet der kan berøve dig din uangribelighed. Dig selv! Det forstod Job. Han sagde: „Til jeg udånder lader jeg ikke min uangribelighed vige fra mig!“ (Job 27:5) Hvis du nærer samme beslutsomhed som Job og holder dig nær til Jehova, behøver du aldrig at miste din uangribelighed. — Jak. 4:8.

16, 17. (a) Hvad skal man ikke gøre hvis man begår en alvorlig synd? (b) Hvad vil være det klogeste at gøre?

¹⁶ Alligevel er der nogle der ikke bevarer deres uangribelighed. Ligesom på apostlenes tid er der også i dag nogle der begynder at øve alvorlig synd. Er situationen håbløs hvis det skulle ske for dig? Ikke nødvendigvis. Hvad kan du gøre? Lad os først se på hvad du ikke skal gøre. Mennesker er tilbøjelige til at skjule en uret adfærd for forældres, trosfællers eller ældstes blikke. Men Bibelen indeholder formaningen: „Den der dækker over sine overtrædelser får ikke held, men den der bekender dem og opgiver dem, vises der barmhjertighed.“ (Ordsp. 28:13) De der prøver at dække over deres synder, begår en sørgelig fejl, for man kan ikke skjule noget for Gud. (Læs Hebræerbrevet 4:13). Nogle prøver at leve et dobbeltliv, idet de foregiver at tjene Jehova mens de fortsætter deres syndige adfærd. Det er ikke at vandre i uangribelighed — det er lige det modsatte. Jehova har ikke behag i tilbedelseshandlinger udført af nogle der skjuler en alvorlig synd. Det er tværtimod hykleri, og det vækker hans vrede. — Ordsp. 21:27; Es. 1:11-16.

¹⁷ Hvis en kristen gør sig skyldig i en alvorlig synd, findes der en klar vejledning om hvad vedkommende bør gøre. Det er tid at søge hjælp hos kristne ældste. Jehova har tilvejebragt en ordning hvorigennem man kan få hjælp i tilfælde af alvorlig åndelig sygdom. (Læs Jakob 5:14). Lad ikke frygten for tugt eller en irettesættelse afholde dig fra at tage dig af dit åndelige helbred. Hvis man led af et livstruende helbredsproblem, ville man så lade den forbigående smerte ved en indsprøjtning eller måske endda en operation hindre en i at få gjort noget ved det? — Hebr. 12:11.

18, 19. (a) Hvordan viser Davids eksempel at det er muligt at genvinde sin uangribelighed? (b) Hvad vil du være besluttet på med hensyn til din uangribelighed?

¹⁸ Er der håb om fuldstændig helbredelse? Kan man genvinde sin uangribelighed hvis man har mistet den? Betragt igen Davids eksempel. Han begik en alvorlig synd. Han så på en anden mands hustru og begærede hende, begik ægteskabsbrud og sørgede for at den uskyldige ægtemand blev slået ihjel. Det er svært at forestille sig David som en uangribelig mand på det tidspunkt, ikke sandt? Men var hans situation håbløs? David havde brug for at blive tugtet strengt og blev det. Men hans oprigtige anger fik Jehova til at vise barmhjertighed. David tog ved lære af tugten og genvandt sin uangribelighed ved at adlyde Gud, og han blev på lydighedens vej. Davids liv er et eksempel på det vi læser i Ordsprogene 24:16: „Selv om den retfærdige falder syv gange, rejser han sig igen.“ Hvad blev resultatet for David? Læg mærke til hvad Jehova sagde til Salomon om David efter dennes død. (Læs Første Kongebog 9:4). Gud huskede David som en uangribelig mand. Som vi ser, kan Jehova altså rense en angrende synder for den plet som selv en alvorlig synd er. — Es. 1:18.

¹⁹ Ja, du vil være uangribelig hvis du i kærlighed adlyder Gud. Hold loyalt ud, og hvis du skulle gøre dig skyldig i en alvorlig synd, vis da ægte anger. Uangribelighed er dyrebar som en funklende ædelsten! Måtte vi alle træffe samme beslutning som David, der sagde: „Men jeg vil vandre i min uangribelighed.“ — Sl. 26:11.

[Fodnote]