Jorden rundt for at fremme forkyndelsen af den gode nyhed

I 1911-12 blev der gjort en særlig indsats for at hjælpe folk i Østen. International Bible Students Association udvalgte en komité på syv medlemmer der under C. T. Russells ledelse skulle rejse jorden rundt og skaffe sig førstehåndskendskab til forholdene. Overalt hvor de kom frem forkyndte de at det messianske rige ifølge Guds hensigt vil bringe menneskeheden velsignelser. Somme tider havde de kun få tilhørere, men på Filippinerne og i Indien var der tusinder som lyttede til dem. De gik ikke ind for den kampagne kristenheden dengang førte for at samle midler ind til en omvendelse af hele verden. De lagde mærke til at kristenhedens missionærer lagde størst vægt på at fremme verdslig undervisning og uddannelse. Men broder Russell var overbevist om at det folk havde behov for, var „evangeliet om Guds kærlige foranstaltning i form af det kommende messianske rige“. Bibelstudenterne regnede ikke med at de kunne omvende hele verden. De forstod ud fra Bibelen at der skulle aflægges et vidnesbyrd „for at udtage nogle faa udvalgte fra alle Folkeslag, Tungemaal og Slægter til at blive Medlemmer af Hans Brudeklasse — til at sidde med Ham paa Hans Trone i Løbet af de tusinde Aar og medvirke i Arbejdet paa at opløfte Slægten som et Hele“.a — Åb. 5:9, 10; 14:1-5.

Efter at have besøgt Japan, Kina, Filippinerne og andre lande tilbagelagde komitéen yderligere 6400 kilometer i Indien. Nogle indere havde læst Selskabets publikationer og havde allerede i 1887 skrevet for at fortælle hvor godt de syntes om dem. En ung mand der under et studieophold i Amerika havde truffet broder Russell og lært sandheden at kende, havde desuden forkyndt blandt de tamiltalende siden 1905. Denne unge mand var med til at oprette cirka 40 bibelstudiekredse i det sydlige Indien. Men efter at have forkyndt for andre blev han selv forkastet fordi han svigtede de kristne normer. — Jævnfør Første Korintherbrev 9:26, 27.

Omkring ved samme tid havde A. J. Joseph fra Travancore (Kerala) skrevet og stillet et spørgsmål til en fremtrædende adventist, og denne havde som svar på spørgsmålet sendt ham et bind af Studier i Skriften. Her fandt han tilfredsstillende bibelske svar på sine spørgsmål om treenigheden. Snart gik han og medlemmer af hans familie omkring på rismarkerne og i kokosplantagerne i det sydlige Indien og fortalte om deres nyfundne tro. Efter at broder Russell havde været på besøg i 1912 begyndte broder Joseph i heltidstjenesten. Han rejste omkring til fods, med tog, oksekærrer og pramme for at sprede bibelsk læsestof. Når han holdt offentlige foredrag blev han ofte afbrudt af præsterne og deres tilhængere. I Kundara fik en „kristen“ præst sine tilhængere til at afbryde et møde og smide komøg efter broder Joseph. En indflydelsesrig hinduisk herre kom for at se hvorfor der var så meget larm. Han spurgte præsten: ’Følger De Kristi eksempel, som de kristne bør? Efterligner De ikke snarere farisæerne på Jesu tid?’ Det fik præsten til at trække sig tilbage.

Før komitéens fire måneder lange jordomrejse var tilendebragt havde broder Russell indsat R. R. Hollister som Selskabets repræsentant i Østen, så han kunne sørge for at budskabet om det messianske rige blev forkyndt i området. Der blev udarbejdet særlige traktater på ti sprog, og millioner af dem blev spredt i Indien, Kina, Japan og Korea. Derefter blev der oversat bøger til fire af disse sprog for at de der havde vist interesse kunne få mere åndelig føde. Arbejdsmarken var enorm, og der var stadig meget at gøre. Alligevel var det forbløffende hvor meget der indtil da var blevet udrettet.

[Illustrationer på side 420]

I 1911-12 foretog C. T. Russell og seks af hans medarbejdere en jordomrejse for at fremme forkyndelsen af den gode nyhed