• Verdensudstillingernes kamp for at overleve
    Vågn op! – 1988 | 8. januar

    • EXPO 86: Verdensudstillingen i 1986

      Den seneste verdensudstilling, EXPO 86, blev afholdt fra den 2. maj til den 13. oktober 1986 i Vancouver i Canada. Mere end 90 pavilloner lå spredt over et område på 70 hektarer, og 54 lande deltog. Temaet for EXPO 86 var „transport og kommunikation“ under følgende slogan: „En verden i bevægelse er en verden inden for rækkevidde.“ Udstillingens vartegn var en 17-etages geodætisk kuppel af rustfrit stål. Den indeholdt blandt andet en omnimaxbiograf med plads til 500 hvor der blev vist film på en kuppelformet skærm der var otte etager høj!

      Sovjetunionen og De Forenede Stater udstillede deres rumfartøjer og satellitter for at vise hvad de havde udrettet inden for transport og kommunikation. Udstillingens tilløbsstykke var imidlertid den canadiske pavillon, der var anlagt ved Canada Place, en imponerende bygning til over én milliard kroner som efter planen skal være et „permanent regeringskompleks“. Den er bygget ved en anløbsbro i Vancouvers havn og ligner en mellemting mellem en luksusliner og et gigantisk femmasters sejlskib der er klar til at stikke til søs.

      Da EXPO 86 var slut, blev Canada Place et verdenscenter for handel, hvilket det egner sig godt til. Indvendig er det lige så stort som to fodboldbaner. Det kan rumme en forsamling på 5000, indeholder 23 andre mødelokaler, og har et hotel med 500 værelser foruden selskabslokaler.

      „Var det prisen værd?“

      Da man efter at udstillingen er overstået stadig kan gøre brug af bygninger og andre konstruktioner, mener nogle at en verdensudstilling bestemt er prisen værd, uanset hvad den har kostet. De peger på de arbejdspladser den har skabt, den øgede turisme, skatteindtægterne, det nye transportsystem samt broer og motorveje der er blevet bygget foruden de mange biprodukter det har medført.

      Mange roser den megen lødige familieunderholdning der findes ved en sådan udstilling. Ved EXPO 86 var der foruden de lærerige udstillinger i hver pavillon, en forlystelsespark, fire amfiteatre og biografer og mere end 43.000 former for gratis underholdning i form af dans og koncerter. Atmosfæren ved udstillingen fik en skribent til at udbryde: „Man føler sig godt tilpas bare ved at gå omkring.“ En af filmene der blev vist blev „indstillet til en Oscar som den bedste kortfilm“.

      Men „var det virkelig prisen værd?“ lød spørgsmålet i en avisartikel. I en canadisk avis der den sidste dag for EXPO 86 skrev om regningerne på flere hundrede millioner dollars, hed det: „I morgen begynder tømmermændene.“

      Gæld og omkostninger

      „Verdensudstillingen sluttede med et underskud på 349 millioner dollars,“ skrev avisen The Toronto Star. Driftstabene i forbindelse med tidligere udstillinger kan ses i rammen på næste side. EXPO 86 var altså ingen undtagelse. Ganske vist blev den besøgt af over 22 millioner, hvilket var flere end man havde forventet. Og den nød en enestående gratis omtale over hele verden — 10.000 journalister fra 60 lande fik officiel tilladelse til at skrive om den. Forberedelserne havde varet otte år og omfattede blandt andet „en strålende verdensomfattende marketingskampagne“ for at øge salget. Men alligevel var der underskud.

      Men ville udstillingen trods alt ikke give økonomien et skub fremad? „Provinsens anstrengte økonomi fik en indsprøjtning der minder om det skud en narkoman tager — kortvarigt og euforisk. Men den lovede internationale investering lader ikke til at blive til noget,“ hed det i en rapport. Arbejdsløsheden i området steg til samme niveau som før verdensudstillingen. Og skatteyderne er ikke færdige med at betale regningen.

      Skønt en smuk bygning som Canada Place kan bruges fremover, vil den stadig kræve vedligeholdelse. Blot det at fjerne udstillingen fra bygningen kostede omkring 10 millioner dollars. Og vedligeholdelsesudgifterne er allerede løbet op i omkring 18 millioner dollars. Men der er andre faktorer der tyder på at verdensudstillingernes tid er ved at være forbi.

      Andre faktorer

      En skribent har bemærket: „Vi er begyndt at nære mistro til teknologien; vi betragter den i det mindste ikke længere med ærefrygt.“ Den vækker ikke længere næsegrus beundring.

      Den canadiske videnskabsmand David Suzuki har om EXPO 86 sagt: „Trods de gyldne løfter om kunstig intelligens, rumfart og kernekraft, antydede [den] intet om de altoverskyggende militære konsekvenser af dette arbejde, den kolossale profit som privatindustrien høster, eller de miljømæssige og menneskelige omkostninger der vil blive en følge af de forestående forandringer.“