-
Noget nyt inden for internationalt byggeriVågn op! – 1991 | 22. august
-
-
Det nye byggeprogram opfylder et behov
For at organisere og yde hjælp til det stærkt voksende internationale byggearbejde, udtænkte og iværksatte man det særlige program med frivillige arbejdere. „Under et byggeri er der brug for bestemte håndværkere på bestemte tidspunkter,“ forklarer en af lederne af byggeprogrammet. „Man har jo ikke brug for tagfolk når grunden skal støbes. Derfor oprettede man kontoret for internationale byggearbejdere i Brooklyn, New York, så det kunne koordinere arbejdet.“
Kontoret får besked om hvilke håndværkere der er behov for på de forskellige byggerier og sørger for at finde frem til de rette folk.
-
-
Noget nyt inden for internationalt byggeriVågn op! – 1991 | 22. august
-
-
Hvordan man kvalificerer sig
For at komme med på det internationale byggehold må man først kvalificere sig. Man skal være et indviet og døbt Jehovas vidne. I De Forenede Stater bliver en ansøger først indbudt til at arbejde ved Jehovas Vidners byggerier i New York. På denne måde kan man vurdere ansøgerens evner og arbejdsvaner. Derefter vil han måske blive opfordret til at søge på det internationale byggehold. Selv om de frivilliges hustruer sædvanligvis ikke indbydes til at arbejde sammen med deres mænd i New York, har de også mulighed for at komme på byggeholdet, og kan derfor udfylde en ansøgning.
Jehovas vidner i andre lande kan anmode om en ansøgning til byggeholdet gennem det lokale afdelingskontor. Denne ansøgning sendes derefter til kontoret i Brooklyn, som fører tilsyn med de internationale byggearbejdere og andre frivillige. Ansøgeren vil så få besked når der er behov for hans arbejdskraft.
-