-
Fleksibilitet inden for rammerne af de guddommelige normerVågn op! – 1997 | 22. januar
-
-
Et stærkt forhold til Jehova
Intolerance får næring i en atmosfære af ængstelse. Men hvis vi har et nært, personligt forhold til Gud, vil vi eje en følelse af tryghed der kan hjælpe os til at bevare ligevægten. „Jehovas navn er et stærkt tårn; den retfærdige løber derind og beskyttes,“ står der i Ordsprogene 18:10. Der er ingen af de skader der rammer os eller vore kære, som Skaberen ikke til sin tid vil rette op på.
En der nød stor gavn af sit nære forhold til Gud, var apostelen Paulus. Som jøden Saulus forfulgte han Jesu disciple og var skyldig i blodsudgydelse. Men Saulus blev kristen, og som apostelen Paulus begyndte han senere at virke som heltidsforkynder. Paulus lagde en fordomsfri indstilling for dagen idet han forkyndte for alle slags mennesker, ’for grækere og for barbarer, både for vise og for uforstandige’. — Romerne 1:14, 15; Apostelgerninger 8:1-3.
Hvordan bar han sig ad med at foretage denne forandring? Han tilegnede sig nøjagtig kundskab ud fra Bibelen og fortsatte med at vokse i kærlighed til vor upartiske Skaber. Paulus lærte at Gud er retfærdig idet han dømmer hver enkelt, ikke efter kultur eller race, men efter hvad vedkommende gør. Ja, Gud lægger vægt på handlinger. Peter skrev at „Gud ikke er partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed, velkommen for ham“. (Apostelgerninger 10:34, 35) Den almægtige Gud er ikke fordomsfuld. Dette står i kontrast til visse verdensledere som bruger intolerance til at nå deres egne mål.
-
-
Fleksibilitet inden for rammerne af de guddommelige normerVågn op! – 1997 | 22. januar
-
-
Theofano, en græsk studerende, forklarer at den tid hun har tilbragt sammen med folk med forskellig baggrund, har hjulpet hende til bedre at forstå dem. „Det er vigtigt at vi forsøger at nærme os andres tænkemåde frem for at tvinge dem til at antage vores,“ siger hun.
Når vi lærer en anden bedre at kende, opdager vi måske at hans spisevaner slet ikke er så underlige eller hans accent så speciel som vi måske først mente. I stedet for at dominere samtalen eller søge at få det sidste ord kan vi lære noget nyttigt ved at lytte til vedkommendes syn på tingene. Ja, de der er fordomsfri, får mere ud af livet.
Når det drejer sig om personlig smag, bør man være fleksibel og lade andre træffe deres eget valg. Men når det er et spørgsmål om lydighed mod Skaberen, må man stå fast. Den almægtige Gud tolererer ikke enhver form for adfærd. Det har han vist gennem den måde hvorpå han tog sig af sine tjenere i fortiden.
-