Interessevækkende indledning

INDLEDNINGEN har afgørende betydning for ethvert foredrag. Hvis du fanger tilhørernes interesse med din indledning, vil de være mere indstillede på at lytte opmærksomt til selve foredraget. I forkyndelsesarbejdet kan indledningen være afgørende for om du overhovedet får en samtale i gang. Drejer det sig om et foredrag i rigssalen hvor din indledning ikke vækker tilstrækkelig interesse, vil tilhørerne måske ikke ligefrem gå deres vej, men nogle af dem vil begynde at tænke på noget andet.

Når du forbereder indledningen, skal du huske hvad der er formålet med en indledning. Den skal (1) fange tilhørernes opmærksomhed, (2) klart fortælle hvad foredraget vil handle om, og (3) vise hvorfor emnet har betydning for tilhørerne. I nogle tilfælde kan man nå disse mål næsten samtidig. Andre gange skal man tage sig af dem enkeltvis, og rækkefølgen kan variere.

Hvordan du fanger tilhørernes opmærksomhed. At folk er mødt op for at høre et foredrag, betyder ikke i sig selv at de er parate til at give det deres udelte opmærksomhed. Hvorfor ikke? Deres liv er fuldt af mange andre ting der lægger beslag på deres tanker. Det kan være at de tænker over et problem i hjemmet eller andet der optager dem. Den udfordring du står over for som taler, er derfor at fange og fastholde deres opmærksomhed. Det kan gøres på forskellige måder.

En af de mest berømte taler der nogen sinde er holdt, er Bjergprædikenen. Jesus indledte den med en række paradokser; ifølge Lukas sagde han: „Lykkelige er I fattige, . . . lykkelige er I som sulter nu, . . . lykkelige er I som græder nu . . . lykkelige er I når menneskene hader jer.“ (Luk. 6:20-22) Hvorfor var dette så interessevækkende? Fordi Jesus her med få ord viste at han forstod nogle af de alvorlige problemer hans tilhørere havde. Uden at drøfte anliggenderne indgående viste han at man godt kunne være lykkelig selv om man havde problemer, og han gjorde det på en måde der gav tilhørerne lyst til at høre mere.

Spørgsmål kan være gode til at vække interesse. Men man skal stille de rigtige spørgsmål, for hvis de viser at du vil tale om noget dit publikum har hørt mange gange før, vil interessen hurtigt forsvinde. Du skal heller ikke spørge om noget der sætter tilhørerne i forlegenhed eller stiller dem i et dårligt lys. Prøv hellere at spørge på en sådan måde at det sætter nogle tanker i gang. Hold en lille pause efter hvert spørgsmål, så tilhørerne får tid til at formulere et svar i tankerne. På den måde fører du en slags dialog med dem, selv om de ikke svarer dig højt, og de følger dig med stor opmærksomhed.

Brug af oplevelser fra virkeligheden er en anden god måde at fange opmærksomheden på. Men at fortælle en historie kan virke imod hensigten hvis oplevelsen får nogle i forsamlingen til at føle sig ilde berørt. Hvis historien bliver husket, men den undervisning du giver i samme forbindelse, bliver glemt, har du også forfejlet hensigten. Når der fortælles en oplevelse i indledningen, bør den bruges som grundlag for noget væsentligt i foredraget. Det kan godt være at du skal tage nogle detaljer med for at gøre fortællingen levende, men pas på at den ikke bliver for lang.

Nogle talere begynder med en henvisning til noget der har været fremme i nyhederne kort forinden, et citat fra en lokal avis eller en udtalelse af en anerkendt autoritet. Det kan være virkningsfuldt hvis det er relevant i forbindelse med emnet og passer til publikum.

Hvis dit indlæg er et punkt på tjenestemødet eller en del af et symposium, vil det normalt være bedst at bruge en indledning der er kort og går lige til sagen. Skal du holde et offentligt foredrag, må din indledning holdes nøje inden for den tid der er sat af til den. Det er først og fremmest foredragets hoveddel der indeholder de oplysninger dit publikum har mest gavn af.

Det kan ske at du kommer til at stå over for et publikum som er skeptisk eller ligefrem fjendtligt indstillet. Hvad kan du gøre for at få sådanne tilhørere til at lytte? Stefanus, en kristen i det første århundrede der havde ry for at være ’fuld af ånd og visdom’, blev med magt ført frem for det jødiske Sanhedrin. Dér holdt han en velformuleret tale til forsvar for kristendommen. Hvordan indledte han? Med respekt og med henvisning til noget der var enighed om. „Mænd, brødre og fædre, hør. Herlighedens Gud viste sig for vor forfader Abraham.“ (Apg. 6:3; 7:2) Da apostelen Paulus holdt tale på Areopagus i Athen, afpassede han sin indledning efter en helt anden type tilhørere. Han sagde: „Athenske mænd, jeg ser at I i alle henseender synes at have større frygt for guderne end andre har.“ (Apg. 17:22) I begge tilfælde blev der brugt en virkningsfuld indledning, og i begge tilfælde skaffede taleren sig opmærksomhed.

Nævn dit tema. I den kristne menighed vil en ordstyrer eller en der kommer før dig på programmet, som regel annoncere titlen på dit foredrag og introducere dig. Men det kan alligevel være nyttigt at du i indledningen minder tilhørerne om hvad foredraget skal handle om. Du kan gentage temaet ordret, men du kan også nævne det på anden vis. Temaet bør selvfølgelig fremgå af selve foredraget, hvor du skridt for skridt lader det ’folde sig ud’. Men i indledningen bør du alligevel, på den ene eller den anden måde, henlede opmærksomheden på det foredraget vil handle om.

Vis hvorfor emnet er vigtigt for tilhørerne. Hvis du taler i menigheden, kan du være ret sikker på at tilhørerne generelt set er interesserede i det stof du skal behandle. Men vil de virkelig høre efter, sådan som man gør når det angår én selv personligt? Vil de følge med fordi de forstår at det de hører, har relation til deres eget liv, og fordi du giver dem lyst til at anvende stoffet i praksis? Det vil kun være tilfældet hvis du under forberedelsen har haft dine tilhørere i tanke — hvordan deres forhold er, og hvilke bekymringer og holdninger de har. Hvis du har tænkt på tilhørerne, så tag noget med i indledningen der viser det.

Uanset om du taler fra podiet eller du forkynder i distriktet, er en af de bedste metoder til at vække interesse for et emne at vise tilhørerne at det angår dem selv. Vis dem at deres problemer, deres behov eller de spørgsmål de er optaget af, har relation til det du behandler. Hvis du gør det klart at du ikke bare vil tale i generelle vendinger, men at du vil tage konkrete sider af sagen op, vil de lytte endnu mere opmærksomt. Men for at opnå det må du forberede dig godt.

Måden du siger det på. Det vigtigste i indledningen er hvad du siger; men måden du siger det på, er også med til at vække interesse. Af den grund bør du ikke kun forberede dig på hvad du vil sige, men også på hvordan du vil sige det.

Ordvalget har stor betydning for om du vil kunne nå dit mål, så det kan være en fordel for dig at forberede de første to-tre sætninger ret præcist. Det er som regel bedst at bruge, korte, enkle sætninger. Til et foredrag i menigheden kan du skrive det første par sætninger i dit manuskript, eller du kan lære dem udenad, sådan at du kan fremføre dem med al den styrke der bør lægges i foredragets første ord. Når du har en virkningsfuld indledning som du fremholder med en vis sikkerhed, er du kommet godt i gang, og du vil lettere kunne fortsætte med den nødvendige ro.

Hvornår skal indledningen udarbejdes? Det er der forskellige meninger om. Nogle mener at forberedelserne bør begynde med indledningen. Andre som har studeret talekunst, holder på at man først skal lave indledningen når man er færdig med at udarbejde hoveddelen af sin tale.

Under alle omstændigheder må du kende emnet og vide hvilke hovedpunkter du vil behandle, inden du i detaljer kan udarbejde en indledning som vil passe dertil. Hvis det drejer sig om en trykt disposition, skal du læse dispositionen grundigt inden du kan fastlægge indledningen; men hvis du får en idé til indledningen undervejs mens du læser dispositionen, er det naturligvis i orden at skrive den ned. Husk samtidig at hvis din indledning skal være virkningsfuld, må den være tilpasset tilhørerne og stoffet i dispositionen.