Ved slutningen af det 2. århundrede var De Kristne Græske Skrifters kanon ubestrideligt fastlagt, og mænd som Irenæus, Clemens af Alexandria og Tertullian tilskrev de bøger der udgjorde De Kristne Skrifter, den samme autoritet som De Hebraiske Skrifter. Irenæus citerer i sine henvisninger til Skrifterne ikke mindre end 200 gange fra Paulus’ breve.

I denne forbindelse er det værd at bemærke at Peters Andet Brev citeres af Irenæus, der betragtede dette brev som lige så kanonisk som den øvrige del af De Græske Skrifter. Det samme gælder Johannes’ Andet Brev. (The Ante-Nicene Fathers, bd. I, s. 551, 557, 341, 443, „Irenæus Against Heresies“) Også Åbenbaringens Bog, der afvises af nogle, anerkendes af mange af oldtidens forfattere, deriblandt Papias, Justinus Martyr, Meliton og Irenæus.