Moab bringes til tavshed

9. Hvem er det næste budskab rettet imod, og hvordan havde dette folk vist at det var fjendtligt indstillet over for Guds folk?

⁹ Øst for Det Døde Hav havde Israel en anden nabo, Moab. Til forskel fra filistrene var moabitterne beslægtede med israelitterne idet de var efterkommere af Abrahams nevø Lot. (1 Mosebog 19:37) Historien viser at Moab trods dette slægtskab var fjendtligt indstillet over for Israel. På Moses’ tid lejede Moabs konge for eksempel profeten Bileam til at komme og forbande israelitterne. Da det ikke lykkedes, lagde Moab en snare for israelitterne ved at lokke dem til at begå utugt og deltage i ba’alsdyrkelsen. (4 Mosebog 22:4-6; 25:1-5) Det er derfor ikke så mærkeligt at Jehova nu inspirerer Esajas til at nedskrive „Budskabet om Moab“. — Esajas 15:1a.

10, 11. Hvad ville der ske med Moab?

¹⁰ Esajas’ profeti er rettet mod flere byer og steder i Moab, deriblandt Ar, Kir (eller Kir-Hareset) og Dibon. (Esajas 15:1b, 2a)

Eglat-Sjelisjija, hvis navn måske betyder „en tre år gammel kvie“, ville være som en stærk ung ko der udstøder en klagende brølen. (Esajas 15:5) Græsset i landet ville tørre bort og „Dimons vande“ blive fulde af blod som følge af at moabitterne blev nedslagtet. „Nimrims vande“ ville blive „øde steder“, enten billedligt eller bogstaveligt — måske fordi fjenden havde dæmmet op for vandet i floderne. — Esajas 15:6-9.

¹¹ Moabitterne ville binde sæk om sig for at vise at de sørgede. De ville rage deres hoveder skaldede som tegn på skam og sorg. Deres skæg ville være „skåret af“ som udtryk for stor sorg og ydmygelse. (Esajas 15:2b-4)

Det nutidige „Moab“ går til grunde

13. Hvad kan i dag sammenlignes med Moab?

¹³ Der findes i dag et verdensomspændende religiøst system der svarer til fortidens Moab. Det er kristenheden, som udgør den væsentligste del af „Babylon den Store“. (Åbenbaringen 17:5) Både Moab og Israel nedstammede fra Abrahams far, Tara. Svarende hertil hævder kristenheden — ligesom de salvede kristnes menighed i dag — at den har sine rødder i det første århundredes kristne menighed. (Galaterne 6:16) Men ligesom Moab er kristenheden fordærvet. Den fremmer åndelig utugt og tilbedelsen af andre guder end den eneste sande Gud, Jehova. (Jakob 4:4; 1 Johannes 5:21) Som gruppe betragtet modstår kristenhedens ledere dem der forkynder den gode nyhed om Riget. — Mattæus 24:9, 14.

14. Hvilket håb er der for enkeltpersoner i nutidens „Moab“ trods Jehovas beslutning mod det?

¹⁴ Moab blev til sidst bragt til tavshed. Det samme vil ske med kristenheden. Den vil blive lagt øde ved at Jehova bruger et nutidigt modstykke til Assyrien. (Åbenbaringen 17:16, 17)