1. Hvad får Esajas til at give udtryk for sin taknemmelighed over for Jehova?

ESAJAS nærer dyb kærlighed til Jehova og finder glæde ved at lovprise ham. Han bryder ud i en sådan lovprisning med ordene: „Jehova, du er min Gud. Jeg ophøjer dig, jeg priser dit navn.“ Hvad får profeten til at give udtryk for sin taknemmelighed over for Skaberen på denne måde? En væsentlig grund er hans kundskab om Jehova og om hvad denne har gjort. De følgende ord af Esajas præciserer denne kundskab: „For du har gjort undere, fuldbyrdet beslutninger fra fortiden, i trofasthed, i pålidelighed.“ (Esajas 25:1) Esajas ved, som Josua før ham, at Jehova er trofast og pålidelig, og at alle hans „beslutninger“ — hans hensigter — bliver fuldbyrdet. — Josua 23:14.

2. Hvilken af Jehovas beslutninger nævner Esajas nu, og hvem eller hvad kan beslutningen være møntet på?

² Til Jehovas beslutninger hører de domme han har udtalt over Israels fjender. Esajas nævner nu en af dem: „Du har gjort en by til en stenhob, en befæstet stad til en hensmuldrende ruin; fremmedes tårnborg er ikke mere som en by, aldrig genopbygges den.“ (Esajas 25:2) Navnet på byen nævnes ikke, så hvilken by kan der være tale om? Det kan være Ar i Moab — Moab har gennem lang tid været fjendtligt indstillet over for Guds folk.a Men det kan også være en anden, stærkere, by — Babylon. — Esajas 15:1; Zefanias 2:8, 9.

3. Hvordan vil Jehovas fjender herliggøre ham?

³ Hvordan vil Jehovas fjender reagere når ovennævnte beslutning angående deres stærke by bliver fuldbyrdet? „Af den grund vil et stærkt folk herliggøre dig; de tyranniske nationers stad vil frygte dig.“ (Esajas 25:3) Det er forståeligt at den almægtige Guds fjender vil frygte ham. Men hvordan herliggør de ham? Vil de kassere deres falske guder og antage den rene tilbedelse? Det er næppe tænkeligt. De vil snarere som Farao og Nebukadnezar herliggøre ham fordi de bliver tvunget til at anerkende hans absolutte overlegenhed. — 2 Mosebog 10:16, 17; 12:30-33; Daniel 4:37.

4. Hvad svarer i dag til „de tyranniske nationers stad“, og hvordan må selv den herliggøre Jehova?

⁴ „De tyranniske nationers stad“ er i dag „den store by som har herredømme over jordens konger“, „Babylon den Store“, den falske religions verdensimperium. (Åbenbaringen 17:5, 18) Af dette imperium udgør kristenheden den mest fremtrædende del. Hvordan herliggør kristenhedens religiøse ledere Jehova? Ved bittert at måtte indrømme at Jehova har gjort store ting til gavn for sine vidner, især da han i 1919 genrejste dem til fornyet aktivitet efter at de var blevet udfriet fra deres åndelige fangenskab under Babylon den Store. Da blev de religiøse ledere „forskrækkede og gav himmelens Gud ære“. — Åbenbaringen 11:13.b

5. Hvordan beskytter Jehova dem der nærer absolut tillid til ham?

⁵ Set med fjendernes øjne er Jehova frygtindgydende, men for de sagtmodige og ydmyge som ønsker at tjene ham, er han et tilflugtssted. Religiøse og politiske tyranner vil måske prøve at svække de sande tilbederes tro, men det vil ikke lykkes, for Guds sande tilbedere har absolut tillid til Jehova. Han bringer med lethed sine modstandere til tavshed, lige så let som når den brændende ørkensol dækkes af en sky, eller uvejrsregnen standses af en mur. — Læs Esajas 25:4, 5.

„Et festmåltid for alle folkeslagene“

6, 7. (a) Hvilket festmåltid dækker Jehova op til, og for hvem? (b) Hvad peger festmåltidet som Esajas skildrer, frem til?

⁶ Som en kærlig far beskytter Jehova sine børn og sørger for mad til dem, især i åndelig forstand. Efter at have udfriet sit folk i 1919 blev udfrielsen fejret med et festmåltid, en rigelig forsyning af åndelig føde som blev sat frem for dem: „Hærstyrkers Jehova vil på dette bjerg berede et festmåltid for alle folkeslagene med retter der er rige på olie, et festmåltid med vellagrede vine, med marvfulde retter der er rige på olie, med vellagrede, klarede vine.“ — Esajas 25:6.

⁷ Der dækkes op til festmåltidet på Jehovas „bjerg“. Hvad er dette bjerg? Det er „bjerget med Jehovas hus“ som alle nationerne strømmer til „i de sidste dage“. Det er Jehovas „hellige bjerg“, hvor Jehovas trofaste tilbedere ’ikke volder skade eller forårsager ødelæggelse’. (Esajas 2:2; 11:9) Det er på dette højt hævede tilbedelsessted Jehova bereder sit overdådige festmåltid for dem der har tillid til ham. Og de åndelige retter der nu så gavmildt sættes frem, er en forsmag på den bogstavelige føde og de andre goder der vil blive tilvejebragt når Guds rige bliver den eneste regering over menneskene. Til den tid vil ingen sulte mere. „Der vil være en overflod af korn på jorden; på bjergenes top vil det bugne.“ — Salme 72:8, 16.

8, 9. (a) Hvilke to store fjender af menneskeheden vil blive fjernet? Forklar nærmere. (b) Hvad vil Gud gøre for at fjerne sit folks forsmædelse?

⁸ En storslået fremtid ligger foran dem der nu i tiden deltager i det åndelige festmåltid som er beredt af Gud. Det fremgår af Esajas’ næste ord. Idet han sammenligner synd og død med et ’vævet stykke’ eller et „slør“ der kvælende ligger over folkeslagene, siger han: „På dette bjerg vil [Jehova] opsluge det slør der tilslører alle folkeslagene, og det vævede stykke som er vævet over alle nationerne. Han vil opsluge døden for bestandig, og den suveræne Herre, Jehova, vil tørre tårerne af alle ansigter.“ — Esajas 25:7, 8a.

⁹ Altså: ingen synd eller død mere! (Åbenbaringen 21:3, 4) Og den forsmædelse som Jehovas tjenere med urette har været udsat for gennem tusinder af år, vil også være borte. „Sit folks forsmædelse fjerner han fra hele jorden, for Jehova har selv udtalt det.“ (Esajas 25:8b) Hvordan vil det ske? Ved at Jehova fjerner årsagen til denne forsmædelse, Satan og hans afkom. (Åbenbaringen 20:1-3) Det er derfor ikke mærkeligt at Guds folk føler sig tilskyndet til at udbryde: „Se, dette er vor Gud. Vi har sat vort håb til ham, og han frelser os. Dette er Jehova. Vi har sat vort håb til ham. Lad os juble og fryde os over frelsen ved ham.“ — Esajas 25:9.

De hovmodige ydmyges

10, 11. Hvilken hård behandling ville Moab få?

¹⁰ I fortiden frelste Jehova de ydmyge blandt sit folk. Moab, et af Israels nabofolk, var derimod stolt, og Jehova afskyr stolthed. (Ordsprogene 16:18) Derfor skulle Moab ydmyges. „Jehovas hånd kommer til at hvile på dette bjerg, men Moab skal trædes ned på sit eget sted, som når en halmdynge trædes ned i en mødding. Og Han skal brede sine hænder ud midt i det, som når en svømmer breder sine hænder ud for at svømme, og han skal ydmyge dets hovmod med sine hænders kunstgreb. Og den befæstede by, med dine høje, beskyttende mure, vil han omstyrte, ydmyge, jævne med jorden, lægge i støvet.“ — Esajas 25:10-12.

¹¹ Jehovas hånd ville komme til at „hvile“ beskyttende over hans hellige bjerg. Men det hovmodige Moab ville blive ’trådt ned’ som halm „i en mødding“. På Esajas’ tid trådte man halm ned i gødningen på møddingen, hvorefter man brugte denne gødning i haver og på marker. Esajas forudsiger altså at Moab ville blive ydmyget trods sine høje, tilsyneladende sikre mure.

12. Hvorfor havde Jehova udset Moab til at få en så hård dom?

¹² Hvorfor havde Jehova udset Moab til at få en så hård dom? Moabitterne var efterkommere af Abrahams nevø Lot, der ligesom Abraham tilbad Jehova. De var altså ikke blot naboer til Guds pagtsfolk, men var også beslægtede med dem. Alligevel havde de antaget falske guder og nærede et indgroet fjendskab til Israel. De fortjente dette endeligt. Moab kommer således til at svare til Guds folks fjender i dag, især kristenheden. Den hævder at den har sine rødder i de første kristnes menighed, men i realiteten er den en del af Babylon den Store.

[Billeder på side 275]

’Et festmåltid med retter der er rige på olie’