En sang om frelse

13, 14. Hvilken „stærk by“ har Guds folk i dag, og hvem får lov at gå ind i den?

¹³ Hvad med Guds folk? De er lykkelige over at nyde Jehovas gunst og beskyttelse og istemmer derfor en sang: „På den dag vil denne sang blive sunget i Judas land: ’Vi har en stærk by. Frelse gør han til mure og vold. Luk portene op, så den retfærdige nation der bevarer en trofast adfærd, kan gå ind.’“ (Esajas 26:1, 2) Disse ord fik en opfyldelse i fortiden, men de opfyldes også i dag. Jehovas „retfærdige nation“, det åndelige Israel, har en stærk, bylignende organisation. I sandhed en grund til glæde og til at bryde ud i sang!

¹⁴ Hvem får lov at komme ind i denne „by“? Sangen svarer: „Den hvis holdning er velfunderet, vil du [Gud] værne i fortsat fred, for det er dig han har tillid til. Hav tillid til Jehova til alle tider, for i Jah Jehova har vi en varig klippe.“ (Esajas 26:3, 4) Den hvis „holdning“ Jehova værner, har ønsket om at adlyde hans retfærdige principper og at stole på ham, ikke på de vaklende kommercielle, politiske og religiøse systemer i verden. „Jah Jehova“ er den eneste pålidelige og sikre klippe. De der har tillid til Jehova, nyder hans beskyttelse og kan glæde sig ved „fortsat fred“. — Ordsprogene 3:5, 6; Filipperne 4:6, 7.

15. Hvordan er „den højt beliggende stad“ blevet fornedret i dag, og på hvilken måde nedtræder „den nødstedtes fødder“ den?

¹⁵ Dette er en stærk kontrast til hvad der vil ske med Guds folks fjender. „Han har nedstyrtet dem der bor i højden, den højt beliggende stad. Han fornedrer den, fornedrer den til jorden; han lægger den i støvet. Foden skal træde den ned, den nødstedtes fødder, de ringes fodtrin.“ (Esajas 26:5, 6) Igen er det muligt at Esajas tænker på en „højt beliggende stad“ i Moab, men det er også muligt at han har en anden by i tanke, for eksempel Babylon, der i hvert fald i sit hovmod havde hævet sig selv højt op. I begge tilfælde vender Jehova situationen om og lader sine ’nødstedte og ringe’ nedtræde den. I dag passer profetien på Babylon den Store, især kristenheden. I 1919 blev denne „højt beliggende stad“ tvunget til at give Jehovas folk fri — et ydmygende nederlag for den — og Guds folk på sin side begyndte at nedtræde den „stad“ hvor det tidligere havde været i fangenskab. (Åbenbaringen 14:8) Hvordan ’nedtrådte’ de den? Ved offentligt at forkynde Jehovas kommende hævn over den. — Åbenbaringen 8:7-12; 9:14-19.

Længselen efter retfærdighed og Jehovas „minde“

16. I hvilken henseende er Esajas et godt eksempel?

¹⁶ Efter denne sejrssang åbenbarer Esajas hvor dyb hans egen hengivenhed for Jehova er, og hvad belønningen er for at tjene retfærdighedens Gud. (Læs Esajas 26:7-9.) Profeten sætter selv et godt eksempel med hensyn til at ’håbe på Jehova’ og at rette sin længsel mod Jehovas „navn“ og „minde“. Hvad er Jehovas minde? Anden Mosebog 3:15 siger: „Jehova . . . er mit navn for altid, og det vil jeg huskes ved [dette er mit minde, fodnoten] fra generation til generation.“ Esajas nærer dyb kærlighed til Jehovas navn og alt hvad det står for, blandt andet hans retfærdige normer og veje. De der opdyrker en lignende kærlighed til Jehova, kan være forvissede om hans velsignelse. — Salme 5:8; 25:4, 5; 135:13; Hoseas 12:5.

17. Hvilke privilegier får de ugudelige ikke?

¹⁷ Det er imidlertid ikke alle der elsker Jehova og hans høje normer. (Læs Esajas 26:10.) Den ugudelige vil — selv når han bliver indbudt til det — stædigt nægte at lære retfærdighed for at kunne komme ind i „ærlighedens land“, det land som Jehovas ærlige og redelige tjenere i moralsk og åndelig henseende befinder sig i. De ugudelige vil derfor „ikke se Jehovas højhed“. De vil ikke komme til at opleve de velsignelser menneskeheden vil opleve efter at Jehovas navn er blevet helliget. Selv i den nye verden, når hele jorden vil være et „ærlighedens land“, vil der måske være nogle der ikke vil lade Jehovas loyale hengivenhed indvirke på sig. De vil ikke få deres navne indskrevet i livets bog. — Esajas 65:20; Åbenbaringen 20:12, 15.

18. I hvilken henseende var nogle på Esajas’ tid efter eget ønske blinde, og hvornår ville de blive tvunget til at ’se’ Jehova?

¹⁸ „Jehova, din hånd er højt løftet, men de ser det ikke. De får nidkærheden for dit folk at se og beskæmmes. Ja, ilden mod dine modstandere vil fortære dem.“ (Esajas 26:11) På Esajas’ tid viste Jehovas hånd sig at være højt løftet når Jehova beskyttede sit folk ved at skride ind over for dets fjender. Men de fleste erkendte det ikke. De var efter eget ønske åndeligt blinde og måtte til sidst ’se’, eller anerkende, Jehova når de blev fortæret af hans nidkærheds ild. (Zefanias 1:18) Til Ezekiel sagde Gud senere: „De skal vide at jeg er Jehova.“ — Ezekiel 38:23.

„Den Jehova elsker, tugter han“

19, 20. Hvorfor og hvordan har Jehova tugtet sit folk, og hvem har fået gavn af denne tugt?

¹⁹ Esajas véd at den fred og fremgang hans landsmænd oplever, skyldes Jehovas velsignelse. „Jehova, du tilkender os fred, for alle vore gerninger har du jo gjort for os.“ (Esajas 26:12) Til trods herfor og til trods for at Jehova gav sit folk mulighed for at blive „et kongerige af præster og en hellig nation“, viste historien at det ikke altid havde fulgt Guds bud. (2 Mosebog 19:6) Gentagne gange havde folket givet sig til at dyrke afguder. Som følge heraf var det blevet tugtet igen og igen. Men denne tugt var et bevis på Guds kærlighed, for „den Jehova elsker, tugter han“. — Hebræerne 12:6.

²⁰ Jehova tugtede ofte sit folk ved at lade andre nationer, „andre herrer“, undertvinge det og herske over det. (Læs Esajas 26:13.) I 607 f.v.t. tillod han at babylonierne førte judæerne i landflygtighed. Var det til gavn for dem? Lidelser i sig selv er ikke til gavn for et menneske. Men hvis den der er udsat for lidelser, tager ved lære af dem, angrer, vender om og viser Jehova udelt hengivenhed, så er de til gavn. (5 Mosebog 4:25-31) Var der nogen jøder der viste en sådan anger og vendte om? Ja! Esajas siger profetisk: „Ved dig alene vil vi minde om dit navn.“ Efter hjemkomsten fra Babylon i 537 f.v.t. måtte jøderne ofte tugtes for andre synder, men de forfaldt aldrig mere til at dyrke afguder af sten.

21. Hvad ville der ske med dem der havde undertrykt Jehovas folk?

²¹ Hvad med dem der bortførte judæerne? „Livløse skal de ikke rejse sig. Derfor har du hjemsøgt dem for at tilintetgøre dem og udrydde ethvert minde om dem.“ (Esajas 26:14) Babylonierne ville komme til at undgælde for de grusomheder de udsatte Jehovas udvalgte folk for. Ved hjælp af mederne og perserne ville Jehova omstyrte det stolte Babylon og udfri sit landflygtige folk. Denne store by, Babylon, ville blive gjort kraftesløs, livløs; den ville blive så godt som død. Til sidst ville den ikke eksistere mere.

22. Hvordan er Guds folk blevet velsignet i nutiden?

²² I den nutidige opfyldelse blev en rest af tugtede åndelige israelitter udfriet fra Babylon den Store i 1919 og genrejst til tjenesten for Jehova. Efter denne genoplivelse gav de salvede kristne sig nidkært i kast med forkyndelsen. (Mattæus 24:14) Til gengæld har Jehova velsignet dem med yderligere vækst — blandt andet ved at lade en stor skare „andre får“ slutte sig til dem i tjenesten for Jehova. (Johannes 10:16) „Du har gjort nationen større; Jehova, du har gjort nationen større; du har herliggjort dig selv. Du har udvidet alle landets grænser. Jehova, i trængselen søgte de dig; de udøste en bønfaldende hvisken når de fik din tugt.“ — Esajas 26:15, 16.

’De skal opstå’

23. (a) Hvilket bemærkelsesværdigt vidnesbyrd om Jehovas magt sås i 537 f.v.t.? (b) Hvilket lignende vidnesbyrd kunne ses i 1919?

²³ Esajas vender tilbage til situationen som den ville være for judæerne mens de stadig befandt sig som fanger i Babylon. Han sammenligner dem med en kvinde der har fødselsveer, men som er ude af stand til at føde hvis hun ikke får hjælp. (Læs Esajas 26:17, 18.) Hjælpen kom i 537 f.v.t., og Jehovas folk vendte tilbage til sit hjemland, ivrigt efter at genopbygge templet og genoprette den sande tilbedelse. Det var som en opstandelse fra de døde. „Dine døde skal leve. Mine døde legemer skal opstå. Vågn op og råb af glæde, I støvets beboere! For din dug er som duggen på katostplanterne, og jorden vil bringe de livløse tilbage til verden.“ (Esajas 26:19) Hvilket vidnesbyrd om Jehovas magt! Og hvilket vidnesbyrd da ordene blev opfyldt i åndelig forstand i 1919! (Åbenbaringen 11:7-11) Vi ser desuden med stor forventning frem til den tid da disse ord får en bogstavelig opfyldelse i den nye verden og de som ligger livløse i døden, ’hører Jesu røst og kommer ud’ af mindegravene. — Johannes 5:28, 29.

24, 25. (a) Hvordan kan jøderne i 539 f.v.t. have adlydt Jehovas befaling om at holde sig skjult? (b) Hvad svarer de „inderste kamre“ muligvis til i nutiden, og hvilken indstilling må vi have i den forbindelse?

²⁴ Men hvis de som har tro, skal opleve de åndelige velsignelser Esajas omtalte, må de adlyde Jehovas bud: „Gå, mit folk, søg ind i dine inderste kamre og luk dine døre bag dig. Skjul dig blot et øjeblik til fordømmelsen driver over. For, se, Jehova går ud fra sit sted for at kræve landets indbyggere til regnskab for misgerningen mod ham, og landet skal blotlægge sin blodskyld og ikke længere tildække sine dræbte.“ (Esajas 26:20, 21; jævnfør Zefanias 1:14.) Disse ord fik muligvis deres første opfyldelse da mederne og perserne, anført af kong Kyros, indtog Babylon i 539 f.v.t. Ifølge den græske historiker Xenofon befalede Kyros, da han gik ind i Babylon, at alle skulle holde sig inden døre, for hans rytteri havde fået ordre til „at hugge alle ned som man fandt udendørs“. I dag kan de „inderste kamre“ som er nævnt i denne profeti, være forbundet med de titusinder af menigheder som Jehovas folk er tilsluttet rundt om i hele verden. Disse menigheder vil fortsat indtage en nøgleposition i vort liv, også under „den store trængsel“. (Åbenbaringen 7:14) Det er derfor vigtigt at vi bevarer en sund indstilling til menigheden og kommer regelmæssigt til møderne. — Hebræerne 10:24, 25.

²⁵ Enden for Satans verden nærmer sig hastigt. Det bliver en frygtindgydende tid, og hvordan Jehova vil beskytte sit folk, véd vi ikke på nuværende tidspunkt. (Zefanias 2:3) Men vi véd at vores tro på Jehova og vores loyalitet og lydighed mod ham vil være afgørende for om vi overlever.

[Billede på side 278]

„Søg ind i dine inderste kamre“