• Esajas forudsiger Jehovas ’fremmedartede gerning’
    Esajas’ profeti — et lys for alle mennesker (Bind 1)

    • 1, 2. Hvorfor føler Israel og Juda sig trygge?

      EN KORT tid føler Israel og Juda sig trygge. Deres ledere har sluttet forbund med større og mægtigere nationer for at opnå sikkerhed i en usikker verden. Samaria, hovedstaden i Israel, har vendt sig til naboriget Aram, mens Jerusalem, hovedstaden i Juda, knytter sine forhåbninger til det hensynsløse Assyrien.

      2 Nogle i det nordlige rige forventer muligvis at Jehova vil beskytte dem samtidig med at de sætter deres lid til nye politiske forbund, og samtidig med at de fortsætter med kalvedyrkelsen. Juda er ligeledes overbevist om at det kan regne med Jehovas beskyttelse. Befinder Jehovas tempel sig måske ikke i deres hovedstad, Jerusalem? Men der er overraskende begivenheder i vente for begge riger. Jehova inspirerede Esajas til at forudsige en udvikling i situationen som ville forekomme det genstridige folk ganske mærkelig. Hans ord indeholder også en belæring til os i dag.

      ’Efraims drankere’

      3, 4. Hvad var det nordlige rige, Israel, så stolt af?

      3 Esajas indleder sin profeti med et alarmerende budskab: „Ve Efraims drankeres højhedskrone og dets hæders falmende blomst der sidder som prydelse på den frugtbare dals hoved, hos dem der er overvældet af vin! Se, Jehova har én parat der er stærk og kraftfuld. Som et tordenvejrs hagl . . . vil han kaste det til jorden med kraft. Med fødderne vil Efraims drankeres højhedskrone blive trådt ned.“ — Esajas 28:1-3.

      4 Efraim var den mest fremtrædende af de ti nordlige stammer, og navnet blev derfor undertiden brugt som betegnelse for hele Israels rige. Hovedstaden Samaria lå smukt på et højdedrag med en storslået udsigt over en frugtbar dal; den lå så at sige „på den frugtbare dals hoved“. Efraims ledere var stolte af deres „højhedskrone“, uafhængige som de var af det davidiske kongedømme i Jerusalem. Men de var ’drankere’, åndeligt berusede som følge af deres forbund med Aram mod Juda. Alt hvad de satte højt, ville imidlertid blive trådt under fode af en invaderende hær. — Jævnfør Esajas 29:9.

      5. Hvordan var situationen for Israel, og hvilket håb fremholder Esajas?

      5 Efraim var ikke klar over hvor farlig situationen var. Esajas fortsætter: „Dets hæders falmende blomst, der sidder som prydelse på den frugtbare dals hoved, skal blive som den tidlige figen før sommer, som han der ser den, vil sluge så snart han har den i hånden.“ (Esajas 28:4) Efraim vil falde i hænderne på Assyrien; en dejlig lækkerbisken som vil blive fortæret i en eneste mundfuld. Men er der slet intet håb? Som det ofte er tilfældet, er Esajas’ domsprofetier også her ledsaget af et håb. Selv om nationen vil gå til grunde, er der trofaste enkeltpersoner som vil overleve med Jehovas hjælp. „På den dag vil Hærstyrkers Jehova blive en krone til prydelse og en hæderskrans for dem der er tilbage af hans folk, og som en rettens ånd for den der sidder til doms, og som styrke for dem der driver kampen væk fra porten.“ — Esajas 28:5, 6.

      ’De er faret vild’

      6. Hvornår gik det nordlige rige til grunde, og var der nogen grund til at Juda frydede sig herover?

      6 Regnskabets dag for Samaria kom i 740 f.v.t. da assyrerne lagde landet øde og det nordlige rige ophørte med at eksistere som en uafhængig stat. Hvad med Juda? Assyrerne vil invadere landet, og senere vil babylonierne ødelægge hovedstaden. Men i Esajas’ levetid vil templet og dets præsteskab fortsat eksistere, og profeterne vil blive ved med at profetere. Er der nogen grund til at Juda fryder sig over sin nordlige nabos undergang? Nej. Jehova vil også gøre regnskabet op med Juda og dets ledere på grund af deres ulydighed og mangel på tro.

      7. I hvilken forstand var de judæiske ledere berusede, og hvad var resultatet?

      7 Esajas fortsætter sit budskab idet han henvender sig til Juda: „Også disse er faret vild på grund af vin og raver om på grund af stærke drikke. Præst og profet er faret vild på grund af stærke drikke; de er blevet forvirrede som følge af vinen, raver om som følge af de stærke drikke; de er faret vild i deres syner, vakler når de afsiger domme. For alle borde er fulde af ækelt bræk — intet sted er rent.“ (Esajas 28:7, 8) Hvor afskyeligt! Bogstavelig beruselse i Guds hus ville være slemt nok. Men disse præster og profeter er åndeligt berusede — de kan ikke tænke klart på grund af deres overdrevne tillid til menneskelige alliancer. De har bedraget sig selv til at tro at de har gjort det eneste rigtige. Måske mener de at det er godt at have en plan i baghånden hvis det viser sig at Jehovas beskyttelse ikke slår til. I deres åndeligt omtågede tilstand udspyr de religiøse ledere oprørende, urene udtalelser der røber deres sørgelige mangel på sand tro på Guds løfter.

      8. Hvordan reagerede de på Esajas’ budskab?

      8 Hvordan reagerer lederne i Juda på Jehovas advarsel? De gør nar af Esajas og beskylder ham for at tale til dem som var de spædbørn: „Hvem vil man oplære i kundskab, og hvem vil man gøre det hørte forståeligt for? Dem som lige er blevet vænnet fra mælken, dem som netop er taget fra brysterne? Det er jo ’påbud på påbud, påbud på påbud, målesnor på målesnor, målesnor på målesnor, lidt her, lidt dér’.“ (Esajas 28:9, 10) De synes at Esajas taler mærkeligt til dem, og han trætter dem med sine gentagelser. Han bliver ved med at sige: ’Sådan har Jehova påbudt! Sådan har Jehova påbudt! Sådan er Jehovas norm! Sådan er Jehovas norm!’a Men snart vil Jehova „tale“ til judæerne i handling. Han vil sende den babyloniske hær imod dem — fremmede som virkelig taler et mærkeligt sprog. De vil handle efter Jehovas „påbud på påbud“, og Juda vil falde. — Læs Esajas 28:11-13.

      Åndelige drankere i dag

      9, 10. Hvornår og hvordan har Esajas’ ord haft betydning for senere generationer?

      9 Blev Esajas’ profetier kun opfyldt på Israel og Juda i fortiden? Nej. Både Jesus og Paulus citerede hans ord og anvendte dem på den tids jøder. (Esajas 29:10, 13; Mattæus 15:8, 9; Romerne 11:8) I dag er der opstået en situation der minder om den på Esajas’ tid.

      10 Nu er det kristenhedens religiøse ledere der stoler på politiske alliancer. De vakler usikkert af sted ligesom Israels og Judas religiøse drankere. De blander sig i politik og er stolte over at denne verdens politiske ledere rådfører sig med dem. De taler ikke Bibelens ord rent og purt, men har blandet det op med urenheder. Deres åndelige udsyn er sløret, og de er ikke pålidelige vejledere. — Mattæus 15:14.

      11. Hvordan reagerer kristenhedens ledere på den gode nyhed om Guds rige?

      11 Hvordan reagerer kristenhedens ledere når Jehovas Vidner henleder deres opmærksomhed på Guds rige som det eneste sande håb? De forstår det ikke. For dem lyder det som om Vidnerne plaprer løs og gentager sig selv som småbørn. De religiøse ledere ser ned på dem og gør nar af dem. Ligesom jøderne på Jesu tid ønsker de ikke Guds rige, og de ønsker heller ikke at deres menigheder skal høre om det. (Mattæus 23:13) Derfor bliver de advaret om at Jehova ikke vil blive ved med at tale ved hjælp af disse harmløse sendebud. Den tid kommer da de der ikke vil underordne sig Guds rige, vil blive ’kvæstet og grebet af snaren og fanget’.

      „En pagt med Døden“

      12. Hvad er Judas formodede „pagt med Døden“?

      12 Esajas fortsætter sit budskab: „I har sagt: ’Vi har sluttet en pagt med Døden, og sammen med Sheol har vi fremkaldt et syn; når den rivende flodbølge skyller over, kommer den ikke hen til os, for vi har gjort en løgn til vort tilflugtssted, og i falskhed har vi gemt os.’“ (Esajas 28:14, 15) De judæiske ledere praler af at deres politiske alliancer gør dem usårlige. De mener at de har indgået „en pagt med Døden“ om at den ikke vil ramme dem. Deres tilflugt er imidlertid uden værdi. Den vil ikke yde dem nogen beskyttelse. Deres alliancer er en løgn, en falsk tilflugt. Svarende hertil vil kristenhedens nære forbindelse med denne verdens ledere ikke være nogen beskyttelse for den når Jehovas tid er inde til at regnskabet skal gøres op. Det vil tværtimod vise sig at den fører til dens undergang. — Åbenbaringen 17:16, 17.

      13. Hvem er ’den prøvede sten’, og hvordan har kristenheden forkastet den?

      13 Hvem burde de religiøse ledere da se hen til? Esajas fremsætter nu Jehovas løfte: „Se, jeg lægger som grundvold i Zion en sten, en prøvet sten, en værdifuld hjørnesten som en sikker grundvold. Den som tror, vil ikke blive grebet af panik. Og jeg vil gøre ret til målesnor, og retfærdighed til nivellérlod; og haglen skal feje løgnens tilflugtssted bort, og skjulestedet vil vandene oversvømme.“ (Esajas 28:16, 17) Ikke længe efter at Esajas havde udtalt disse ord, blev den trofaste kong Ezekias indsat på tronen i Zion, og hans kongedømme blev reddet, ikke af allierede naboer, men ved at Jehova greb ind. Disse inspirerede ord blev imidlertid ikke opfyldt på Ezekias. Apostelen Peter citerede Esajas’ ord og viste at Jesus Kristus, en fjern efterkommer af Ezekias, er ’den prøvede sten’, og at ingen som viste tro på ham, behøvede at nære nogen frygt. (1 Peter 2:6) Det er beklageligt at kristenhedens religiøse ledere — skønt de kalder sig kristne — har gjort dét som Jesus ikke ville gøre! De har søgt magt og ære i denne verden i stedet for at vente på at Jehova indførte sit rige med Jesus Kristus som konge. — Mattæus 4:8-10.

      14. Hvornår ville Judas „pagt med Døden“ blive ophævet?

      14 Når den babyloniske hærs „rivende flodbølge“ skyller gennem landet, vil Jehova afsløre Judas politiske tilflugtssted som den løgn det er. „Jeres pagt med Døden skal ophæves,“ siger Jehova. „Når den rivende flodbølge skyller over, skal I blive trådt ned af den. Når som helst den skyller over, . . . vil [det] kun være årsag til skælven at gøre det hørte forståeligt.“ (Esajas 28:18, 19) Ja, der kan uddrages en betydningsfuld lære af det der skete med dem der hævdede at de tjente Jehova, men som i stedet satte deres lid til alliancer med denne verdens riger.

      15. Med hvilket billede skildrer Esajas at Juda er utilstrækkeligt beskyttet?

      15 Lad os nu betragte den situation som de judæiske religiøse ledere befandt sig i. „Lejet er for kort til at man kan strække sig, og det vævede tæppe er for smalt når man vil pakke sig ind.“ (Esajas 28:20) De ville gerne lægge sig og tage et hvil, men det er umuligt. Enten stikker fødderne ud i kulden når de strækker sig, eller også er tæppet for smalt når de trækker benene op og de vil pakke sig ind for at holde varmen. Sådan var den ubehagelige situation på Esajas’ tid. Og sådan er situationen i dag for enhver der sætter sin lid til kristenhedens falske tilflugt. Det er en rystende kendsgerning at nogle af kristenhedens religiøse ledere, som følge af at de har blandet sig i politik, er blevet impliceret i sådanne frygtelige grusomheder som etnisk udrensning og folkemord!

      Jehovas ’fremmedartede gerning’

      16. Hvad er Jehovas ’fremmedartede gerning’, og hvorfor var den et usædvanligt værk?

      16 Det endelige udfald vil være helt anderledes end det de religiøse ledere i Juda havde håbet på. Jehova vil gøre noget der vil forekomme de åndelige drankere i Juda meget mærkeligt. „Jehova vil rejse sig som ved Perazims Bjerg, han vil oprøres som i lavningen nær Gibeon, så han kan gøre sin gerning — hans gerning er fremmedartet — og udføre sit værk — hans værk er usædvanligt.“ (Esajas 28:21) På kong Davids tid skænkede Jehova sit folk to bemærkelsesværdige sejre over filistrene, dels ved Perazims Bjerg og dels i lavningen ved Gibeon. (1 Krønikebog 14:10-16) På Josuas tid lod han endog solen stå stille over Gibeon så israelitterne kunne vinde en fuldstændig sejr over amoritterne. (Josua 10:8-14) Det var højst usædvanligt! Nu ville Jehova kæmpe igen, men denne gang mod dem der hævdede at være hans folk. Kunne noget være mere fremmedartet eller usædvanligt? Ikke når man tænker på at Jerusalem var centret for tilbedelsen af Jehova, og at det var den by som Jehovas salvede konge herskede fra. Hidtil var Davids kongelige dynasti i Jerusalem aldrig blevet omstyrtet. Men nu ville Jehova gøre en ’fremmedartet gerning’. — Jævnfør Habakkuk 1:5-7.

      17. Hvilken virkning vil det have på opfyldelsen af Esajas’ profeti at lederne spotter?

      17 Derfor advarer Esajas: „Vis jer nu ikke som spottere, for at jeres bånd ikke skal blive stærke, for om en udslettelse, ja en der er truffet afgørelse om, har jeg hørt fra den suveræne Herre, Hærstyrkers Jehova, for hele landet.“ (Esajas 28:22) Selv om lederne spotter, er Esajas’ budskab ikke desto mindre sandt. Han har fået det af Jehova, som de jødiske ledere stod i et pagtsforhold til. Kristenhedens religiøse ledere spotter også når de hører om Jehovas ’fremmedartede gerning’. De raser og protesterer, men det budskab Jehovas Vidner forkynder, er sandt. Det findes i Bibelen, som kristenhedens ledere påstår de er talsmænd for.

      18. Hvordan skildrer Esajas at Jehova tilpasser sin tugt efter omstændighederne og den person der skal tugtes?

      18 De som er ærlige og oprigtige, og som ikke følger disse lederes eksempel, vil Jehova bringe åndeligt på fode igen og vise sin gunst. (Læs Esajas 28:23-29.) Ligesom en landmand bruger lettere redskaber når han skal tærske de finere frøsorter, som for eksempel kommen, sådan tilpasser Jehova sin tugt efter omstændighederne og den person der skal tugtes. Han tugter aldrig vilkårligt eller med hård hånd, men tager hensyn til syndernes mulige rehabilitering. Hvis de reagerer gunstigt når Jehova appellerer til dem, er der håb. På samme måde i dag. Mens kristenhedens endelige skæbne som helhed er beseglet, kan enhver der underordner sig Jehovas rige, undgå den kommende ugunstige dom.