7. Hvad skulle der ske efter de 70 års øde tilstand?

⁷ Dette skete efter de 70 år. Med Guds velsignelse ændrede forholdene sig til det bedre. Prøv at se følgende for dig: „Ørkenen og det udtørrede land skal glæde sig, og ørkensletten juble og blomstre som krokusen. Den skal visselig blomstre, ja endog juble med fryd og glade råb. . . . Den halte [springer] som hjorten, og den stummes tunge råber af glæde. For i ørkenen er vand brudt frem, og regnfloder på ørkensletten. Og den afsvedne jord er blevet som rørbevoksede damme, og den tørstige jord som vandkilder. På sjakalers bosted — deres hvilested — er der grønt græs med rør og papyrusplanter.“ — Esajas 35:1-7.

Et genrejst og forvandlet folk

8. Hvordan ved vi at Esajas, kapitel 35, fortrinsvis handlede om mennesker?

⁸ Hvilken forvandling — fra ødemark til paradis! Denne og andre pålidelige profetier viste imidlertid at der også ville ske en forandring med folket, en forandring som kunne sammenlignes med at et øde land blev frugtbart. Hvorfor kan vi sige det? Jo, Esajas fokuserede på dem der blev „løskøbt af Jehova“, som ville vende tilbage til deres land „med glædesråb“ og opnå „glæde og fryd“. (Esajas 35:10) Disse ord sigtede ikke til den bogstavelige jordbund, men til mennesker. Desuden fremsatte Esajas denne forudsigelse om folket som blev ført tilbage til Zion: „De skal kaldes retfærdigheds vældige træer, Jehovas plantning . . . For som jorden lader sine spirer bryde frem, . . . sådan vil den suveræne Herre Jehova få retfærdighed og lovsang til at spire foran alle nationerne.“ Om Guds folk sagde Esajas også: „Jehova skal til stadighed føre dig . . . , dine knogler vil han styrke; og du skal blive som en vandrig have.“ (Esajas 58:11; 61:3, 11; Jeremias 31:10-12) Ligesom de miljømæssige forhold i det bogstavelige land ville blive forbedret, ville der altså ske ændringer med det genrejste jødiske folk.

Tænk imidlertid på det åndelige paradis vi nu kan glæde os over. Nogle af os har engang været åndeligt syge, men er nu blevet helbredt. Og vi befinder os ikke længere i en udhungret tilstand, men er blevet åndeligt velnærede. Vi lider ikke nød i et udtørret åndeligt land, men har Guds godkendelse og mærker en sand regn af velsignelser. (Esajas 35:1, 7) Vi er ikke som blindede fanger i åndeligt mørke, men ser frihedens lys og mærker Guds gunst. Mange der var så godt som døve over for Bibelens profetier, er kommet til at høre og forstå hvad Skrifterne siger. (Esajas 35:5) Millioner af Jehovas Vidner jorden over har for eksempel studeret Daniels profeti, vers for vers. Derefter er de gået i dybden med hvert eneste kapitel i Esajas’ Bog. Er denne forfriskende åndelige føde ikke et vidnesbyrd om at vi befinder os i et åndeligt paradis?

18. Hvilken forestilling om det forjættede lands naturskønhed har ordene i Esajas 35:2 givet de landflygtige israelitter?

¹⁸ Det forjættede land var så frodigt, grønt og smukt at blot omtalen af visse steder ville lede tankerne hen på paradislignende forhold. Det fremgår tydeligt af profetien i Esajas, kapitel 35, som fik en første opfyldelse da israelitterne vendte hjem fra Babylon. Esajas forudsagde: „[Ørkenen] skal visselig blomstre, ja endog juble med fryd og glade råb. Libanons herlighed skal gives den, Karmels og Sarons pragt. De vil komme til at se Jehovas herlighed, vor Guds pragt.“ (Esajas 35:2) Omtalen af Libanon, Karmel og Saron må have fremmanet et smukt og dejligt billede hos israelitterne.

19, 20. (a) Beskriv hvordan Sarons område så ud i fortiden. (b) Hvad er en af måderne hvorpå vi kan styrke vores håb om Paradiset?

¹⁹ Tag for eksempel Saron, som var en kystslette mellem Samarias bjerge og Det Store Hav, eller Middelhavet. (Se foto på side 10). Området var kendt for sin skønhed og frugtbarhed. Da sletten blev vandet af flere strømme, var den ideel til græsning, og i den nordlige ende af sletten var der store egeskove. (1 Krønikebog 27:29; Højsangen 2:1, fodnote; Esajas 65:10) Derfor var Esajas 35:2 en profeti om en genoprettelse og om et land der ville blomstre med pragt og blive som et paradis. Denne profeti pegede også frem til et glædebringende åndeligt paradis, i overensstemmelse med det Paulus senere fik et syn af. Endelig styrker denne profeti i forening med andre vores håb om et jordisk paradis for menneskeheden.