• Stol på Jehova under trængsler
    Esajas’ profeti — et lys for alle mennesker (Bind 1)

    • Kapitel ni

      Stol på Jehova under trængsler

      Esajas 7:1–8:18

      1. Hvorfor kan kristne i dag lære noget af at studere kapitlerne 7 og 8 i Esajas’ Bog?

      KAPITLERNE 7 og 8 i Esajas’ Bog stiller to personer, Esajas og Akaz, i kontrast til hinanden. De tilhørte begge et folk der var indviet til Jehova; begge havde fået et gudgivet hverv overdraget, den ene som profet, den anden som konge over Juda, og begge stod ansigt til ansigt med den samme trussel — en invasion i Juda af en overlegen fjendtlig hær. Men Esajas mødte denne trussel med tillid til Jehova, mens Akaz blev grebet af frygt. Hvorfor denne forskel? Da de kristne i dag også er omgivet af fjender, gør de klogt i at studere disse to kapitler i Esajas’ Bog for at se om der er noget de kan lære.

      En beslutning skal tages

      2, 3. Hvilket sammendrag begynder Esajas sin beretning med?

      2 Ligesom en kunstmaler der begynder på et nyt maleri, med nogle hurtige strøg skitserer sit billede på lærredet, sådan begynder Esajas sin beretning med nogle få sammenfattende ord der angiver begyndelsen og enden på de begivenheder han står i begreb med at berette om: „I de dage da Akaz, en søn af Jotam, en søn af Uzzija, var konge i Juda, drog Rezin, Arams konge — og Peka, Remaljas søn, Israels konge — op til Jerusalem for at føre krig imod det, men han var ikke i stand til at kæmpe imod det.“ — Esajas 7:1.

      3 Vi befinder os i det 8. århundrede før vor tidsregning. Akaz har efterfulgt sin far, Jotam, som konge over Juda. Arams konge, Rezin, og nordriget Israels konge, Peka, invaderer Juda, og deres hære farer hårdt frem. Til sidst belejrer de selve Jerusalem. Men belejringen vil slå fejl. (2 Kongebog 16:5, 6; 2 Krønikebog 28:5-8) Hvorfor? Det vil vi få at vide senere.

      4. Hvorfor er Akaz’ hjerte og hans folks hjerte fyldt med frygt?

      4 På et tidligere tidspunkt under krigen „blev det meddelt Davids hus og sagt: ’Aram har støttet sig til Efraim.’ Og hans hjerte og hans folks hjerte kom til at bæve som skovens træer bæver for vinden.“ (Esajas 7:2) Ja, Akaz og hans folk bliver grebet af frygt da de erfarer at aramæerne og israelitterne har sluttet sig sammen, og at deres hære i dette øjeblik befinder sig på Efraims (Israels) jord, kun to eller tre dagsmarcher fra Jerusalem!

      5. Hvilken lighed er der mellem Esajas og Guds folk i dag?

      5 Jehova siger til Esajas: „Gå nu ud for at møde Akaz, du og din søn Sjearjasjub, for enden af den øvre dams vandledning ved landevejen til vaskerimandens mark.“ (Esajas 7:3) Tænk engang! På et tidspunkt da kongen burde søge Guds profet for at bede om hans råd, må profeten gå ud og opsøge kongen! Men alligevel adlyder Esajas Jehova. På samme måde går Guds folk i dag beredvilligt ud for at finde dem der er blevet grebet af frygt på grund af denne verdens trængsler. (Mattæus 24:6, 14) Det er en stor glæde at se at der hvert år er hundredtusinder der tager imod forkynderne og griber fat i Jehovas hjælpende hånd.

      6. (a) Hvilket opmuntrende budskab overbringer profeten kong Akaz? (b) Hvordan er situationen i dag?

      6 Esajas finder Akaz uden for Jerusalems mur, hvor kongen som en forberedelse til den forventede belejring er i færd med at inspicere byens vandforsyning. Esajas overbringer ham Jehovas budskab: „Giv agt på dig selv og forhold dig rolig. Du skal ikke være bange, og lad heller ikke dit hjerte være forsagt på grund af disse to rygende brændestumper, på grund af Rezins og Arams og Remaljas søns glødende vrede.“ (Esajas 7:4) Da angriberne drog hærgende gennem Juda, havde deres vrede flammet som ild. Nu er de kun „to rygende brændestumper“. Akaz behøver ikke at frygte hverken Arams konge, Rezin, eller Israels konge, Peka, Remaljas søn. Noget tilsvarende gælder i vor tid. I århundreder har ledere i den såkaldt kristne verden udsat sande kristne for en brændende forfølgelse, men nu ligner kristenheden en brændeknude der er næsten udbrændt. Dens dage er talte.

      7. Hvorfor gav Esajas’ navn og hans søns navn grund til håb?

      7 På Akaz’ tid gav ikke alene Esajas’ budskab, men også betydningen af hans navn og af hans søns navn håb til dem der stolede på Jehova. Sandt nok befandt Juda sig i en farlig situation, men Esajas’ navn, der betyder „Jehovas frelse“, var et tegn på at Jehova ville sørge for en udfrielse. Jehova sagde at Esajas skulle tage sin søn Sjearjasjub, der betyder „kun en rest vil vende tilbage“, med sig til kongen. Selv når Juda rige til sidst faldt, ville Gud barmhjertigt føre en rest tilbage til landet.

      Mere end en krig mellem nationer

      8. Hvorfor er angrebet på Jerusalem mere end en krig mellem nationer?

      8 Gennem Esajas åbenbarer Jehova den strategi som Judas fjender vil følge. Her er hvad deres planer går ud på: „Lad os drage op mod Juda og rive det i stykker og bemægtige os det ved at bryde igennem; og lad os sætte en anden konge til at regere i dets midte, Tabeals søn.“ (Esajas 7:5, 6) Det aramaisk-israelitiske forbund har planer om at erobre Juda og erstatte Akaz, en efterkommer af David, med en som kongerne selv har valgt. Angrebet på Jerusalem er nu mere end en krig mellem nationer. Det er blevet en krig mellem Satan og Jehova. Hvordan det? Jo, Jehova Gud indgik i sin tid en pagt med kong David om at hans efterkommere skulle have kongemagten over Jehovas folk. (2 Samuel 7:11, 16) Hvilken triumf for Satan hvis han kunne sætte et andet kongedynasti på Jerusalems trone! Han kunne måske oven i købet forpurre at Davids slægtslinje ifølge Jehovas hensigt frembragte den evige arving, ’Fredsfyrsten’? — Esajas 9:6, 7.

      Jehovas kærlige forsikringer

      9. Hvilken forsikring burde indgyde Akaz mod og være til opmuntring for kristne i dag?

      9 Vil Arams og Israels plan lykkes? Nej. Jehova erklærer: „Det vil ikke stå fast og det vil ikke finde sted.“ (Esajas 7:7) Gennem Esajas siger Jehova at ikke alene vil belejringen af Jerusalem slå fejl, men „inden femogtres år vil Efraim blive knust så det ikke mere er et folk“. (Esajas 7:8) Ja, inden der er gået 65 år, vil Israel ikke længere eksistere som et folk.a Denne forsikring med dens specifikke tidsfrist burde indgyde Akaz mod. På samme måde får Guds folk i dag styrke ved at tænke på at den tid Satans verden har tilbage, snart er udløbet.

      10. (a) Hvordan kan sande kristne i dag efterligne Jehova? (b) Hvad tilbyder Jehova Akaz?

      10 Måske har vantroen kunnet læses i Akaz’ ansigt, for Jehova siger gennem Esajas: „Hvis ikke I har tro, kan I ikke holde stand.“ Og tålmodigt „talte Jehova igen til Akaz“. (Esajas 7:9, 10) Det er et godt eksempel! Når mange i dag ikke straks tager imod budskabet om Riget, kan vi efterligne Jehova og ’tale til dem igen’ på yderligere besøg. Jehova sagde så til Akaz: „Spørg om du må få et tegn fra Jehova din Gud; gør det dybt som Sheol eller gør det højt som det høje oventil.“ (Esajas 7:11) Akaz får lov til at bede om et tegn, og Jehova vil give det som en garanti for at han vil beskytte Davids hus.

      11. Hvilken forsikring ligger der i at Jehova siger „din Gud“?

      11 Læg mærke til at Jehova siger: ’Spørg om du må få et tegn fra din Gud.’ Jehova viser stor venlighed, for det er en kendt sag at Akaz tilbeder falske guder og følger vederstyggelige hedenske skikke. (2 Kongebog 16:3, 4) Men til trods herfor og til trods for Akaz’ frygt kalder Jehova stadig sig selv for Akaz’ Gud. Det er en forsikring til os om at Jehova ikke i hast forkaster nogen. Han rækker en hjælpende hånd til dem der har fejlet, eller hvis tro er blevet svag. Vil denne forsikring om Guds kærlighed få Akaz til at gribe Jehovas hånd?

      Fra tvivl til ulydighed

      12. (a) Hvilket hovmod giver Akaz udtryk for? (b) Hvem søger Akaz hjælp hos i stedet for at vende sig til Jehova?

      12 Akaz svarer trodsigt: „Jeg vil ikke spørge, og jeg vil ikke sætte Jehova på prøve.“ (Esajas 7:12) Grunden hertil er ikke at Akaz vil følge Lovens ord: „I må ikke sætte Jehova jeres Gud på prøve.“ (5 Mosebog 6:16) Det var den lov Jesus citerede da han blev fristet af Satan. (Mattæus 4:7) Nej, i Akaz’ tilfælde opfordrer Jehova ham til at vende om til den sande tilbedelse og tilbyder at styrke hans tro ved at give ham et tegn. Men Akaz foretrækker at søge beskyttelse andetsteds. Det er muligvis på dette tidspunkt han har sendt en stor sum penge til Assyrien for at søge hjælp mod fjenderne fra nord. (2 Kongebog 16:7, 8) Aramæernes og israelitternes hær har i mellemtiden omringet Jerusalem, og belejringen er begyndt.

      13. Hvilken forandring lægger vi mærke til i vers 13, og hvad betyder den?

      13 Med kongens mangel på tro i tanke siger Esajas: „Hør nu efter, Davids hus. Er det ikke nok for jer at trætte mennesker, siden I også vil trætte min Gud?“ (Esajas 7:13) Ja, Jehova kan blive træt af stadig trods. Læg mærke til at profeten nu siger „min Gud“, og ikke „jeres Gud“. En ildevarslende forandring! Da Akaz forkaster Jehova og vender sig til Assyrien, går han glip af en lejlighed til at genoprette det gode forhold til Gud. Lad os aldrig sætte vores gode forhold til Gud over styr og gå imod vores religiøse overbevisning for at opnå en midlertidig fordel!

      Tegnet Immanuel

      14. Hvordan viser Jehova at han er tro mod sin pagt med David?

      14 Jehova holder fast ved sin pagt med David. Der blev givet tilbud om et tegn, og der vil blive givet et tegn! Esajas fortsætter: „Jehova [vil] selv give jer et tegn: Se, den unge pige skal blive gravid, og hun føder en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel. Smør og honning spiser han ved den tid da han har viden til at vrage det onde og vælge det gode. For endnu inden drengen har viden til at vrage det onde og vælge det gode, vil det land for hvis to konger du nærer dyb rædsel, blive fuldstændig forladt.“ — Esajas 7:14-16.

      15. Hvilke to spørgsmål besvarer profetien om Immanuel?

      15 Her er godt nyt til enhver der frygter at de angribende konger vil gøre ende på den davidiske kongeslægt. „Immanuel“ betyder „med os er Gud“. Gud er med Juda, og han vil ikke tillade at hans pagt med David bliver fejet til side. Desuden får Akaz og hans folk at vide ikke alene hvad Jehova vil gøre, men også hvornår han vil gøre det. Før drengen Immanuel er gammel nok til at kende forskel på godt og ondt, vil de fjendtlige nationer være tilintetgjort. Og det holder stik!

      16. Hvorfor har Jehova muligvis ladet Immanuels identitet på Akaz’ tid stå hen i det uvisse?

      16 Bibelen siger intet om hvis barn Immanuel er. Men da barnet skal tjene som et tegn og Esajas senere siger at han og hans børn skulle være „som tegn“, er barnet muligvis en søn af profeten. (Esajas 8:18) Måske lader Jehova barnets identitet på Akaz’ tid stå hen i det uvisse for at samle senere generationers opmærksomhed om den større Immanuel. Hvem er det?

      17. (a) Hvem er den større Immanuel, og hvad betød hans fødsel? (b) Hvorfor kan Guds folk i dag sige „med os er Gud“?

      17 Uden for Esajas’ Bog forekommer navnet Immanuel kun én gang til i Bibelen, nemlig i Mattæus 1:23. Jehova inspirerede Mattæus til at anvende profetien om Immanuels fødsel på Jesus, den retmæssige arving til Davids trone. (Mattæus 1:18-23) Den første Immanuels fødsel var et tegn på at Gud ikke havde svigtet Davids hus. På samme måde var den større Immanuels, Jesu, fødsel et tegn på at Gud ikke havde svigtet menneskene og sin pagt med Davids hus om kongedømmets trone. (Lukas 1:31-33) Da Guds ypperste sendebud nu befandt sig blandt menneskene, kunne Mattæus virkelig sige ’med os er Gud’. I dag er Jesus indsat som konge i himmelen, og han er med sin menighed på jorden. (Mattæus 28:20) Guds folk har derfor yderligere grund til frimodigt at erklære: „Med os er Gud!“

      Flere følger af manglende troskab

      18. (a) Hvorfor virker Esajas’ næste ord skræmmende på hans tilhørere? (b) Hvordan vil begivenhederne snart tage en ny vending?

      18 Skønt Esajas’ foregående ord er trøsterige, virker den næste udtalelse skræmmende på hans tilhørere: „Over dig og over dit folk og over din faders hus vil Jehova bringe dage som der ikke har været siden den dag Efraim vendte sig bort fra Juda — Assyriens konge.“ (Esajas 7:17) Ja, ulykken vil komme, og det vil ske ved Assyriens konges hånd. Udsigten til at blive underlagt assyrerne, som var berygtede for deres grusomhed, må have givet Akaz og hans folk mange søvnløse nætter. Akaz’ ræsonnement har været at Assyriens venskab, som han havde tilkøbt sig, ville befri ham for Israel og Aram. Assyriens konge ville rigtigt nok efterkomme Akaz’ bøn om hjælp ved at angribe Israel og Aram. (2 Kongebog 16:9) Og det er sandsynligvis grunden til at Peka og Rezin blev tvunget til at hæve belejringen af Jerusalem. Det aramaisk-israelitiske forbund var ikke i stand til at indtage Jerusalem. (Esajas 7:1) Men nu fortæller Esajas sine forfærdede tilhørere at Assyrien, hvis beskyttelse de håbede på, vil undertrykke dem! — Jævnfør Ordsprogene 29:25.

      19. Hvilken advarsel til kristne i dag indeholder dette historiske drama?

      19 Denne beretning om de historiske begivenheder dengang indeholder en advarsel til kristne i dag. Når man bliver udsat for pres, kan man blive fristet til at tilsidesætte kristne principper og derved lade Jehovas beskyttelse ude af betragtning. Dette er meget kortsynet, og det kan være skæbnesvangert, hvilket fremgår af Esajas’ næste ord. Profeten beskriver herefter hvad den assyriske invasion ville medføre for landet og folket.

      20. Hvem er „fluerne“ og „bierne“, og hvad vil de gøre?

      20 Esajas’ beskrivelse består af fire dele som hver især forudsiger hvad der vil ske „på den dag“ — det vil sige den dag da Assyrien angriber Juda. „På den dag vil Jehova fløjte efter fluerne som er ved den yderste ende af Ægyptens Nilkanaler, og efter bierne som er i Assyriens land, og de skal komme og slå sig ned, alle sammen, i de dybe regnflodsdale og i klippebjergenes kløfter og i alle tornekrattene og på alle vandingsstederne.“ (Esajas 7:18, 19) Ægyptens og Assyriens hære vil komme som sværme af fluer og bier og styre lige mod det forjættede land. Det vil ikke være en forbigående invasion. „Fluerne“ og „bierne“ vil slå sig ned og hærge landet ud i de fjerneste kroge.

      21. Hvordan vil Assyriens konge være som en barberkniv?

      21 Esajas fortsætter: „På den dag vil Jehova ved hjælp af en lejet barberkniv fra egnen omkring Floden, ja ved hjælp af Assyriens konge, barbere hovedet og føddernes hår, og også skægget river den bort.“ (Esajas 7:20) Her nævnes kun Assyrien, som er den største trussel. Akaz har lejet Assyriens konge til at „barbere“ Aram og Israel. Men denne ’lejede barberkniv’ fra egnen omkring Eufratfloden vil også komme imod Judas ’hoved’ og barbere både håret og skægget af!

      22. På hvilken måde viser Esajas hvad resultatet af den forestående assyriske invasion vil blive?

      22 Hvad bliver resultatet? „På den dag vil en mand holde en ung ko fra kvæghjorden og to får i live. Og på grund af den overflod af mælk der ydes, spiser han smør; for smør og honning spiser enhver der er levnet i landet.“ (Esajas 7:21, 22) Når assyreren har ’barberet’ landet, vil der være så få indbyggere tilbage at der vil være mad nok blot ved hjælp af et lille antal dyr. Man spiser „smør og honning“, intet andet — ingen vin, intet brød, ingen andre hovednæringsmidler. For at vise hvor øde landet bliver, siger Esajas tre gange at hvor der plejede at være værdifuld, frugtbar jord, vil der nu være tornebuske og ukrudt. De som vover sig ud på landet, har brug for ’pile og bue’ for at kunne beskytte sig mod vilde dyr der lurer i krattet. Og marker som før var luget, bliver nu trådt ned af okser og får. (Esajas 7:23-25) Denne profeti begyndte allerede at få sin opfyldelse på Akaz’ tid. — 2 Krønikebog 28:20.