Hovedpunkter fra Esajas’ Bog — 2. del

ESAJAS udfører trofast sin opgave som profet. De profetiske budskaber han har rettet mod tistammeriget Israel, er allerede gået i opfyldelse. Nu har han mere at sige om Jerusalems fremtid.

Byen Jerusalem vil blive ødelagt, og dens indbyggere vil blive taget til fange. Ødelæggelsen vil dog ikke være permanent. Efter et stykke tid vil den sande tilbedelse blive genoprettet. Det er hovedbudskabet i Esajas 36:1– 66:24.a

„SE! DE DAGE KOMMER“

(Esajas 36:1–39:8)

I kong Ezekias’ 14. regeringsår (732 f.v.t.) bliver Juda invaderet af assyrerne. Jehova lover at han vil forsvare Jerusalem. Truslen om invasion forsvinder da en af Jehovas engle dræber 185.000 assyriske soldater.

Ezekias bliver syg. Jehova besvarer hans bøn, helbreder ham og føjer 15 år til hans liv. Da Babylons konge sender nogle udsendinge til Ezekias for at lykønske ham med hans helbredelse, viser Ezekias dem meget uklogt alle sine skatte. Esajas overbringer følgende budskab fra Jehova til Ezekias: „Se! De dage kommer da alt hvad der er i dit hus og som dine forfædre har oplagret frem til denne dag, skal bringes til Babylon.“ (Esajas 39:5, 6) Lidt over 100 år senere går profetien i opfyldelse.

„DET VIL BLIVE GENOPBYGGET“

(Esajas 40:1–59:21)

Umiddelbart efter at have forudsagt at Jerusalem ville blive ødelagt og jøderne ført i fangenskab i Babylon, fremsætter Esajas profetier om genoprettelse. (Esajas 40:1, 2) „Det [Jerusalem] vil blive genopbygget,“ siges der i Esajas 44:28. De babyloniske gudebilleder vil blive båret væk som byrder på lastdyr. (Esajas 46:1) Babylon vil blive ødelagt. Alt dette går i opfyldelse to hundrede år senere.

Jehova vil sætte sin tjener som „et lys for nationerne“. (Esajas 49:6) Den babyloniske ’himmel’, eller herskerklasse, vil blive ’opløst som røg’, og Babylons indbyggere „vil dø som myg“; men den ’fangne Zions datter vil fri sig for båndene om sin hals’. (Esajas 51:6; 52:2) Jehova siger til dem der kommer til ham og vil høre: „Jeg vil slutte en varig pagt med jer om de pålidelige beviser på loyal hengivenhed mod David.“ (Esajas 55:3) Så længe folket levede i overensstemmelse med Guds retfærdige krav, ville ’Jehova være deres største glæde’. (Esajas 58:14) At øve misgerninger ville derimod ’skille dem fra deres Gud’. — Esajas 59:2.