• Løftet om en fredsfyrste
    Esajas’ profeti — et lys for alle mennesker (Bind 1)

    • De vendte sig til dæmonerne

      4, 5. Hvordan var forholdene på Esajas’ tid, og hvad vendte nogle sig til?

      4 Esajas’ samtidige befandt sig på grund af deres ulydighed i en beklagelig åndelig tilstand, et veritabelt åndeligt og moralsk mørke. Selv i det sydlige rige, Juda, hvor Guds tempel lå, var der ingen fred. Judas befolkning var som følge af sin troløshed truet af en assyrisk invasion, og der var vanskelige tider i vente. Hvor skulle de søge hjælp? Sørgeligt nok vendte mange sig til Satan, ikke til Jehova. Det vil dog ikke sige at de påkaldte Satan ved navn. Som kong Saul i sin tid gjorde, vendte de sig til spiritisme. De søgte en løsning på deres problemer ved at prøve at komme i forbindelse med de døde. — 1 Samuel 28:1-20.

      5 Nogle opfordrede ligefrem andre til at gøre det. Esajas peger på dette frafald med ordene: „Og hvis de siger til jer: ’Henvend jer til åndemedierne eller til dem der har en spådomsånd, som hvisker og mumler,’ er det da ikke til sin Gud at et folk skulle henvende sig? Skulle man henvende sig til de døde for de levendes skyld?“ (Esajas 8:19) Åndemedier kan føre mennesker bag lyset ved at ’hviske og mumle’. Disse lyde, der tilskrives de afdødes ånder, kan frembringes af et åndemedium der gør brug af samme metode som en bugtaler. Men det kan også være en dæmon der giver sig ud for at være den afdøde selv, sådan som det åbenbart var tilfældet da Saul rådspurgte kvinden i Endor. — 1 Samuel 28:8-19.

      6. Hvorfor var det især forkasteligt at nogle havde taget deres tilflugt til spiritisme?

      6 Alt dette foregik i Juda selv om Jehova havde forbudt spiritisme. Ifølge Moseloven var det en overtrædelse der skulle straffes med døden. (3 Mosebog 19:31; 20:6, 27; 5 Mosebog 18:9-12) Hvorfor begik et folk der var Jehovas særlige ejendom, en så alvorlig synd? Fordi det havde forkastet Jehovas lov og vejledning og var blevet „forhærdet ved syndens bedragende magt“. (Hebræerne 3:13) Judæernes hjerte var blevet „ufølsomt ligesom fedt“, og de havde fjernet sig fra deres Gud. — Salme 119:70.a

      7. Hvordan gør mange i vor tid som israelitterne på Esajas’ tid, og hvordan bliver deres fremtid hvis de ikke vender om?

      7 Måske ræsonnerede de: ’Til hvad nytte er Jehovas lov når vi står lige over for at blive angrebet af assyrerne?’ De ønskede en hurtig og nem løsning på deres situation og ville ikke vente på at Jehova lod sin vilje ske. I vor tid er der også mange der ignorerer Jehovas lov og opsøger åndemedier, rådfører sig med horoskoper eller gør brug af andre former for okkultisme for at løse deres problemer. Men at de levende søger svar hos de døde, er lige så latterligt i dag som det var dengang. De der bliver ved med at øve sådanne ting, vil få samme lod som ’morderne og de utugtige og afgudsdyrkerne og alle løgnerne’. De vil ikke have udsigt til noget fremtidigt liv. — Åbenbaringen 21:8.

      Guds ’lov og vidneerklæring’

      8. Hvad er den ’lov’ og ’vidneerklæring’ som vi i dag må gå til for at få vejledning?

      8 Jehovas lov med dens forbud mod spiritisme og dens andre befalinger var ikke skjult i Juda. Den var blevet nedskrevet og bevaret. I dag er Guds ord fuldført og tilgængeligt i skreven form. Det er Bibelen, som ikke blot indeholder en samling guddommelige love og forskrifter, men også er en beretning om hvad Gud har gjort ned gennem tiden i forbindelse med sit folk. Denne bibelske beretning om Guds gerninger udgør en vidneerklæring, et vidneudsagn, der oplyser os om Jehovas personlighed og egenskaber. Hvor skulle israelitterne søge vejledning i stedet for at rådføre sig med de døde? Esajas svarer: „Til loven og til vidneerklæringen!“ (Esajas 8:20a) Ja, de der søgte sand oplysning, skulle gå til Guds skrevne ord.

      9. Har det nogen værdi at citere Bibelen hvis man ikke vender om fra sine onde gerninger?

      9 Nogle israelitter som eksperimenterede med spiritisme, ville måske foregive at de respekterede Guds skrevne ord. Men det var en falsk, hyklerisk påstand. Esajas siger: „Visselig, de vil blive ved med at sige hvad der stemmer med denne udtalelse, som ikke har daggryets lys.“ (Esajas 8:20b) Hvilken udtalelse tænkte Esajas på? Måske udtalelsen: „Til loven og til vidneerklæringen!“ Måske henviste nogle frafaldne israelitter til Guds ord, ligesom nogle frafaldne og andre i dag henviser til Bibelen. Men det var kun tomme ord som ikke førte til noget „daggryets lys“, til nogen oplysning fra Jehova, hvis deres ord ikke blev efterfulgt af gerninger som var i overensstemmelse med Jehovas vilje, og hvis de ikke opgav deres spiritistiske handlinger.b

      „Ikke hunger efter brød“

      10. Hvad var judæerne plaget af fordi de havde forkastet Jehova?

      10 Ulydighed mod Jehova fører til åndeligt mørke. (Efeserne 4:17, 18) Judæerne var blevet blinde i åndelig henseende. De havde ingen forståelse. (1 Korinther 2:14) Esajas beskriver deres tilstand på denne måde: „Den enkelte skal gå gennem landet, betrængt og sulten.“ (Esajas 8:21a) På grund af folkets troløshed — især under kong Akaz’ regering — var Judas eksistens som en uafhængig stat truet. Landet var omgivet af fjender. Den assyriske hær angreb den ene by efter den anden i Juda. Fjenden lagde landet øde, og der var mangel på føde. Mange var ’betrængte og sultne’. Men landet var også plaget af en anden form for sult. Nogle årtier før havde Amos profeteret: „’Se! Der kommer dage,’ lyder den suveræne Herre Jehovas udsagn, ’da jeg sender hunger i landet, ikke hunger efter brød og ikke tørst efter vand, men efter at høre Jehovas ord.’“ (Amos 8:11) Juda led nu den åndelige hungers kvaler!

      11. Ville judæerne tage ved lære af den tugt de fik?

      11 Ville judæerne tage ved lære af dette og vende om til Jehova? Ville de vende sig fra spiritisme og afgudsdyrkelse og vende tilbage „til loven og til vidneerklæringen“? Jehova forudså deres reaktion: „Fordi han er sulten og harmes, vil han nedkalde ondt over sin konge og over sin Gud, og han vil kigge opad.“ (Esajas 8:21b) Ja, mange ville give deres jordiske konge skylden for den situation de var kommet i. Nogle ville endda tåbeligt give Jehova skylden for deres ulykke. (Jævnfør Jeremias 44:15-18.) I dag reagerer mange på samme måde. De giver Gud skylden for begivenheder der er forårsaget af menneskers ondskab.

      12. (a) Hvad havde det ført til at judæerne havde vendt sig bort fra Gud? (b) Hvilke vigtige spørgsmål melder sig?

      12 Ville judæerne opnå fred ved at nedkalde ondt over Gud? Nej. Esajas siger profetisk: „Ud over jorden vil han spejde, og se! kval og mørke, dunkelhed, vanskelige tider og mulm uden klart lys.“ (Esajas 8:22) Efter at have vendt øjnene mod himmelen for at dadle Gud vendte de blikket mod jorden igen, hvor udsigterne kun var mørke. Det havde ført til ulykke at de havde vendt sig bort fra Gud. (Ordsprogene 19:3) Men hvad med de løfter som Gud havde givet Abraham, Isak og Jakob? (1 Mosebog 22:15-18; 28:14, 15) Ville Jehova ikke opfylde dem? Ville assyrerne eller en anden stormagt gøre ende på det kongedynasti der var blevet lovet Juda og David? (1 Mosebog 49:8-10; 2 Samuel 7:11-16) Ville israelitterne være dømt til for evigt at forblive i mørke?