Hvor mange „Esajas’er“?

7. Hvordan har mange forskere betvivlet at Esajas har skrevet den bog der bærer hans navn, og hvad er grunden?

⁷ At Esajas’ Bog gør krav på at være profetisk, er en af de ting der har fået mange forskere til at betvivle at hele bogen er skrevet af Esajas. De hævder at den sidste del af bogen må være skrevet af en der levede i det 6. århundrede før vor tidsregning, enten under eller efter landflygtigheden i Babylon. De hævder at profetierne om Judas ødelæggelse må være skrevet efter deres opfyldelse, og at de altså slet ikke er forudsigelser. De gør også opmærksom på at Esajas’ Bog efter kapitel 40 taler som om Babylon var den dominerende verdensmagt, og at israelitterne var i fangenskab i Babylon. Derfor hævder de at den der skrev sidste del af Esajas’ Bog, må have gjort det på den tid da dette fandt sted, altså i det 6. århundrede før vor tidsregning. Er der noget solidt grundlag for denne påstand? Nej!

8. Hvornår begyndte man at betvivle at Esajas havde skrevet hele Esajas’ Bog, og hvordan har denne opfattelse bredt sig?

⁸ Det var først i det 12. århundrede efter vor tidsregning at man begyndte at betvivle at Esajas var den egentlige skribent. Den der gav anledning til det, var den jødiske bibelkommentator Abraham Ibn Ezra. Herom siger Encyclopaedia Judaica: „I sin kommentar til Esajas anfører [Abraham Ibn Ezra] at anden halvdel af bogen, fra kapitel 40, er skrevet af en profet der levede under landflygtigheden i Babylon og i tiden kort efter hjemkomsten til Zion.“ I løbet af det 18. og 19. århundrede blev Ibn Ezras synspunkter antaget af flere lærde, deriblandt den tyske teolog Johann Christoph Döderlein, hvis eksegetiske værk om Esajas’ Bog udkom i 1775, med en 2. udgave i 1789. New Century Bible Commentary siger: „Alle forskere undtagen de mest konservative har nu accepteret den hypotese som blev fremsat af Döderlein . . . at profetierne i Esajas’ Bog, kapitlerne 40-66, ikke er udtalt af profeten Esajas i det 8. århundrede, men stammer fra en senere tid.“

9. (a) Hvordan har man dissekeret Esajas’ Bog? (b) Hvordan er resultatet af hele denne opsplitning af Esajas’ Bog blevet beskrevet?

⁹ Men spørgsmålet om hvem der har skrevet Esajas’ Bog, standsede ikke her. Teorien om „en anden Esajas“ — en Deuterojesaja — affødte den tanke at der også var tale om en tredje skribent.a Esajas’ Bog blev derefter dissekeret yderligere med det resultat at kapitel 15 og 16 tilskrives en ukendt profet, og at der sættes spørgsmålstegn ved hvem der har skrevet kapitlerne 23-27. Yderligere hævdes det at Esajas ikke kan have skrevet de ord man finder i kapitel 34 og 35. Hvorfor ikke? Fordi de har stor lighed med det man finder i kapitlerne 40-66, som man allerede har tilskrevet en anden end profeten Esajas fra det 8. århundrede! Meget rammende sammenfatter bibelkommentatoren Charles C. Torrey resultatet af hele denne opsplitning således: „Den engang så ’store profet’ er svundet ind til at blive en ganske ubetydelig person som nu ligger næsten begravet under mængden af brudstykkerne af hans bog.“ Det er dog ikke alle forskere der er enige om at give Esajas’ Bog en så hård medfart.

Vidnesbyrd om én skribent

10. Giv et eksempel på hvordan ensartethed i udtryksformen vidner om at der kun er én person der har skrevet Esajas’ Bog.

¹⁰ Der er stærke grunde der taler for at Esajas’ Bog kun er én persons værk. Én række vidnesbyrd drejer sig om ensartethed i udtryksformen. For eksempel findes udtrykket „Israels Hellige“ 12 gange i kapitlerne 1-39 og 13 gange i kapitlerne 40-66, men kun 6 gange i den øvrige del af De Hebraiske Skrifter. Den gentagne brug af dette ellers sjældne udtryk vidner om at der er tale om den samme skribent.

11. Hvilke lighedspunkter er der mellem kapitlerne 1-39 og kapitlerne 40-66 i Esajas’ Bog?

¹¹ Der er andre lighedspunkter mellem kapitlerne 1-39 og kapitlerne 40-66 i Esajas’ Bog. I begge afsnit gøres der hyppigt brug af de samme karakteristiske billedlige udtryk, som for eksempel en kvinde der har fødselsveer, og „vej“, „banet vej“ eller „landevej“.b Også ordet „Zion“ bruges hyppigt. Det forekommer 29 gange i kapitlerne 1-39 og 18 gange i kapitlerne 40-66. Ja, det forekommer oftere i Esajas’ Bog end i nogen anden bog i Bibelen! Som The International Standard Bible Encyclopedia gør opmærksom på, „sætter disse ord og udtryk et personlighedspræg på bogen som det er svært at forklare“ hvis den var skrevet af to, tre eller flere forskellige personer.

12, 13. Hvordan fremgår det af De Kristne Græske Skrifter at Esajas’ Bog er skrevet af kun én person?

¹² Det stærkeste bevis på at Esajas’ Bog er skrevet af kun én person, finder man i de inspirerede Kristne Græske Skrifter. Her ser man tydeligt at det første århundredes kristne havde den opfattelse at Esajas var ene om at have skrevet bogen. Lukas fortæller for eksempel om en ætiopisk embedsmand der sad og læste et stykke i Bibelen, en passage som nu findes i Esajas 53, netop i den del som nutidens bibelkritikere tilskriver Deuterojesaja. Men Lukas siger at ætiopieren „læste højt af profeten Esajas“. — Apostelgerninger 8:26-28.

¹³ Et andet eksempel er Mattæus, der i sit evangelium forklarer hvordan Johannes Døber opfyldte de profetiske ord der nu findes i Esajas 40:3. Hvem tilskriver Mattæus denne profeti? En ukendt Deuterojesaja? Nej, han siger slet og ret „profeten Esajas“.c (Mattæus 3:1-3) Ved en lejlighed læste Jesus de ord højt som vi nu finder i Esajas 61:1, 2. I sin beretning herom siger Lukas: „Så rakte man ham profeten Esajas’ skriftrulle.“ (Lukas 4:17) I sit brev til menigheden i Rom henviser Paulus til både den første og den sidste del af Esajas’ Bog, men han ikke så meget som antyder at der skulle være tale om mere end én person der har skrevet bogen. (Romerne 10:16, 20; 15:12) Det fremgår heraf at det første århundredes kristne ikke mente at der stod to, tre eller flere skribenter bag Esajas’ Bog.

14. Hvordan modbeviser Dødehavsrullerne påstanden om at der var flere Esajas’er?

¹⁴ Vi kan også henvise til Dødehavsrullerne — gamle håndskrifter hvoraf mange er fra før Jesu tid. Et af disse håndskrifter, Esajasrullen, stammer fra det 2. århundrede før vor tidsregning og modbeviser påstanden om at en Deuterojesaja har skrevet den del der begynder med kapitel 40. Hvordan kan man se det? I dette gamle håndskrift begynder det vi nu kalder kapitel 40, på sidste linje i en spalte, mens sætningen fuldføres i næste spalte. Afskriveren har tydeligvis ikke haft kendskab til nogen formodet „anden Esajas“ eller deling af bogen på dette sted.

15. Hvad siger den jødiske historiker Flavius Josefus fra det første århundrede om Esajas’ profetier om Kyros?

¹⁵ Endelig har vi fra det første århundrede den jødiske historiker Flavius Josefus’ vidnesbyrd. Han siger ikke alene at profetierne om Kyros i Esajas’ Bog er skrevet i det 8. århundrede før vor tidsregning, men også at Kyros havde kendskab til dem. Josefus skriver: „Dette vidste Kyros fordi han havde læst det i den profetiske bog som Esajas havde efterladt sig to hundrede og ti år tidligere.“ Kendskabet til disse profetier har måske oven i købet medvirket til at Kyros gav jøderne lov til at rejse tilbage til deres hjemland, for Josefus skriver at Kyros „blev grebet af et stærkt og ambitiøst ønske om at gøre det der stod skrevet“. — Jewish Antiquities, XI, kapitel 1, paragraf 2.

16. Hvad kan der siges om den påstand at Babylon i den sidste del af Esajas’ Bog beskrives som den dominerende verdensmagt?

¹⁶ Som tidligere nævnt påpeger mange bibelkritikere at Babylon fra og med kapitel 40 beskrives som den dominerende verdensmagt, og at israelitterne omtales som var de allerede i landflygtighed. Tyder det ikke på at skribenten levede i det 6. århundrede før vor tidsregning? Ikke nødvendigvis. Allerede før kapitel 40 i Esajas’ Bog beskrives Babylon som verdensmagten. For eksempel kaldes Babylon i Esajas 13:19 for „rigernes pryd“, eller „det skønneste af alle riger“, som Today’s English Version gengiver det. Disse udtryk er klart profetiske, for Babylon blev ikke den dominerende verdensmagt før hundrede år senere. Dette såkaldte problem „løses“ af én bibelkritiker ved at han simpelt hen affærdiger Esajas 13 som værende en anden skribents værk! I virkeligheden er det i Bibelens profetier ganske almindeligt at omtale fremtidige begivenheder som om de allerede havde fundet sted. Dette stilistiske virkemiddel understreger meget effektivt at en profeti med sikkerhed vil blive opfyldt. (Åbenbaringen 21:5, 6) Ja, kun den Gud som alene kan fremsætte sand profeti, kan sige: „Nu forkynder jeg nye ting. Før de spirer frem, lader jeg jer høre om dem.“ — Esajas 42:9.

En bog med pålidelige profetier

17. Hvordan kan den ændrede stil i Esajas’ Bog fra kapitel 40 og fremefter forklares?

¹⁷ Hvilken konklusion kommer vi til på grundlag af de vidnesbyrd der er nævnt i det foregående? At Esajas’ Bog er skrevet af én inspireret skribent. Hele bogen er ned igennem tiden blevet overleveret som et enkelt værk, ikke som to eller flere. Det er sandt, som nogle måske vil anføre, at stilen i Esajas’ Bog er lidt anderledes fra kapitel 40 og fremefter. Men her må vi huske at Esajas’ profetgerning strakte sig over ikke mindre end 46 år. I den tid må man forvente at indholdet af hans budskab og hans måde at udtrykke det på ville ændre sig. Den opgave han fik overdraget af Gud, bestod ikke blot i at han skulle overbringe strenge domsbudskaber og advarsler. Han skulle også overbringe Jehovas ord: „Trøst, trøst mit folk.“ (Esajas 40:1) Det ville være til stor trøst for Guds pagtsfolk at få løfte om at skulle vende tilbage til hjemlandet efter 70 års landflygtighed.