Lys til fjerne egne af Bolivia
NORD og øst for Bolivias knejsende bjerge breder der sig et frodigt, tropisk lavland. Det gennemskæres af rivende floder som slynger sig gennem jungle og pampas. Hvordan er det at forkynde den gode nyhed om Riget i disse fjerne egne?
Forestil dig at du sidder i en stor kano, en udhulet træstamme, forsynet med påhængsmotor. Seks heltidstjenere fra Trinidad, en by i El Beni-distriktet i Bolivia, har prøvet dette. De havde planlagt en forkyndertur til bebyggelserne langs floderne, som aldrig før var blevet nået med ’den gode nyhed om Riget’. (Mattæus 24:14) Efter at have pløjet sig gennem et langt stykke med glitrende vand, søgte de ned ad et smalt vandløb med kurs mod Mamoré-floden.
En i gruppen fortæller: „Kort før vi nåede Mamoré opdagede vi at den sidste del af vandløbet var tørlagt. Da vi steg ud af båden sank vi i mudder til lårene! Min kone mistede sine sko da hun forsøgte at komme fri. Men med forbipasserendes hjælp lykkedes det os at trække den tunge kano fri af mudderet og op på mere fast grund. Efter to timers hårdt slid nåede vi Mamoré.
For motorkraft sejlede vi derefter stille og roligt op ad floden, hvis stejle bredder var dækket af tæt tropisk plantevækst. Ved lyden af motoren gled store skildpadder ned fra de flydende træstammer mens yndefulde delfiner nu og da sprang op af vandet. Pludselig så vi på bredden en røgsøjle stige op fra et bål der var tændt for at holde insekter på afstand. Her ville vi gøre vort første ophold. Efter at have fortøjet kanoen mellem et virvar af grene, talte vi med de venlige mennesker om velsignelserne under det kommende gudsrige. Som tak gav de os frugt og æg med på vejen.
I dagens løb lagde vi til flere steder for at så sandhedens sæd. Da vi nåede til San Antonio var mørket faldet på. Landsbyboerne var gået til ro. Men da det rygtedes at der ville blive vist en film, begyndte lamperne at blive tændt. Med hestevogn blev vores udstyr hentet ind til byen. Mange kendte Jehovas vidner, både personligt og fra film.
Næste dag besøgte vi nye bebyggelser. På en høj skrænt vaskede nogle kvinder tøj, ja selv et barn, i store skildpaddeskjolde. De havde aldrig før hørt vores budskab fra Bibelen. Et sted sprang små fisk højt op over vandet lige ved siden af båden, og mange landede indenbords. Efter filmforevisningen fik vi derfor stegt fisk før vi gik i seng. På turen blev der spredt mange publikationer i denne fjerne egn, og vi var glade for at mange for første gang fik den gode nyhed at høre.“ — Jævnfør Romerbrevet 15:20, 21.
Vidnesbyrd om englenes ledelse
Forestil dig at du får til opgave at finde frem til en bestemt person i en by på 12.000 indbyggere som du aldrig før har været i. Du ved kun lidt om vedkommende bortset fra navnet. Denne opgave fik to heltidsforkyndere som kom til Guayaramerín i håb om at finde en dame som havde studeret Bibelen og overværet møderne i den by hvor hun tidligere boede. Da pionerparret var blevet installeret besluttede de at spadsere ned til plazaen. Her var der et mylder af mennesker som enten sad ved borde og spiste eller blot sad og sludrede. Næsten med det samme kom der en mand hen til parret og begyndte at snakke. De spurgte ham om han kendte den kvinde de søgte. „Nej,“ sagde han, „men min svigermoder er et af Jehovas vidner.“ Eftersom de havde fået at vide at der ikke var nogen forkyndere i den by, troede de at han tog fejl.
Men næste dag besøgte de den ældre dame, som var sengeliggende på grund af et brækket ben. „Jeg er et af Jehovas vidner, men jeg er ikke døbt endnu,“ sagde hun. Da hun blev spurgt hvem der havde lært hende sandheden at kende, pegede hun på et billede af sit barnebarn på væggen og sagde: „Det har hun.“ De troede knap deres egne øjne! Det var den unge kvinde de ledte efter! „Hvorfor sagde Deres svigersøn så at han ikke kendte hende?“ spurgte de. „Jo, for hun er gift nu, og han kender kun hendes giftenavn,“ svarede hun. Barnebarnet var midlertidigt bortrejst, men der blev oprettet et brevstudium med hende. Både hun og hendes bedstemoder gjorde fremskridt og blev døbt. Deres hjem har tjent som rigssal for en voksende menighed, og den unge kvinde har som heltidsforkynder ledet mange til Jehovas organisation.
Forkyndelse i regnskoven
Forestil dig nu at du lander med et fly på en græsklædt landingsbane ved San Joaquín, dybt inde i hjertet af den bolivianske regnskov. Du føler dig en smule beklemt ved tanken om den mystiske sygdom som to år tidligere kostede en femtedel af byens befolkning livet.
Pionerparret fra Trinidad havde allerede mærket den lokale gæstfrihed før de landede. Broderen fortæller: „På grund af en bibelsk samtale under flyveturen var vi blevet indbudt til at bo gratis i et privat hjem. Vores værter lavede endda mad til os for en billig penge, så vi helt kunne hellige os forkyndelsen. Kort efter ankomsten fik vi besked på straks at melde os på militærkasernen. Da den ansvarshavende hørte at vi var Jehovas vidner og ikke revolutionære, viste han usædvanlig stor interesse og købte en bibel og flere bibelske publikationer. Desuden tegnede han abonnement på Vagttårnet og Vågn op! Efter dette lyttede næsten alle i landsbyen opmærksomt til Bibelens løfter om fuldkommen sundhed i en nær fremtid.“ — Åbenbaringen 21:4.
Fire heltidsforkyndere ønskede at tage fra San Joaquín til San Ramón, men det eneste til rådighed stående transportmiddel var oksekærre. De brugte bogkartonerne som sæder. Men kartonerne gik hurtigt ud af facon når kærren skramlede af sted på sine store træhjul. Den hoppede så meget at selv nogle medbragte høns blev køresyge.
Efter ti timers sneglefart gennem underskoven hørte sporet op. Dagen var ved at gå på hæld. Kusken forskrækkede rejseselskabet ved at sige: „Jeg tror vi er faret vild!“ De var allerede begyndt at spekulere på hvordan de skulle kunne tilbringe natten i underskoven som myldrede med slanger og farlige vilde dyr, da kusken tilføjede: „Bare rolig. Dyrene har gået vejen før.“ Ja, dyrene fandt vej. En time senere var de i San Ramón!
Her tilbragte forkynderne også mange dage med at forkynde om det kommende paradis for mennesker som aldrig før havde hørt budskabet. Der var ingen lokale forkyndere, men nu skete der noget som rådede bod på dette.
En katolsk missionær havde nemlig fulgt forkynderne da de gik fra dør til dør. På en eller anden måde krydsedes deres veje, og pludselig befandt hun sig i et af de huse de kom til. Overrasket over hendes venlighed forærede de hende bogen Sandheden der fører til evigt liv. Men da hun ikke selv var videre interesseret gav hun den til sin svigerinde, som slugte hvert ord, fik studium og senere blev en døbt forkynder.
Oprivende flodrejser
Forestil dig nu at du sidder ved roret på en flodbåd og skal navigere igennem den brusende flod med skjulte klipper, mudderbanker, træstammer og vældige strømhvirvler. Desuden vrimler vandet med piratfisk, elektriske ål og pilrokker. Disse udfordringer kommer brødrene i Riberalta ud for når de skal forkynde for befolkningen langs floderne.
For at nå ud til de isolerede steder byggede de en flodbåd som de kaldte Luz de los Ríos (Flodernes lys). Under kreds- og områdetilsynsmandens besøg besluttede man at tage ud på den første tur. Alt gik glat, lige indtil bådens tag hang fast i en trækrone. En stærk strøm drev båden hen imod et væltet træ. Som var det et sværd gennemborede en afbrækket gren den ene side af båden og havde nær spiddet områdetilsynsmandens kone! Båden tog vand ind og kæntrede, så passagererne blev kastet ud i den rivende flod. Områdetilsynsmanden og hans kone kunne ikke svømme! De andre reddede dem imidlertid i land. Men flodbåden var væk. Først nogle dage senere blev den fundet — fem kilometer længere nede ad floden. Hele lasten, deriblandt 20 kartoner med publikationer, var gået tabt.
Den Bolivianske Marine hjalp med at bjærge båden, og efter ugers reparation kunne den genoptage sin jomfrurejse. Denne gang begyndte turen med uvejr og motorproblemer.
Det første sted brødrene lagde til, blev de mødt af en gruppe evangelister som spottende sagde: „Jeres lille båd egner sig ikke til denne flod!“ Lysbilledforestillingen måtte aflyses på grund af en defekt generator. Da forkynderne drog videre fandt de ud af at flodbåde udstyret med højttalere havde advaret mod tilrejsende „falske profeter“. Det var tydeligvis evangelisterne der havde været på spil. Men dette vakte blot folks nysgerrighed.
Skønt besøget havde sat en stopper for propagandaen fra de virkelige falske profeter, var brødrene anspændte, for de havde stadig 21 dages rejse foran sig før de nåede Fortaleza.
Undervejs forkyndte de for en stammehøvding. Han lyttede interesseret. Gennem et bibelsk foredrag som en af pionererne holdt, blev et sørgetog i en isoleret skovlysning trøstet af det sande håb for de døde. En ældre mand med langt hvidt skæg gav udtryk for stor værdsættelse og spurgte hvordan han kunne tegne et ti års abonnement på vort blad! I Fortaleza overværede 120 Selskabets lysbilledforedrag.
Det var en stor glæde for pionererne at bringe sandhedens lys ud til disse fjerne egne! Det er hævet over enhver tvivl at den mest tilfredsstillende måde at bruge sit liv på er i tjenesten for selve livets Skaber, Jehova Gud. — Salme 63:3, 4.
[Kort/illustration på side 26]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
BOLIVIA
Guayaramerín
Riberalta
Fortaleza
San Joaquín
San Ramón
Trinidad
San Antonio