1. Det navn Gud gav Jakob da han var ca. 97 år gammel. Den nat Jakob gik over Jabboks Regnflodsdal på vej for at møde sin broder, Esau, kom han til at kæmpe med en der viste sig at være en engel. På grund af Jakobs vedholdenhed i kampen blev hans navn ændret til Israel som tegn på at han modtog Guds velsignelse. Til minde om denne begivenhed gav Jakob stedet navnet Peniel eller Penuel. (1Mo 32:22-31; se JAKOB, 1.) Senere bekræftede Gud ved Betel at Jakob havde fået navnet Israel, og fra da af og indtil sin død blev Jakob hyppigt kaldt med dette navn. (1Mo 35:10, 15; 50:2; 1Kr 1:34) Mange af de over 2500 steder hvor navnet Israel forekommer, bruges det imidlertid om Jakobs efterkommere som et helt folk. — 2Mo 5:1, 2.

Alle Jakobs efterkommere kollektivt på et hvilket som helst tidspunkt. (2Mo 9:4; Jos 3:7; Ezr 2:2b; Mt 8:10) Som efterkommere af Jakobs 12 sønner blev de hyppigt kaldt „Israels sønner“; mindre hyppigt „Israels hus“, „Israels folk“, „israelitiske mænd“, „Israels stat“ eller „israelitter“. — 1Mo 32:32; Mt 10:6; Apg 4:10; 5:35; Ef 2:12; Ro 9:4; se ISRAELIT.