Geografiske navne. De gamle hebraiske navne på mange byer, bjerge og dale er gået tabt, delvis fordi Palæstina har været beboet af arabere en stor del af tiden siden 638 e.v.t. Men eftersom arabisk er det levende sprog der er nærmest beslægtet med det gamle hebraiske sprog, er det i nogle tilfælde muligt med ret stor nøjagtighed at identificere nogle af oldtidens mest betydningsfulde steder.

Listen på den følgende side over almindelige arabiske og hebraiske geografiske betegnelser gør det lettere at forbinde navnene med bibelske steder.

GEOGRAFISKE BETEGNELSER

Arabisk

Hebraisk

Dansk

‛ain

‛en [plur.: ‛enot]

kilde

beit

bet

hus

biq‛ah [plur.: beqa‛]

biq‛a(t)

slette

bir

be’er

brønd

birkeh(et)

berekha(t)

dam

burj

—

tårn

darb

—

vej

debbeh(et)

—

sandbakke

deir

—

kloster

djebel

har

bjerg

—

‛emæq

lavning, lavslette

—

gaj, ge

dal

ghor

—

sænkning

—

giv‛a(t) [plur.: giv‛ot]

høj

kafr

kefar

landsby

khirbeh(et)

horva(t)

ruin

—

ma‛ale

skråning, pas

—

majan

kilde

majdel

migdal

tårn

—

mifrats

bugt

mughar

me‛arah(t)

hule

nahr

—

flod

naqb

—

bjergsti

nebi

—

profet

qal‛ah(at)

—

fæstning

qarn

qæræn

top (ordr.: horn)

qarya(t)

qirja(t)

by

qasr

—

borg, palads

rameh

rama(t)

højslette

ras

rosj

bjergtop; forbjerg

rujm

rogem

stendysse, varde

shatt

—

kyst el. bred; flod

tal‛ah(at)

—

højdedrag

tell [plur.: tulul]

tel

ruinhøj

wadi

nachal

regnflodsdal

—

jam

hav