Da Jakob lå på sit dødsleje, modtog Issakar sin faders velsignelse som den 6. af hans 12 sønner: „Issakar er et knokkelstærkt æsel, der ligger mellem de to sadelkurve. Og han vil se at hvilestedet er godt og at landet er lifligt; og han vil bøje sin skulder for at bære byrder, og han vil blive underlagt tvangsarbejde som træl.“ (1Mo 49:14, 15) Med denne velsignelse påpegede Jakob ikke blot visse karakteristiske træk ved Issakars person og i hans liv, men som for de øvrige brødres vedkommende forudsagde Jakob noget der ville kendetegne hele stammen, og som Issakars efterkommere ville komme til at opleve i fremtiden, i „de sidste dage“. — 1Mo 49:1.

Når Jakobs søn Issakar blev sammenlignet med „et knokkelstærkt æsel“, var det åbenbart en egenskab der kendetegnede såvel personen som stammen. (1Mo 49:14, 15) Det land den fik tildelt, kunne virkelig siges at være „lifligt“. Det var en frugtbar del af Palæstina som var velegnet til agerdyrkning, og Issakar synes at have taget vel imod det slid der var forbundet med dette arbejde. Villigheden fremgår af at han ville „bøje sin skulder for at bære byrder“. Selv om stammen ikke udmærkede sig på nogen særlig måde, kunne den åbenbart roses for at have påtaget sig den ansvarsbyrde den fik tildelt.