-
Hvorfor tillader Gud lidelser?Kundskab der fører til evigt liv
-
-
19. Hvilke beviser er der for at Satan ikke kan få alle mennesker til at vende sig bort fra Gud?
19 At Gud har tilladt ondskab og lidelser, har også bevist at Satan ikke har kunnet vende alle mennesker bort fra Jehova. Historien viser at der altid har været nogle der er forblevet tro mod Gud, uanset hvilke fristelser eller genvordigheder de er blevet udsat for. I århundredernes løb har Jehova ved flere lejligheder vist sin magt til gavn for sine tjenere, og hans navn er blevet forkyndt på hele jorden. (2 Mosebog 9:16; 1 Samuel 12:22) I Hebræerbrevet, kapitel 11, omtales en lang række af troshelte, deriblandt Abel, Enok, Noa, Abraham og Moses. Hebræerbrevet 12:1 kalder dem for ’en stor sky af vidner’. De var eksempler i urokkelig tro på Jehova. Også her i nyere tid har mange ofret livet fordi de har bevaret deres uangribelighed over for Gud. Ved deres tro og kærlighed har de tilvejebragt et uimodsigeligt bevis på at Satan ikke kan få alle mennesker til at vende sig bort fra Gud.
-
-
Hvorfor tillader Gud lidelser?Kundskab der fører til evigt liv
-
-
HVORDAN STRIDSSPØRGSMÅLENE AFGØRES
14. Hvad kan man gøre hvis man bliver udsat for ondsindede beskyldninger?
14 Det kan illustreres med et eksempel. Lad os sige at du har flere børn, at du elsker dem, og at I har et lykkeligt familieliv. Forestil dig så at en af dine naboer spreder den løgn at du er en dårlig far eller mor. Han siger måske at dine børn ikke elsker dig og at de kun bliver hos dig fordi de ikke kender noget bedre, og at de ville rejse hjemmefra hvis nogen viste dem hvad de skulle gøre. ’Hvor urimeligt!’ ville du sikkert sige. Ja, men hvordan ville du bevise det? Nogle forældre ville måske reagere med raseri. Men en voldelig reaktion ville kun få løgnen til at virke troværdig. Det ville være langt bedre at løse problemet ved at lade anklageren bevise sin påstand, og lade dine børn aflægge vidnesbyrd om at de elsker dig.
15. Hvordan har Jehova valgt at reagere på Satans udfordring?
15 Jehova er som den kærlige familiefar. Adam og Eva kan sammenlignes med børnene, og Satan passer udmærket på beskrivelsen af den løgnagtige nabo. Gud undlod i sin visdom at udslette Satan og Adam og Eva med det samme, men lod for en tid disse overtrædere beholde livet. Dette gav vore første forældre mulighed for at sætte børn i verden, og det har givet Djævelen tid til at bevise sin påstand, så stridsspørgsmålene kunne blive afgjort. Gud har imidlertid lige fra begyndelsen vidst at nogle ville forblive loyale mod ham og derved bevise at Satan er en løgner. Vi er taknemmelige for at Jehova er blevet ved med at velsigne og hjælpe dem der elsker ham. — 2 Krønikebog 16:9; Ordsprogene 15:3.
HVAD ER BLEVET BEVIST?
16. Hvordan er verden blevet underlagt Satans magt?
16 I størstedelen af menneskehedens historie har Satan haft frie hænder til på forskellige måder at øve herredømme over menneskene. Han har blandt andet øvet indflydelse på de politiske myndigheder og har støttet religioner der underfundigt har fået nogle til at tilbede ham, Satan, i stedet for Jehova. På denne måde er Djævelen blevet „denne tingenes ordnings gud“, og han kaldes da også „denne verdens hersker“. (2 Korinther 4:4; Johannes 12:31) Ja, „hele verden ligger i den ondes magt“. (1 Johannes 5:19) Vil det sige at Satan har bevist sin påstand om at han kunne vende hele menneskeheden bort fra Jehova Gud? Bestemt ikke. Jehova har ladet Satan blive i live, og er samtidig gået videre med at gennemføre sin hensigt.
-