⁸ Der var blevet rejst nogle grundlæggende stridsspørgsmål: Har mennesker overhovedet behov for Guds ledelse for at kunne styre sig selv og hele jorden? Hvis ikke, var Gud måske uretfærdig når han forlangte at menneskene skulle være lydige mod ham. Hvis mennesket er i stand til selv at styre, hvorfor skulle Gud så bestemme hvad der er rigtigt og hvad der er forkert? Disse spørgsmål ville ikke blive besvaret ved at lovovertræderne blev henrettet. Kun tiden ville vise om mennesket var ude af stand til selv at styre på en god måde.

Gud er afgjort ikke ligeglad med menneskers lidelser, men da han er alvis og evig er han den der er bedst i stand til at overskue alle de faktorer som har indflydelse på de aktuelle stridsspørgsmål, og hvordan og hvornår de skal afgøres så det bliver til størst gavn for alle parter.

¹¹ Gud sørger for at der skabes varigt præcedens ved at give tilstrækkelig tid til at stridsspørgsmålene kan afgøres. Hvis der engang i fremtiden rejses tvivl om Guds suverænitet, vil det ikke være nødvendigt at lade en oprører få tid til at bevise sin påstand. (Nahum 1:9) Alt hvad der er brug for at bevise vil allerede være bevist. Indtil da har vi den forret at kunne stille os på Guds side i stridsspørgsmålet, ligesom trofaste tjenere i fortiden gjorde. For eksempel var Job besluttet på at forblive loyal mod Gud, selv om han var fuldstændig uvidende om årsagen til sine lidelser. (Job 2:9, 10) Fortjener Gud, menneskets Skaber, ikke en sådan loyalitet?

Hvad er Guds løsning?

¹² Den tid Gud har ladet gå for at løse de forskellige stridsspørgsmål, nærmer sig sin afslutning. Det onde og alt det der forårsager det, vil inden længe blive fjernet. (Ordsprogene 2:21, 22; Daniel 2:44) Gud selv vil sikre menneskene evig fred og lykke på en paradisisk jord. (Esajas 14:7) Da Jehova er en retfærdig Gud, vil han ikke glemme dem der uretfærdigt har lidt og er døde. De vil blive oprejst til liv igen her på jorden. (Job 14:14, 15; Esajas 25:6-8) Ifølge Guds eget løfte ’huskes det gamle ej mer, rinder ingen i hu’. Når mennesker får evigt liv vil de kunne se alt i det rette perspektiv og forstå hvorfor Gud tillod det onde. Ingen af dem der får del i disse velsignelser vil være utilfredse på grund af det de selv eller andre har lidt i fortiden. „Man frydes og jubler evigt over det, [Gud] skaber.“ Det vil være mere end rigelig kompensation for de lidelser man har gennemgået. — Esajas 65:17, 18.