-
I skyggen af en slumrende kæmpeVågn op! – 2007 | Februar
-
-
En farlig kæmpe
Napolitanerne har levet i sameksistens med Vesuv i omkring 3000 år. Denne vulkan ligger kun 11 kilometer fra Napoli. Vesuv er egentlig en kegle som er dannet i den gamle vulkan Monte Somma, og regnes blandt de farligste vulkaner på jorden. Eftersom vulkanens nederste del befinder sig under havniveau, er den langt større end den umiddelbart ser ud til.
Vesuv har været aktiv i en meget lang periode og er kommet i udbrud mere end 50 gange siden det berømte udbrud i 79 e.v.t, som ødelagde byerne Pompeji og Herculaneum. Cirka 4000 blev dræbt under et voldsomt udbrud i 1631. Det var på det tidspunkt det blev almindeligt at bruge ordet „lava“, som er afledt af det latinske ord labi der betyder „glide“, idet det rammende beskriver hvordan lavaen løber ned ad Vesuvs stejle skråninger.
Op gennem århundrederne er Vesuv blevet ved med at ulme. Den kom i udbrud i 1944 under den anden verdenskrig og sendte en sky af aske ned over de allierede tropper. De nærliggende byer Massa og San Sebastiano blev dækket af aske. Det samme blev den berømte funiculaire, eller svævebane, der lå på Vesuvs bjergside. Denne svævebane blev kendt viden om på grund af den italienske sang „Funiculì, funiculà“.
Når man ser hvordan livet udfolder sig i Napoli, kunne man godt få den tanke at indbyggerne ikke er klar over at de befinder sig i en farezone. Turister beundrer historiske og arkitektoniske mindesmærker. Butikker og caféer summer af liv, og Napolibugten er oversået med hvide sejl. Vesuv, som stadig er en populær turistattraktion, betragtes snarere som en rar ven end en farlig, slumrende kæmpe.
-
-
I skyggen af en slumrende kæmpeVågn op! – 2007 | Februar
-
-
Vesuv er under konstant overvågning. For at være på den sikre side har de italienske myndigheder udarbejdet evakueringsplaner der gør det muligt at klare situationen i forbindelse med et udbrud af samme størrelse som det i 1631. Eksperter hævder at de der lever i farezonen, kan blive advaret og evakueret inden et udbrud.
-
-
I skyggen af en slumrende kæmpeVågn op! – 2007 | Februar
-
-
[Illustration på side 15]
Turister i nærheden af Vesuvs hovedkrater
[Kildeangivelse]
©Danilo Donadoni/Marka/age fotostock
[Illustration på side 15]
Napoli med Vesuv i baggrunden
[Kildeangivelse]
© Tom Pfeiffer
[Illustration på side 15]
En kunstners gengivelse af det store udbrud i år 79 e.v.t., som ødelagde byerne Pompeji og Herculaneum
[Kildeangivelse]
© North Wind Picture Archives
-