Via Appia var opkaldt efter Appius Claudius Caecus, den romerske statsmand der i 312 f.v.t. begyndte at anlægge den. Denne vej, der var fem til seks meter bred og brolagt med store lavablokke, kom til sidst til at strække sig 583 kilometer i sydøstlig retning fra Rom. Vejen forbandt Rom med havnebyen Brundisium (i dag kaldt Brindisi), indfaldsporten til Østen. Rejsende standsede ved opholdssteder — der lå med omkring 25 kilometers afstand — for at proviantere, sove og skifte heste eller køretøj.

Paulus rejste dog højst sandsynligt til fods. Den del af Via Appia han benyttede, var 212 kilometer lang. En del af denne vejstrækning gik gennem De Pontinske Sumpe, et meget fugtigt område der fik en romersk digter til at beklage sig over myggene og den ækle lugt. Umiddelbart nord for disse sumpe lå Appius’ Torv (cirka 65 kilometer fra Rom) og rastepladsen De Tre Kroer (omkring 50 kilometer fra byen).

[Illustration på side 11]

Via Appia