I Italien var der i 1946 kun omkring hundrede Jehovas vidner, men tre år senere var der 64 menigheder — de var små, men de forkyndte flittigt. De katolske præster var bekymrede. Eftersom de ikke kunne modbevise de bibelske sandheder Jehovas vidner forkyndte, lagde de pres på myndighederne for at slippe af med dem. I 1949 blev Jehovas Vidners missionærer derfor udvist af landet.

Det katolske præsteskab forsøgte gentagne gange at forstyrre eller forhindre Jehovas Vidners stævner i Italien. I 1948 fik de urostiftere til at forsøge at afbryde et stævne i Sulmona. I 1950 pressede de politimesteren i Milano til at annullere Jehovas Vidners tilladelse til at holde et stævne i Teatro dell’Arte. Og i 1951 fik de politiet til at trække en tilladelse til at holde et stævne i Cerignola tilbage. Men i 1957, da politiet gav ordre til at et stævne som Jehovas Vidner holdt i Milano skulle afbrydes, protesterede den italienske presse, og der blev rejst spørgsmål i parlamentet. Den 30. juli 1957 skrev den romerske ugeavis Il Mondo rent ud at politiet havde grebet ind „for at stille ærkebiskoppen tilfreds“. Ærkebiskoppen var Giovanni Battista Montini, der senere blev pave Paul VI.

[Illustration på side 493]

Trods modstand fra præsteskabet strømmede tusinder til Jehovas Vidners stævner i Italien (Rom, 1969)