NÆSTEN 30 år efter pinsedagen i år 33 skriver disciplen Jakob — Jesu halvbror — et brev til det åndelige Israels „tolv stammer“. (Jak. 1:1) Jakob skriver for at tilskynde sine trosfæller til at være stærke i troen og til at vise udholdenhed under prøve. Da der har udviklet sig nogle foruroligende forhold i menighederne, vejleder han dem desuden om hvordan de kan rette op på dette.

GUD GIVER DEM DER ’BEDER I TRO’, VISDOM

(Jak. 1:1–5:20)

Jakob skriver: „Lykkelig er den mand som holder ud under prøvelse, for når han er godkendt vil han få livets krone.“ Jehova giver dem der ’fortsat beder i tro’, den fornødne visdom til at holde ud under prøvelser. — Jak. 1:5-8, 12.

De der ’bliver lærere’ i menigheden, har også brug for tro og visdom. Efter at have vist at tungen er „et lille lem“ som er i stand til at ’plette hele legemet’, advarer Jakob mod verdslige tendenser der kan skade ens forhold til Gud. Han nævner også hvilke skridt en der er åndeligt syg, skal tage for at blive rask. — Jak. 3:1, 5, 6; 5:14, 15.

Svar på spørgsmål til bibelteksten:

2:13 — I hvilken forstand ’triumferer barmhjertigheden over dommen’? I forbindelse med at vi skal aflægge regnskab for os selv over for Gud, tager Jehova den barmhjertighed vi har vist andre, i betragtning og tilgiver os på grundlag af sin søns genløsningsoffer. (Rom. 14:12) Giver det os ikke god grund til at lade barmhjertighed være en fremtrædende egenskab i vort liv?

4:5 — Hvilket skriftsted citerer Jakob her? Jakob citerer ikke noget bestemt skriftsted, men disse guddommeligt inspirerede ord er muligvis fremsat ud fra hovedtanken i skriftsteder som Første Mosebog 6:5; 8:21; Ordsprogene 21:10 og Galaterne 5:17.

5:20 − Hvis sjæl er det der bliver frelst når en kristen „omvender en synder fra hans vejs vildfarelse“? En kristen der får en synder til at angre og vende om fra sin forkerte vej, redder vedkommendes sjæl fra åndelig død og måske fra evig udslettelse. Den der hjælper en synder på denne måde, „dækker over en mængde [af vedkommendes] synder

Hvad vi kan lære:

1:14, 15. Synd begynder med et uret begær. Vi må derfor ikke forstærke forkerte ønsker ved at dvæle ved dem. Derimod skal vi fylde vores sind og hjerte med noget der er opbyggende og ’fortsat have det i tanke’. — Fil. 4:8.

2:8, 9. Hvis man „viser partiskhed“, handler man ikke efter „den kongelige lov“ om kærlighed. Derfor viser sande kristne ikke partiskhed.

2:14-26. Vi bliver „frelst ved tro“. „Det skyldes ikke gerninger“, hverken i forbindelse med overholdelse af Moseloven eller kristne handlinger. Vores tro må indbefatte mere end ord. (Ef. 2:8, 9; Joh. 3:16) Vi må også handle i harmoni med Guds vilje.

3:13-17. „Visdommen ovenfra“ står i sandhed langt over „den jordiske, sjælelige, dæmoniske“ visdom! Vi må ’søge efter visdom fra Gud som efter skjulte skatte’. — Ordsp. 2:1-5.

3:18, fodnoter. Den gode nyheds sæd bliver „sået under fredelige forhold af dem som stifter fred“. Det er vigtigt at vi er fredsstiftende og ikke arrogante, stridslystne eller oprørske.