Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Bibelens 59. bog — Jakobs Brev
    “Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig”
    • 1. Hvorfor er nogle i tvivl om at det er Jesu halvbroder Jakob der har skrevet Jakobs Brev?

      „HAN er gået fra forstanden,“ sagde Jesu slægtninge om Jesus. Mens han tjente her på jorden ’troede hans brødre nemlig ikke på ham’. Hans brødre, Jakob, Josef, Simon og Judas, blev ikke regnet blandt Jesu oprindelige disciple. (Mark. 3:21; Joh. 7:5; Matt. 13:55) Hvordan kan vi da hævde at den bibelbog der bærer navnet „Jakobs Brev“ er skrevet af Jesu halvbroder Jakob?

      2. Hvad tjener til støtte for at det er Jesu halvbroder der har skrevet Jakobs Brev?

      2 Det fremgår af beretningen at den opstandne Jesus viste sig for Jakob, og det har uden tvivl overbevist ham fuldstændigt om at Jesus var Messias. (1 Kor. 15:7) Apostelgerninger 1:12-14 fortæller at endog før Pinsedagen samledes Maria og Jesu brødre med apostlene i en sal ovenpå i et hus i Jerusalem for at bede. Men kan brevet ikke være skrevet af en af de apostle der hed Jakob? Nej, for i indledningen præsenterer skribenten sig ikke som apostel, men som „Herren Jesu Kristi træl“. Desuden nævner de indledende ord i Judas’ Brev, svarende til indledningen i Jakobs Brev, også Judas som „en Jesu Kristi træl, men Jakobs broder“. (Jak. 1:1; Jud. 1) Ud fra dette kan vi trygt slutte at det var Jesu kødelige halvbrødre der skrev de to bibelbøger som bærer deres navne, Jakob og Judas.

      3. Hvad gjorde Jakob egnet til at skrive dette brev?

      3 Jakob var særdeles egnet til at skrive et brev med vejledning til den kristne menighed. Han var i høj grad respekteret som tilsynsmand i menigheden i Jerusalem. Paulus omtaler „Jakob, Herrens broder“, som en af ’søjlerne’ i menigheden, sammen med Kefas og Johannes. (Gal. 1:19; 2:9) At Jakob indtog en fremtrædende stilling ses af at Peter straks sendte bud til „Jakob og brødrene“ efter sin løsladelse fra fængselet. Og var det ikke Jakob der fungerede som ordfører for „apostlene og de ældste“ da Paulus og Barnabas rejste til Jerusalem for at anmode om en afgørelse vedrørende omskærelsen? Denne afgørelse og Jakobs Brev indledes i øvrigt begge med den samme hilseform — endnu et tegn på at de stammer fra den samme skribent. — Apg. 12:17; 15:13, 22, 23; Jak. 1:1.

      4. Hvad tyder på at Jakobs Brev er skrevet kort før år 62?

      4 Historikeren Josefus fortæller at den saddukæiske ypperstepræst Ananus (Ananias) var ansvarlig for at Jakob blev henrettet ved stening. Dette fandt sted efter den romerske landshøvding Festus’ død, omkring år 62, og før hans efterfølger, Albinus, overtog embedet.a Men hvornår skrev Jakob sit brev? Han adresserede det fra Jerusalem til „de tolv stammer der er spredt rundt omkring“, eller ordret: „de tolv stammer, de i adspredelsen“. (Jak. 1:1, NW, 1984-udgaven, fodnote) Der må nødvendigvis være gået en vis tid efter den hellige ånds udgydelse i år 33 før kristendommen var blevet udbredt så meget, og der må også være gået nogen tid før de foruroligende tilstande der er omtalt i brevet havde udviklet sig. Desuden viser brevet at de kristne ikke længere var opdelt i små grupper, men var organiseret i menigheder med modne „ældste“ der kunne bede for og hjælpe de svage. Der var også forløbet tilstrækkelig tid til at en hel del selvtilfredshed og formvæsen havde sneget sig ind. (2:1-4; 4:1-3; 5:14; 1:26, 27) Det er derfor mest sandsynligt at Jakob skrev sit brev på et sent tidspunkt, måske lige før år 62, hvis Josefus’ beretning om begivenhederne omkring Festus’ død er korrekt, og hvis det er rigtigt at han døde omkring år 62.

  • Bibelens 59. bog — Jakobs Brev
    “Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig”
    • 7. Hvordan efterligner Jakob Jesu undervisningsmetode, og hvilken virkning har det?

      7 Illustrationer fra hverdagen (havets bølger, skibe, dyr, planter og landbrug) giver fremstillingen kolorit og understøtter Jakobs argumenter angående tro, tålmodighed og udholdenhed. Denne efterligning af Jesu effektive undervisningsmetode gør hans vejledning yderst magtfuld. Brevet giver os et godt indtryk af Jakobs skarpe opfattelse af hvilke motiver det er der tilskynder mennesker til handling.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del