Jul — blandt østens folk

KÆMPEMÆSSIGE juletræer, funklende lys og farvestrålende bannere ses i alle butikscentre og stormagasiner. Toner af julesange strømmer ud gennem højttalere, og reklameindslag opfordrer folk til at købe mere. Mænd og kvinder klædt ud som julemænd går op og ned ad gaderne og uddeler gratis vareprøver. Er dette et stemningsbillede fra et „kristent“ land? Nej, det er fra Japan, hvor mindre end 1 procent af befolkningen bekender sig til kristendommen.

På naboøen Taiwan holder både „kristne“ og „ikke-kristne“ ligeledes jul og følger traditionen med at give hinanden gaver. Og i de kinesiske samfund i Malaysia føjer fyrværkeri en ny dimension til festlighederne i forbindelse med den „kristne“ højtid.

Hvorfor holder de jul? Tror de på det julen står for? Eller kan de bare lide festlighederne i forbindelse med julen? Det er tydeligt at de forbinder det at holde jul med at ’spise, drikke og være glad’. Mange praktiserer „kristendom“ den 24. og 25. december men følger deres egen tilbedelsesform — buddhismen, shintoismen, taoismen, eller hvad det nu er — den næste dag. Men hvordan kan mennesker med en helt anden religiøs baggrund end kristendommen overhovedet tage del i en „kristen“ højtid?

Da en lille dreng i Japan blev spurgt om hvorfor han troede på julemanden, svarede han: „Jeg tror på julemanden fordi han giver mig mange gaver.“ Hans svar afspejler mange østerlændinges måde at tænke på: ’Vær fordomsfri. Tag ikke religionen alt for alvorligt. Hvis den kan give dig noget, så glæd dig over det. Men hold den på en plads hvor den ikke griber ind i andre sider af din tilværelse.’

Denne måde at tænke på fremgår klart af et rundspørge der blev foretaget af en stor japansk avis. Et af spørgsmålene der blev stillet lød: „I Japan er det almindeligt at den enkelte tager del i forskellige religioners skikke som for eksempel omiyamairi [en shintoistisk skik hvor man fejrer at børnene vokser], ohigan [et buddhistisk ritual der udføres hvert halve år til minde om de døde] og jul. Synes du det er forkasteligt?“ Kun 19 procent svarede ja. Selv blandt dem der hævdede at være kristne syntes 60 procent ikke at der var noget forkert i at fejre andre religioners højtider.

Denne indstilling fører til et ejendommeligt religiøst fænomen — mange bekender sig til mere end ét trossamfund. Ifølge det japanske kulturministerium var det samlede antal medlemmer af religiøse samfund i Japan på 207.080.000 ved slutningen af 1982, hvorimod befolkningstallet i 1982 kun var på 118.600.000. Det betyder at det samlede antal medlemmer af religiøse samfund i Japan nåede op på 170 procent af befolkningstallet!

„Umuligt!“ vil folk i monoteistiske kulturer måske udbryde. Men en lignende dobbelthed i religiøse anliggender ses i vesten og dens måde at holde jul på. Hvordan kan vi sige det? Og hvis det er sandt er det på sin plads at spørge: Bør jeg holde jul?

[Illustration på side 3]

Samlede antal medlemmer af religiøse samfund i Japan: 207.080.000

Japans befolkningstal: 118.600.000

Bør jeg holde jul?

SOM en illustration af ligheder og forskelle mellem fejringen af jul i henholdsvis vesten og østen vil artiklen her forme sig som en brevveksling mellem en japaner og hans ven i England. Indholdet vil hjælpe dig til at besvare spørgsmålet: Bør jeg holde jul?

Kære David!

Så går det løs igen. Forretningsfolkene fører an som var de ypperstepræster. Julemanden er ceremonimester, og juletræet tjener som højtidens symbol. Der frembæres ofringer i form af julekager og legetøj. De handlende gør hvad de kan for at udbrede julens religion i Japan, og i de sidste tre-fire årtier har deres missioneren båret ganske god frugt. Et stort antal japanere er blevet omvendt til denne „religion“ — i det mindste et par dage om året!

Dette har vakt min interesse. Jeg har ofte spekuleret på hvorfor så mange japanere, der i det store og hele er ikke-kristne, fejrer en „kristen“ helligdag. Hvornår begyndte japanerne i så vid udstrækning at holde jul? Hvad ligger der bag alt dette?

Da jeg søgte efter den japanske juls oprindelse fandt jeg frem til følgende interessante historie. Sōseki Natsume, en af meiji-periodens (1868-1912) store forfattere, sendte et julekort fra England til Shiki Masaoka, en berømt japansk digter, og beskrev det fascinerende julesceneri man så i London i slutningen af år 1900. Shiki skrev endog et haiku, den korteste form for japanske digte, der handlede om en lille kirke juledag. Åbenbart var julen stadig noget nyt i Japan ved århundredskiftet. Nøjagtig hvornår fejrede japanerne da deres første jul?

Det vil sikkert interessere dig at nogle autoriteter på området hævder at der første gang blev holdt jul på en pigeskole i Ginza så tidligt som i 1875, hvilket var otte år inde i meiji-perioden. Bladet The Christian Century skriver imidlertid at „skikken med at holde jul først for alvor slog rod i Japan i 1945“. På dette tidspunkt iagttog japanerne hvorledes missionærerne og de amerikanske soldaters familier fejrede julen. Efter at de var blevet slået i den anden verdenskrig opstod der en slags åndeligt tomrum, og japanerne havde i det store og hele brug for noget til at opmuntre dem.

Julen dækkede dette behov. Som man kan forestille sig lod forretningsfolkene ikke denne chance gå fra sig, men brugte juledekorationer til fremme af deres decemberudsalg. Juledekorationerne „havde en magisk evne til at tiltrække kunderne,“ skriver Kimpei Shipa, der er spalteredaktør ved en avis. „Dette skyldtes at udsmykningen virkede tiltrækkende og skabte feststemning.“

Men eftersom du bor i England, David, er du sikkert ikke klar over at lang tid før det blev aktuelt med julegaver, havde japanerne den skik at udveksle nytårsgaver ved årsskiftet. December har altid været en indbringende måned for de handlende. Folk med tegnebøger der bugner på grund af deres nytårsbonus, går ud og flotter sig. „Denne [jule]stemning satte folk i godt humør, hvilket bevirkede at de købte flere osei-bo-gaver [nytårsgaver] end normalt, og af den grund er skikken med juleudsmykning fortsat,“ forklarer Kimpei Shiba.

I dag er også stormagasiner og detailforretninger sprunget på vognen for at få det mest mulige ud af „julestemningen“, der lader til at være en indbringende forretning. Legetøjsfabrikanter og bagerier tilpasser sig stemningen for at få det bedste ud af højtiden. I december måned er omsætningen i „Børneland“, der er den største legetøjskæde i Japan, fire gange så stor som i de øvrige måneder. Det anslås at 5 til 10 procent af alle de kager der hvert år fremstilles i Japan, kan kaldes „julekager“.

Jeg har opdaget at nogle er misfornøjede med at der er gået så meget forretning i den japanske jul. For eksempel citerer avisen Yomiuri Shimbun en amerikaner der gennem længere tid har boet i Japan, for at have sagt: „Japanerne har antaget næsten ethvert julepåfund, men af en eller anden grund lader det til at højtidsstemningen udebliver.“ Han hentyder her til julens religiøse islæt.

Dette fik mig til at se nærmere på den religiøse side af julen. Kirkegængere hævder at juledag (25. december) er Jesu fødselsdag. Det forbavsede mig derfor at læse i Encyclopedia of Japanese Religions at det ikke kan fastslås at Jesus blev født den 25. december! Leksikonnet siger: „Skønt man ikke kender den nøjagtige dato for Jesu fødsel, er julen blevet fejret den 25. december siden omkring det tredje århundrede . . . Denne dato faldt omtrent sammen med vintersolhvervet og erstattede den førkristne højtid til minde om solens genfødelse.“ Solens genfødelse? Jeg troede at man fejrede Jesu fødselsdag. Hvordan kan det da gå til at oprigtige kristne fejrer en højtid der oprindelig var en hedensk vintersolhvervsfest? Den 25. december er ikke Jesu fødselsdag men den dag hvor man fejrede solens genfødelse. Hvordan kan den vestlige verdens kirkegængere da kritisere japanerne for at være hykleriske fordi de fejrer en „kristen“ helligdag, når det samme stort set gør sig gældende hvad angår deres egen fejring af højtiden?

Derfor, David, ville jeg sætte pris på om du kunne besvare disse spørgsmål for mig, for det er noget jeg har spekuleret meget på.

Din ven

Ichiro

Kære Ichiro!

Mange tak for dit brev med beskrivelsen af hvordan julen fejres i dit land. Det er interessant for os vesterlændinge at høre hvordan østerlændinge fejrer en af vestens helligdage.

For at sige det som det er, så har du fuldstændig ret når du siger at julen er en hedensk helligdag. Stort set ethvert opslagsværk forklarer at julefesten har sin oprindelse i den hedenske fejring af saturnalierne, de romerske fester for agerbrugets gud, Saturn.

Nøjagtig som det japanske folk har bragt julen ind i sine buddhistiske og shintoistiske kulturer, således har kristenhedens kirker indført hedenske højtider i deres „kristne“ tradition. På en måde er dette faktisk mere forkert, for mens japanerne fejrer julen som en fremmed højtid, fejrer kirkegængerne den hedenske saturnaliefest som en „kristen“ jul.