Den 7. januar 1989 døde den japanske kejser Hirohito efter at have regeret i mere end 62 år. Han blev 87. Repræsentanter fra 164 lande overværede hans begravelse den 24. februar. Mange var i tvivl om hvorvidt de skulle komme eller ej. Hvorfor? Og hvad har Hirohitos død at gøre med spørgsmålet på forsiden: Tilbeder du en levende Gud?

Men hvem var denne Hirohito? Hvorfor var den rolle han spillede i historien så kontroversiel? Dette var nogle spørgsmål millioner af fjernseere og omkring 200.000 tilskuere havde mulighed for at fundere over da rustvognen med hans kiste den 24. februar 1989 forlod kejserpaladset i Tokyo og kørte mod Shinjuku Gyoen-parken.

Blandede følelser

Mange af de lande som Japan engang kæmpede mod eller udøvede herredømme over, måtte retfærdiggøre over for deres befolkning at de sendte repræsentanter til Hirohitos begravelse. Koreanerne, for eksempel, havde ikke glemt ’de ar deres land var blevet tildelt’ da Japan beherskede den koreanske halvø „i kejserens navn“. I den engelske presse lød der en opfordring til at boykotte begravelsen. Mange kunne ikke glemme at kejserens hære havde dræbt omkring 27.000 engelske krigsfanger.

En lignende situation gjorde sig gældende i De Forenede Stater, hvor en betydelig del af skylden for Japans militære aggressioner bliver lagt på Hirohito. I forbindelse med hans død stod der at læse i en leder i The New York Times: „På grund af den ophøjede stilling han indtog kunne han måske have været med til at spare verden for en uendelig stor tragedie.“

Selv i Japan, hvor Hirohito normalt er blevet æret som en fredselskende kejser, mener nogle at han bærer et tungt ansvar. Katsuro Nakamura mindes hvad hans fader sagde da de modtog beskeden om at hans storebroder var faldet i krigen: „Min søn blev dræbt af ham Hirohito.“ En anden ældre japaner, Masashi Inagaki, siger: „I lang tid gav jeg ham skylden for den krig der gjorde at vi måtte lide så meget.“ Men han tilføjer: „Mine bitre følelser begyndte imidlertid at forsvinde da det gik op for mig at kejseren selv har måttet leve med fortiden hele sit liv.“