I Japan genlyder der 108 gongongslag fra de buddhistiske templer.

Frådseri og drikkeri

Mircea Eliade, en internationalt kendt professor i religionshistorie, har beskrevet ritualerne i forbindelse med fejring af nytårsaften som „en blanding af karnevallet og saturnalierne, en fuldstændig ophævelse af den normale orden, et ’orgie’“. I mange lande udarter festlighederne sig til drikkegilder.

For eksempel benytter forretningsfolk i Japan bonenkai (selskaber hvor man skal glemme det gamle år) som en undskyldning for at drikke for meget. Så følger shinnenkai (nytårsselskaber) med endnu mere mad og drikke. Følgen er at de sene tog bliver hjemsøgt af „tigre“, den japanske betegnelse for berusede personer, som tolereres på denne årstid.

Er det havesyge?

I østen vedligeholder man en skik med at give børn særlige pengegaver til nytår. Kineserne bruger røde pengepakker, da de tror at den røde farve ikke blot vil bringe held og rigdom men også drive det onde på flugt. Japanerne bruger derimod små hvide konvolutter med lykkevarslende tegn på. Hvilken virkning har denne tradition?

En japaner beretter: „Jeg plejede at glæde mig til nytårsfesten, og jeg spekulerede mest på hvor meget jeg ville få i otoshidama (nytårspenge) det år.“ Kan børn blive påvirket af denne skik? Ja, svarer rubrikken Vox Populi, Vox Dei i den japanske avis Asahi Shimbun. Der siges: „Børn bedømmer i hemmelighed de voksne efter hvor meget ’otoshidama’ de får af dem.“ Beløbet er blevet ved med at stige og udgjorde i 1985 cirka 20.000 yen (cirka 1000 kroner) pr. barn.

Kan denne skik andet end fremme havesygen? De voksne er ivrige efter anseelse og børnene efter penge.