Senere, i 1972, fortalte en velinformeret agent fra sikkerhedstjenesten: „Vi kan se at det ikke har svækket organisationen at der er blevet fortalt om retssagerne mod Jehovas vidner og om deres propaganda; det har faktisk haft den stik modsatte virkning.“ Loyaliteten mod Jehova havde sejret!

Brødrene gentog tålmodigt deres standpunkt i retssalene og i breve som enten de selv eller deres juridiske repræsentanter skrev til myndighederne. I maj 1963 afsagde syv højesteretsdommere omsider følgende dom: „Opløsningen af den religiøse forening indebærer logisk nok et forbud mod enhver organisationsmæssig virksomhed, men berører ikke enkeltpersoners private gudsdyrkelse, som ikke er strafbar.“