Den forret at tjene på Betel

Nogle tjener som medlemmer af den verdensomspændende betelfamilie. Det er heltidstjenere der frivilligt har meldt sig til at udføre en hvilken som helst opgave de måtte blive sat til — at udarbejde og trykke bibelsk læsestof, at udføre nødvendigt kontorarbejde, at lave mad, at gøre rent og så videre. Det er ikke et arbejde der giver dem fremtrædende stillinger eller materiel rigdom. De ønsker at ære Jehova, og de er tilfredse med det de får i form af mad, husly og en beskeden sum til dækning af personlige udgifter. På grund af den måde betelfamiliens medlemmer lever på, betragter verdslige myndigheder i De Forenede Stater og flere andre lande dem som medlemmer af en religiøs orden der har aflagt løfte om at leve i fattigdom. De der er på Betel er glade for at kunne bruge deres liv fuldt ud i tjenesten for Jehova og for at udføre et stykke arbejde der er til gavn for mange af deres kristne brødre og nyinteresserede, somme tider i flere lande. I lighed med alle andre Jehovas vidner deltager de også regelmæssigt i forkyndelsen.

Den første betelfamilie (eller bibelhusfamilie, som den dengang blev kaldt) boede i Allegheny, Pennsylvanien. I 1896 havde den 12 medlemmer. I 1992 tjente over 12.900 på Betel i 99 lande. Dertil kommer at i hundredvis af andre frivillige har boet uden for Betel og rejst frem og tilbage hver dag for at arbejde på betelhjem og trykkerier, i perioder hvor der ikke har været boliger nok til alle på Betel. De har betragtet det som en forret at være med til at arbejde der. Når behovet opstår tilbyder tusinder af andre forkyndere at tage fri fra deres verdslige arbejde og anden virksomhed i kortere eller længere tid for at hjælpe med at opføre bygninger som Selskabet har brug for i forbindelse med den verdensomspændende forkyndelse af den gode nyhed om Guds rige.

Mange af den internationale betelfamilies medlemmer har gjort tjenesten på Betel til deres livsgerning. Frederick W. Franz, der i 1977 blev Vagttårnsselskabets fjerde præsident, havde på det tidspunkt allerede været medlem af betelfamilien i New York i 57 år, og han fortsatte i beteltjenesten i yderligere 15 år, til sin død i 1992. Heinrich Dwenger begyndte at tjene på Betel i Tyskland i 1911, og derefter udførte han ydmygt et hvilket som helst arbejde han fik tildelt. Da han døde i 1983, tjente han på Betel i Thun i Schweiz. George Phillips fra Skotland tog i 1924 imod en indbydelse til at tjene på afdelingskontoret i Sydafrika (der dengang førte tilsyn med forkyndelsen fra Cape Town til Kenya) og fortsatte med at tjene i Sydafrika frem til sin død i 1982 (da der var syv afdelingskontorer og cirka 160.000 forkyndere inden for det samme område). Kristne søstre, deriblandt Kathryn Bogard, Grace DeCecca, Irma Friend, Alice Berner og Mary Hannan, viede også hele deres voksne liv til tjenesten på Betel og fortsatte lige til deres død. Mange andre medlemmer af betelfamilien har ligeledes tjent i 10, 30, 50, 70 eller flere år.g

[Illustrationer på side 296, 297]

Beteltjeneste

Personligt studium er vigtigt for betelfamiliens medlemmer

Spanien

På alle betelhjem begynder dagen med en drøftelse af et skriftsted

Finland

Arbejdet er varieret, men alt har til formål at fremme forkyndelsen af Guds rige

Frankrig

Papua Ny Guinea

De Forenede Stater

Tyskland

Filippinerne

Mexico

England

Nigeria

Holland

Brasilien

Japan

Sydafrika

I 1992 var der 12.974 som arbejdede på Betel i 99 lande

Ligesom alle andre Jehovas vidner deltager betelfamiliens medlemmer i forkyndelsen

Schweiz

Hver mandag aften studerer betelfamilien „Vagttårnet“ sammen

Italien