„DU MÅ IKKE BØJE DIG FOR DEM“

I de ovennævnte situationer er det almindeligt at man giver udtryk for sin loyalitet mod nationen ved at hilse flaget. Nu er det sådan at en nations flag ofte bærer billedet af noget der betragtes som et symbol på nationen. Det kan være billedet af noget i himmelen — stjerner for eksempel — eller noget på jorden. Med hensyn til at bøje sig for sådanne billeder eller symboler sagde Gud til sit folk i fortiden: „Du må ikke lave dig noget udskåret billede eller noget som helst afbillede af det der er i himmelen oventil eller det der er på jorden nedentil eller det der er i vandene under jorden. Du må ikke bøje dig for dem eller lade dig forlede til at dyrke dem, for jeg, Jehova din Gud, er en Gud der kræver udelt hengivenhed.“ — 2 Mosebog 20:4, 5.

Er det virkelig en overtrædelse af buddet om at vise Jehova Gud udelt hengivenhed hvis man hilser eller bøjer sig for et flag der er et symbol på staten eller nationen? Det er sandt at israelitterne havde felttegn, eller standarter, som de slog lejr omkring i ørkenen. (4 Mosebog 2:1, 2) Om de hebraiske ord for disse standarter siger McClintock og Strongs Cyclopedia: „Der er imidlertid . . . ingen af dem der står som udtryk for den tanke vi forbinder med ordet ’standart’, nemlig flag.“ Desuden blev disse standarter ikke betragtet som hellige, og man brugte heller ingen ceremonier i forbindelse med dem. De tjente simpelt hen til at vise hvor de forskellige afdelinger af folket skulle samles.

Keruberne i teltboligen og i Salomons tempel — dels figurerne på pagtens ark og dels broderierne på teltdugene — skulle i første række vise at der var keruber i himmelen. (2 Mosebog 25:18; 26:1, 31, 33; 1 Kongebog 6:23, 28, 29; Hebræerne 9:23, 24) At disse kunstværker ikke skulle æres, fremgår af at folket aldrig fik adgang til at se dem. Desuden burde engle ikke tilbedes. — Kolossenserne 2:18; Åbenbaringen 19:10; 22:8, 9.

Den kobberslange som profeten Moses lavede under ørkenvandringen, skulle heller ikke tilbedes. Den tjente som et symbol og havde profetisk betydning. (4 Mosebog 21:4-9; Johannes 3:14, 15) Og da israelitterne senere, efter Moses’ tid, begyndte at tilbede den og ligefrem bragte røgofre til den, sørgede kong Ezekias af Juda for at den blev tilintetgjort. — 2 Kongebog 18:1-4.

Har de nationale flag blot den funktion at tjene et praktisk formål? Hvad er de et symbol på? Forfatteren J. Paul Williams siger: „Nationalismens vigtigste troskabssymbol og centrale tilbedelsesobjekt er flaget.“ Og i The Encyclopedia Americana hedder det: „Flaget er ligesom korset helligt.“ Flaget er et symbol på staten. At bøje sig for det eller hilse det er derfor en religiøs ceremoni hvorved man ærer staten. Handlingen tilskriver staten evnen til at frelse og strider imod det bibelske påbud om ikke at dyrke afguder.

Bibelen siger helt tydeligt: „Frelsen tilhører Jehova.“ (Salme 3:8) Frelsen bør ikke tilskrives menneskeskabte institutioner eller symbolerne på dem. Apostelen Paulus gav sine kristne trosfæller følgende formaning: „Mine elskede, flygt fra afgudsdyrkelsen.“ (1 Korinther 10:14) De første kristne deltog ikke i handlinger hvormed man ærede staten. Daniel P. Mannix siger i sin bog Those About to Die: „Kristne nægtede at . . . ofre til kejserens genius — hvad der stort set svarer til i dag at nægte at hilse flaget.“ Sande kristne indtager den samme holdning i dag. Da de ønsker at vise Jehova udelt hengivenhed, afholder de sig fra at hilse flaget, uanset hvilken nation det repræsenterer. På den måde sætter de Gud først. Dog viser de respekt for de pågældende landes regeringer og regeringsledere. De anerkender at de har pligt til at underordne sig øvrigheden, som Bibelen kalder „de højere myndigheder“. (Romerne 13:1-7)

INDTAG EN RESPEKTFULD HOLDNING

Da Babylons konge Nebukadnezar ville styrke enheden og sammenholdet i sit rige, rejste han en stor guldbilledstøtte på Durasletten. Til indvielseshøjtideligheden indbød han derefter sine satrapper, præfekter, landshøvdinger, rådgivere og andre højtstående embedsmænd, og når musikken lød, skulle alle falde ned og tilbede billedstøtten. Blandt de tilstedeværende var tre unge hebræere, Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego. Hvordan viste de at de ikke deltog i denne religiøse ceremoni? Da musikken lød, kastede alle de tilstedeværende sig ned foran billedstøtten, men de tre hebræere blev stående. — Daniel 3:1-12.

I dag hilser man flaget på forskellige måder. Nogle steder hilser man det med udstrakt arm, ved at gøre honnør eller ved at lægge hånden på hjertet. Andre steder hilser man det ved at stå ret, knæle for flaget eller kysse det. Det forventes i nogle lande at skolebørnene gør dette. Ved blot at blive stående mens andre hilser flaget, viser sande kristne at de respektfuldt ser til uden at deltage.

Hvordan skal man forholde sig hvis folk ved en flaghilsenceremoni deltager i den ved at rejse sig og blive stående? Man kunne tænke sig den situation at en skoleelev bliver valgt til at repræsentere hele skolen og at hilse flaget udenfor ved flagstangen mens resten af eleverne befinder sig i klasseværelset, hvor de rejser sig og står ret. I dette tilfælde ville den handling at man rejser sig og står ret, vise at man deltager i ceremonien. Den der ikke vil deltage i ceremonien, men kun vil være en respektfuld tilskuer, må da blive siddende. Hvis klassen allerede står op før ceremonien begynder, er det i orden at blive stående. Det vil ikke være tegn på at man deltager i ceremonien.

Lad os nu antage at man ikke bliver bedt om at hilse flaget, men blot om at holde det, enten ved en parade eller i klasseværelset eller et andet sted, så andre kan hilse det. Det vil faktisk betyde at man er lige i centrum for ceremonien, og at man ikke har fulgt det bibelske påbud om at ’flygte fra afgudsdyrkelsen’. Det samme gælder deltagelse i en parademarch. Det ville betyde at man støtter det der æres ved paraden, og det kan sande kristne ikke med god samvittighed være med til.