De der arbejdede på Vagttårnsselskabets hovedkontor, Betel i Brooklyn, New York, fejrede jul hvert år. De havde i mange år været klar over at Frelseren ikke var født den 25. december, men de sagde at den dato i lang tid havde været forbundet med Jesu fødsel, og at det på en hvilken som helst dag var rigtigt at gøre godt mod andre. Men efter at have undersøgt emnet nærmere besluttede staben på Selskabets hovedkontor og på afdelingskontorerne i England og Schweiz at holde op med at fejre jul, og siden 1926 har de ikke gjort det.

R. H. Barber, som arbejdede på hovedkontoret, undersøgte nøje juleskikkenes oprindelse og konsekvenserne af at følge dem, og resultatet blev fremlagt i en radioudsendelse og gengivet i The Golden Age for 12. december 1928. (En forkortet udgave blev bragt i Den gyldne Tidsalder for december 1929.) Dette var en grundig afsløring af julens gudvanærende rødder. Siden da er det blevet almindeligt kendt at julen har en hedensk oprindelse, men det er de færreste der har ændret livsform af den grund. Jehovas vidner var derimod villige til at foretage de nødvendige forandringer for at blive mere antagelige som tjenere for Jehova.

Blandt det der blev trukket frem var at folk var mere interesserede i at fejre Jesu fødsel end i den løsesum der blev tilvejebragt ved hans død; at festerne og den ånd mange gaver blev givet i, ikke var til ære for Gud; at de hellige tre konger, hvis eksempel blev brugt som begrundelse for det at give gaver, i virkeligheden var dæmoninspirerede astrologer; at forældre lærte deres børn at lyve ved at fortælle dem om julemanden; at Skt. Nikolaus (julemanden) var et andet navn for Djævelen, og at sådanne højtider, som indrømmet af kardinal Newman i Essay on the Development of Christian Doctrine, var „selve dæmondyrkelsens instrumenter og tilbehør“ som kirken havde antaget. Da Jehovas vidner blev gjort opmærksomme på dette holdt de straks op med at fejre jul, og de har aldrig gjort det siden.

[Ramme/illustrationer på side 200, 201]

Skikke der er blevet forladt

Denne julefest på Betel i Brooklyn i 1926 blev den sidste. Bibelstudenterne forstod efterhånden at hverken julens oprindelse eller de skikke der var forbundet med den, var til ære for Gud