10. (a) Hvilket løfte der gives i Esajas 54:13 har det åndelige Israel erfaret opfyldelsen af? (b) Hvordan har Jehovas tugt hjulpet dem til at opnå fred?

¹⁰ De åndelige israelitter erfarede opfyldelsen af det storslåede løfte der gives i Esajas 54:13. Her siger Gud selv, henvendt til sin hustrulignende organisation af loyale åndeskabninger: „Alle dine sønner vil være oplært af Jehova, og stor bliver dine sønners fred.“ Den af hendes sønner der har størst betydning er naturligvis Jesus Kristus selv, der fremstod som Messias da han blev salvet med hellig ånd i år 29. Men Jehovas himmelske „kvinde“ har flere sønner — 144.000 andre, som bliver den sekundære del af det afkom der er forudsagt i Første Mosebog 3:15. Jehova har lovet at han vil være den store Lærer for alle disse sønner. Han har lært dem sandheden om sig selv og sine hensigter. Han har fortalt dem hvordan de kan tjene ham. Nu og da har han måttet tugte dem når de ikke har fulgt hans ord. En sådan tugt kan være vanskelig at tage imod, men de har ydmygt erkendt at de trængte til den og har foretaget de nødvendige forandringer. Tugten har derfor båret frugt — „en frugt som fører til fred, nemlig retfærdighed“. — Hebræerne 12:7, 11; Salme 85:8.

En enestående fred

14. Hvad bygger Jehovas folks fred på, og hvordan er dette muligt?

¹⁴ Den fred Jehova skænker sit folk er enestående. Den er ikke vakkelvorn som den fred der opnås ved en usikker aftale mellem to parter der ikke stoler på hinanden. Den indebærer ingen form for kompromis. Den bygger på retfærdighed. (Esajas 32:17) Men hvordan kan der være tale om sand fred når det drejer sig om ufuldkomne mennesker? Hvordan kan vi som syndere have nogen retfærdighed? Jo, ved tro kan vi opnå en retfærdighed der er blevet muliggjort ved værdien af Jesu sonoffer.

15. Hvilken belæring som havde stor betydning for opnåelsen af fred gav Jehova sine kommende sønner mens Jesus var på jorden?

¹⁵ Dette hjælper os til at forstå hvad Jesus sagde ifølge Johannes 6:45-47. Han talte her til nogle jøder der ikke følte sig draget af ham som Messias og som derfor knurrede imod ham. Men det var sine disciple han talte om da han sagde: „Der står skrevet hos profeterne [nærmere betegnet i Esajas 54:13]: ’Og de skal alle være oplært af Jehova.’ Enhver der har hørt af Faderen og har lært, kommer til mig. Ikke at nogen har set Faderen, undtagen den som er fra Gud; han har set Faderen. Jeg siger jer i sandhed, ja i sandhed: Den der tror, har evigt liv.“ Disciplene tog imod den belæring eller undervisning Jehova gav dem. De blev draget til Jesus. Da andre forkastede Jesu lære og forlod ham, blev de hos ham. Som Peter sagde: „Vi har fået tro på og kundskab om at du er Guds Hellige.“ (Johannes 6:69) Takket være deres tro på Jesus Kristus blev det muligt for dem at opnå et fredeligt forhold til Jehova Gud, et forhold der indebar mulighed for at opnå evigt liv.

16. (a) Hvordan har Jesu disciple fra og med pinsedagen i år 33 fået gavn af hans offer? (b) Hvad krævedes der derefter af dem?

¹⁶ Fra og med pinsedagen i år 33 begyndte værdien af Kristi offer at blive anvendt til gavn for disse trofaste disciple af Jesus. De oplevede det som Paulus senere skrev i Romerbrevet 5:1: „Lad os derfor, nu da vi er blevet erklæret retfærdige som følge af tro, have fred med Gud gennem vor Herre Jesus Kristus.“ Af fødsel var de alle Adams efterkommere. Som syndere var de fremmede for Gud. Ingen gode gerninger som de personligt kunne have gjort, havde kunnet befri dem for syndens arv. Men i sin ufortjente godhed tog Jehova imod det fuldkomne offer Jesus bragte for Adams efterkommere. For dem der viste tro på denne foranstaltning, blev det nu muligt at få tilregnet retfærdighed og blive antaget af Gud som hans sønner med udsigt til liv i himmelen. (Efeserne 1:5-7) Men var det nok at de bare troede? Nej, de måtte også vandre på Jehovas veje. De måtte ikke længere vandre i synd. De erkender dog at den retfærdighed de har, er et resultat af den ufortjente godhed Gud har vist ved Kristus. Som der siges i skriftstedet, har de ’fred med Gud gennem Jesus Kristus’.