Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Guds rige fødes!
    Åbenbaringen — Det store klimaks er nær!
    • „Og et stort tegn blev set i himmelen, en kvinde iklædt solen og med månen under sine fødder og en krone af tolv stjerner på sit hoved, og hun var gravid. Og hun skriger, idet hun har fødselsveer og er i pine for at føde.“ — Åbenbaringen 12:1, 2.

      3. Hvem er kvinden der ses i himmelen?

      3 For første gang ser Johannes en kvinde i himmelen. Hun er naturligvis ikke en bogstavelig kvinde, men et tegn eller et symbol. (Åbenbaringen 1:1) Hvad symboliserer hun? I de inspirerede profetier står kvinder undertiden for organisationer som er „gift“ med fremtrædende personer. I De Hebraiske Skrifter blev Israel omtalt som Jehova Guds hustru. (Jeremias 3:14) I De Græske Skrifter omtales menigheden af salvede kristne som Kristi brud. (Åbenbaringen 21:9-14) Den kvinde Johannes ser, er også gift, og hun er ved at føde. Hvem er hendes mand? Det fremgår af det der senere sker med hendes barn. Det bliver „bortrykket til Gud og til hans trone“. (Åbenbaringen 12:5) Jehova gør således krav på barnet, anerkender det som sit eget. Den kvinde Johannes ser, må derfor være Jehovas symbolske hustru.

      4. Hvem er Guds symbolske hustrus sønner, og hvad kalder apostelen Paulus den kvinde Johannes ser?

      4 Omkring otte hundrede år tidligere havde Jehova sagt til denne symbolske hustru: „Alle dine sønner vil være oplært af Jehova.“ (Esajas 54:5, 13) Jesus citerede denne profeti og viste at disse sønner var hans trofaste disciple, der senere kom til at udgøre menigheden af salvede kristne. (Johannes 6:44, 45) Denne menigheds medlemmer, der omtales som Guds sønner, er således også børn af Guds symbolske hustru. (Romerne 8:14) Apostelen Paulus føjer den sidste oplysning til idet han siger: „Det Jerusalem som er oventil er frit, og det er vor moder.“ (Galaterne 4:26) Den „kvinde“ Johannes ser, er altså „det Jerusalem som er oventil“.

      5. Hvad må det Jerusalem som er oventil være, eftersom Jehovas symbolske kvinde er kronet med tolv stjerner?

      5 Men hvad er så dette Jerusalem? Eftersom Paulus siger at det er „oventil“ og Johannes ser det i himmelen, er det tydeligvis ikke en jordisk by; det er heller ikke „det ny Jerusalem“, eftersom denne organisation er Kristi brud og ikke Jehovas hustru. (Åbenbaringen 21:2) Læg mærke til at hun er kronet med tolv stjerner. Tallet tolv forbindes med fuldstændighed i organisationsmæssig henseende.a Disse tolv stjerner synes derfor at vise at hun symboliserer noget der er opbygget som en organisation i himmelen, ligesom det gamle Jerusalem var en organisation på jorden. Det Jerusalem der er oventil er Jehovas universelle organisation af åndeskabninger, der optræder som hans hustru, både ved at tjene ham og ved at frembringe afkom.

      6. (a) Hvad symboliserer det at kvinden som Johannes ser, er iklædt solen, har månen under sine fødder og bærer en krone af stjerner? (b) Hvad er den gravide kvindes fødselsveer et symbol på?

      6 Johannes ser denne kvinde som om hun er iklædt solen og har månen under sine fødder. Når hertil lægges hendes krone af stjerner, er hun fuldstændig omgivet af himmelsk lys. Guds gunst skinner på hende dag og nat. I sandhed et passende symbol på Jehovas storslåede himmelske organisation! Hun er også gravid og har fødselsveer. Hendes skrig om Guds hjælp viser at tiden er kommet da hun skal føde. I Bibelen står fødselsveer ofte for det hårde arbejde der går forud for et vigtigt resultat. (Jævnfør Salme 90:2; Ordsprogene 25:23; Esajas 66:7, 8.) Der var uden tvivl fødselsveer af denne art da Jehovas himmelske organisation gjorde sig rede til denne historiske fødsel.

      En stor, ildrød drage

      7. Hvilket andet tegn ser Johannes i himmelen?

      7 Hvad er det næste Johannes ser? „Og et andet tegn blev set i himmelen, og se! en stor, ildrød drage med syv hoveder og ti horn og på sine hoveder syv diademer; og dens hale slæber en tredjedel af himmelens stjerner med sig, og den kastede dem ned til jorden. Og dragen blev stående foran kvinden som skulle føde, for at den kunne fortære hendes barn når hun havde født.“ — Åbenbaringen 12:3, 4.

  • Guds rige fødes!
    Åbenbaringen — Det store klimaks er nær!
    • 10. Hvilke organisationer som er i opposition til hinanden, er opstået, og hvorfor søger dragen at fortære det barn kvinden føder?

      10 Vi ser således to tydeligt adskilte organisationer som er i opposition til hinanden — Jehovas himmelske organisation der skildres ved kvinden, og Satans dæmoniske organisation der udfordrer Guds suverænitet. Det store stridsspørgsmål om det suveræne herredømme må afgøres. Men hvad bliver udfaldet? Satan, der stadig slæber dæmonerne med sig, er som et glubsk rovdyr der lurer på sit bytte. Han venter på at kvinden skal føde. Han ønsker at fortære barnet fordi han ved at det udgør en skæbnesvanger trussel mod hans egen fortsatte eksistens og mod den verden han hersker over. — Johannes 14:30.

      En søn, et drengebarn

      11. Hvordan beskriver Johannes fødselen, og hvorfor kaldes barnet „en søn, et drengebarn“?

      11 Den tid der var fastsat for nationernes uindskrænkede herredømme, udløb i 1914. (Lukas 21:24) I dette år, netop til tiden, føder kvinden sit barn: „Og hun fødte en søn, et drengebarn, der skal vogte alle nationerne med en jernstav. Og hendes barn blev bortrykket til Gud og til hans trone. Og kvinden flygtede ud i ørkenen, hvor hun har et sted som er beredt af Gud, for at man skal give hende føde dér i et tusind to hundrede og tres dage.“ (Åbenbaringen 12:5, 6) Barnet er „en søn, et drengebarn“. Hvorfor bruger Johannes dette dobbelte udtryk? Det gør han for at vise at barnet er egnet og i stand til at herske over nationerne med den fornødne magt. Det understreger også hvor betydningsfuld og glædelig en fødsel det er. Den spiller en afgørende rolle i fuldbyrdelsen af Guds hellige hemmelighed. Ja, dette drengebarn skal endog „vogte alle nationerne med en jernstav“!

      12. (a) Hvilke profetiske løfter vedrørende Jesus lod Jehova nedfælde i Salmerne? (b) Hvad symboliserer det at kvinden føder en søn „der skal vogte alle nationerne med en jernstav“?

      12 Forekommer dette udtryk os ikke bekendt? Jo, Jehova fremsatte profetisk dette løfte vedrørende Jesus: „Du skal sønderslå dem med et jernscepter; som en pottemagers kar skal du knuse dem.“ (Salme 2:9) Det blev også forudsagt om ham: „Din styrkes stav vil Jehova række ud fra Zion: ’Hersk midt blandt dine fjender.’“ (Salme 110:2) Den fødsel Johannes ser, er altså nært forbundet med Jesus Kristus. Den skildrer dog ikke dét at Jesus blev født af en jomfru kort før det første århundrede efter vor tidsregning, og heller ikke dét at Jesus blev oprejst til åndeligt liv igen i år 33. Der sigtes heller ikke til nogen sjælevandring. Der er derimod tale om Guds riges fødsel som en realitet i 1914, med Jesus — der allerede har været i himmelen i næsten 2000 år — indsat som konge på tronen. — Åbenbaringen 12:10.

      13. Hvad betyder det at drengebarnet bliver „bortrykket til Gud og til hans trone“?

      13 Jehova kunne aldrig tillade Satan at fortære hans hustru eller hans nyfødte søn! Ved fødselen bliver drengebarnet „bortrykket til Gud og til hans trone“. Han kommer således under Jehovas fulde beskyttelse. Jehova vil drage fuld omsorg for dette nyfødte rige, det redskab hvormed han vil helliggøre sit hellige navn. Samtidig flygter kvinden til et sted som Gud har beredt hende i ørkenen.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del