Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • De der har tro, opnår Guds godkendelse
    Vagttårnet (studieudgave) – 2016 | April
    • FRIVILLIGE OFRE VISER VORES TRO

      11, 12. Hvilket løfte aflagde Jefta, og hvad indebar det?

      11 Jefta var klar over at han havde brug for Guds hjælp for at kunne befri Israel fra ammonitterne. Han lovede at hvis Jehova lod ham sejre, ville han bringe den første der kom ud af hans hus når han vendte hjem, “som et brændoffer”. (Dom. 11:30, 31) Hvad indebar det?

      12 Menneskeofringer er afskyelige i Jehovas øjne, så Jefta havde tydeligvis ikke til hensigt at ofre nogen i bogstavelig forstand. (5 Mos. 18:9, 10) Når man under Moseloven ville bringe et brændoffer, var det hele dyret der skulle gives til Jehova. Med sit løfte mente Jefta åbenbart at den han ofrede, ville være viet fuldt ud til tjenesten for Gud og skulle tjene permanent ved teltboligen. Jehova syntes godt om hans forslag og gav ham en overvældende sejr. (Dom. 11:32, 33) Men hvem skulle nu gives som “et brændoffer” til Gud?

      13, 14. Hvad viser Jeftas ord om hans tro?

      13 Tænk tilbage på den situation der blev beskrevet i indledningen. Hvem var det der kom Jefta i møde da han vendte hjem fra kampen? Hans elskede datter – hans eneste barn! Sikke en prøve han stod over for. Ville han holde sit ord og give sin datter til Jehova så hun kunne tjene ved teltboligen resten af livet?

      14 Igen må det have været principperne i Guds lov der fik Jefta til at træffe den rigtige beslutning. Måske genkaldte han sig ordene i 2 Mosebog 23:19, der understregede at Guds tjenere skulle være villige til at give det bedste de havde, til Jehova. Loven sagde desuden at hvis man aflagde et løfte, var man forpligtet til at holde det. Der stod: “I det tilfælde at en mand aflægger et løfte til Jehova ..., må han ikke bryde sit ord. Han skal handle efter alt hvad der er gået ud af hans mund.” (4 Mos. 30:2) Jefta måtte ligesom den trofaste Hanna, der sandsynligvis var en af hans samtidige, leve op til sit løfte, vel vidende at det ville have store konsekvenser for både hans egen og hans datters fremtid. Han havde ingen andre børn, så hans datter udgjorde hans eneste håb om at få efterkommere der kunne føre hans slægt videre og overtage hans arvelod i Israel. (Dom. 11:34) Alligevel sagde Jefta: “Jeg har selv åbnet min mund over for Jehova, og jeg kan ikke vende om.” (Dom. 11:35) Fordi han viste tro, selv da det havde store personlige omkostninger, opnåede han Guds godkendelse og blev velsignet. Ville du have truffet det samme valg?

      15. Hvilket løfte har mange af os aflagt, og hvordan kan vi vise at vi har tro?

      15 Da vi indviede os til Jehova, lovede vi at vi uden forbehold ville gøre hvad han ønskede af os. Vi var klar over at det ville kræve selvopofrelse. Hvor villige vi er til at leve op til dette løfte, bliver især tydeligt når vi bliver bedt om at gøre noget vi ikke umiddelbart har lyst til. Når vi bringer den form for ofre til Gud og er villige til at bevæge os ud af vores komfortzone, viser vi at vi har tro. Uanset hvor store ofre vi har måttet bringe, vil de velsignelser vi får, altid være langt større. (Mal. 3:10)

      Et ældre ægtepar siger farvel til deres familie, er elever på en teokratisk skole og holder kontakten med familien derhjemme

      Hvordan kan vi efterligne Jeftas og hans datters tro? (Se paragraf 16, 17)

  • De der har tro, opnår Guds godkendelse
    Vagttårnet (studieudgave) – 2016 | April
    • 16. Hvordan reagerede Jeftas datter på det løfte hendes far havde aflagt? (Se indledningsbilledet).

      16 Det har helt sikkert ikke været let for Jeftas datter at skulle leve med konsekvenserne af hendes fars løfte. Løftet var anderledes end det Hanna aflagde da hun viede sin søn Samuel til tjenesten ved teltboligen og sagde at han skulle være nasiræer. (1 Sam. 1:11) En nasiræer kunne gifte sig og stifte familie. Men Jeftas datter skulle være et “brændoffer”, så hun måtte give afkald på sådanne glæder. (Dom. 11:37-40) Som datter af en succesfuld hærfører og leder i Israel kunne den unge kvinde sikkert være blevet gift med en rigtigt god mand. Men nu ville hun i stedet få en ydmyg opgave ved teltboligen. Hvordan reagerede hun på det? Hun viste hvor højt hun prioriterede tjenesten for Jehova, da hun sagde: “Min fader, har du åbnet din mund over for Jehova, så gør med mig sådan som det er udgået af din mund.” (Dom. 11:36) Hun var villig til at give afkald på at få mand og børn for at støtte den sande tilbedelse. Hvordan kan vi efterligne hendes selvopofrende indstilling?

      17. (a) Hvordan kan vi efterligne Jeftas og hans datters tro? (b) Hvordan motiverer ordene i Hebræerne 6:10-12 dig til at være selvopofrende?

      17 Tusinder af unge mænd og kvinder i dag har også givet afkald på at blive gift eller at få børn – i hvert fald i øjeblikket – for at kunne give sig fuldt ud i tjenesten for Jehova. Nogle der er ældre, ofrer måske den tid de kunne have brugt sammen med deres børn og børnebørn, for at hjælpe til ved teokratiske byggeprojekter eller overvære Skolen for Kristne Forkyndere og tjene i områder hvor der er stort behov. Andre sætter private ting til side for at være med i kampagnen i tiden omkring mindehøjtiden. Alle disse frivillige ofre glæder Jehova, og han vil ikke glemme det arbejde sådanne brødre og søstre har udført, og den kærlighed de har vist ham. (Læs Hebræerne 6:10-12). Er der nogle ofre du kan bringe for at kunne gøre mere i tjenesten for Jehova?

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del