Jehovas ord er levende

Hovedpunkter fra Jeremias’ Bog

HVOR må de katastrofer som Jeremias forkyndte for sit folk, have lydt chokerende! Det prægtige tempel som havde været centret for tilbedelse i mere end tre århundreder, ville blive brændt ned til grunden. Jerusalem og Judas land ville blive lagt øde, og indbyggerne taget til fange. Disse og andre domsproklamationer er optegnet i den næststørste bog i Bibelen, Jeremias’ Bog. Denne bog fortæller også hvad den trofaste Jeremias personligt oplevede i de 67 år hans tjeneste strakte sig over. Oplysningerne i bogen er ikke opført i kronologisk orden, men efter emne.

„TO ONDE TING SOM MIT FOLK HAR GJORT“

(Jeremias 1:1–20:18)

Jeremias bliver udnævnt som profet i kong Josias af Judas trettende regeringsår, 40 år inden Jerusalems ødelæggelse i år 607 f.v.t. (Jeremias 1:1, 2) De proklamationer der fremsættes i de sidste 18 år af Josias’ regeringstid, afslører Judas ondskab og indeholder Jehovas domme over landet. „Jeg vil gøre Jerusalem til stenhobe,“ erklærer Jehova, „og Judas byer gør jeg til ødemark, uden indbyggere.“ (Jeremias 9:11) Hvorfor? „For der er to onde ting som mit folk har gjort,“ siger han. — Jeremias 2:13.

Budskabet handler også om genrejsningen af en angrende rest. (Jeremias 3:14-18; 12:14, 15; 16:14-21) Men den der overbringer budskabet, bliver ikke taget godt imod. ’Overopsynsmanden i Jehovas hus’ slår Jeremias og sætter ham i blokken natten over. — Jeremias 20:1-3.